Oprettelsesdato: Sep 19, 2012 2:53:45 PM
Sejlklubben Lynæs' deltagelse i Sydfjordsstævne ved HSS, den 2. september 2012.
Ved kreds mødet i Isefjordkredsen for ungdomssejlere der blev afholdt i foråret blev der fastlagt to kredsstævner for hele sejl sæsonen 2012, lidt færre end der plejer at være. Vi besluttede os derfor i vores junior afdeling at stille op i begge kapsejladser. I Sydfjordsstævnet deltog både B og C-klasse sejlere i Optimister og Zoom 8 joller.
Fire Optimist jolle sejlere tilmeldte sig fra vores klub; Emma Warrer, Oscar Biering, Emil Bast Nielsen og Mathias Mücke, så efter endt sejlads torsdagen inden kapsejladsen, blev fire joller læsset på trailer og alt jollegrejet lagt ind i Christian’s varevogn.
Vel ankommet ca. kl 8 i Herslev var der indskrivning i Sejlklubben og jollerne blev gjort sejlklare og søsat. Lidt senere ankom Ejler med Frederikke, Oscar og Mathias.
Vi bestemte os for at som støtte under og efter kapsejladsen ville vi have vores Rib motorbåd Ejler med. Dette var helt i orden ifølge Herslev Strand Sejlklub, faktisk gjorde en mase andre sejlklubber det samme. Men uden en bådtrailer måtte den sejles derned søndag morgen.
Vi mødtes tidligt søndag morgen 6:30 i sejlklubben; Christian, Frederikke, Christina og Mogens som forældre og alle fire unger. Christian kørte jollerne med trailer og Frederikke sammen med Oscar og Mathias havde fyldt Ejler godt med forsyninger, søkort, kompas og reservedunk og så stod de sydover ned igennem Roskildefjord mod Herslev, en sejltur med Ejler på godt 1½ time.
Kapsejladsen var for både B og C klasse sejlere, men med B klasse sejlerne startende sidst og på en anden bane. Der deltog 5 B- klasse sejlere og 24- C klasse, samt 6 Zoom 8 sejlere fra sejlklubberne Herslev, Frederiksund/Marbæk, Jyllinge, Holbæk, Kalundborg og Lynæs. Skippermødet blev afholdt kl 10 og straks derefter sejlede jollerne ud til start, til to planlagte sejladser før frokost som blev indtaget i klubhuset og med to sejladser om eftermiddagen. Vinden var frisk fra syd og sydvest med en del krap sø og ind imellem nogen vindstød. Det var overskyet men ind imellem med lidt sol. Så forholdende for vores sejlere var måske lige på grænsen af deres formåen, men alle tog frisk ud til de to første sejladser og gennemførte i fin stil. Forinden havde vi ved mandags sejlads indøvet 5 minutters starter, så det ikke var helt nyt for dem, og da starten gik til første sejlads lå vores sejlere også fint i forhold til startlinjen. En del optimister kæntrede rundt omkring i hele feltet og hvor de selv havde svært ved at komme op igen, sejlede vi hen og hjalp dem. Hver sejlads varede ca. 45-min så efter endt 2. sejlads var vores sejlere godt møre og sultne. Christian havde tændt op i grillen så efter frokost på terrassen i sejlklubben stod den på grill pølser.
Efter endt frokost stod alle vores sejlere ud igen til den sidste omgang, i mellemtiden var det blæst mere op så sejladserne efter frokost var lidt mere problemfyldte med en knækket sprydstage og en knækket mast samt en masse kæntringer, men ingen havarier for vores sejlere. Men fordi det nu var blæst mere op kunne ikke alle vores sejlere gennemføre de sidste sejladser.
Vores sejlere fik ud af 24 C- klasse sejlere en flot 14, 16, 17 og 18 plads. Godt gået Emma, Oscar, Emil og Mathias!
Alle fik præmier efter endt sejlads og Frederikke stod igen hjemover med Emil, Mathias og Oscar i båden. Bådene blev læsset på traileren og sat på plads igen i sejlklubben, klar til mandags sejlads dagen efter.
Det var en fantastisk spændende og god dag for alle og ikke mindst udfordrende for vores sejlere da en del grænser blev rykket, en flot præstation og helt givet har det givet dem lyst til at deltage i fremtidige kapsejladser i andre klubber. Den næste planlagte kapsejlads er Kredsstævnet i Holbæk – Pondus cup i den kommende weekend.
Juniorafdelingen / Mogens