Hundested havn 150 års jubilæum

Den første havn - Første del af historien om Hundested Havn.

Dette første afsnit er skrevet frit efter en bog om Hundested Havn, og føljetonen fortsætter de næste måneder med flere beretninger, blandt andet om dengang for 100 år siden, da havnen fik kongens blå stempel. Datidens hav var rig på fisk. Derimod måtte man ofte langt bort for at finde afsætning til fangsten.

Fiskeprangerne var enten kørende, trillende eller bærende folk. En af de ”bærende” var Niels ”Skipper”. Han gik med kuben på ryggen til Hillerød og København. Han var helt krumbøjet og rundrygget af anstrengelserne. Imidlertid opdrog og ernærede han otte børn og opnåede en alder af 93 år, altid glad og i et godt humør, tilfreds med sit job.

Dengang blev der blandt andet fanget marsvin. Af et marsvin kunne i regelen smeltes 14–15 potter tran til en pris af 24 skilling per potte. Da dette fiskeri efter nogle år ikke længere kunne betale sig, begyndte bundgarnsfiskeriet på de samme steder eller ”stader”, som en sådan monopoliseret fiskeplads kaldtes, fordi den ejedes af jorddrotten – her kongen (som ejer af Frederiksværk Gods på den tid).

I 1862 talte fiskerlavet 18 interessenter. Deres nettoindtægt var så god, at det opvakte bøndernes misundelse, hvis jorder grænsede ned til stranden, hvor bundgarnene stod, hvor de ønskede at komme i besiddelse af ”staderne”. Da forpagtnings-kontrakten udløb i 1862, forlangte bønderne at købe forstrandsretten af staten.

Dette forhindredes dog derved, at fiskerne drog til København med anmodning til ministeren om at få fornyet en 10-årig kontrakt. Deres anmodning blev bevilliget. I 1862 blev den første anløbsmole af sten bygget.

Hundested havn i 1940'erne

Ny lystbådehavn får servicebygning

Nyt hus i nyt livligt område.

Byggeriet af en såkaldt servicebygning på Hundesteds nye marina er midlertidigt stoppet på grund af vintervejret, men hvis alt går efter planen er huset klar til indvielse før sommerferien.

Lige før frosten satte ind, var der sat af til fundament, og indtil videre er der stilstand i byggeriet.

Bygningen vil i det ydre minde om Glassmedjen med de sorte træbeklædte facader, hvide vinduesrammer og tagrejsning, mens det indre skal rumme faciliteter for sejlere: Køkken, bad og fællesrum i stueetagen.

På øverste etage er der plads til to erhvervslejemål i kontorlokaler, hvorfra der er udsigt til havn, by og fjord.

En del af huset kan desuden bruges af skoletjeneste eller andre gæster i forbindelse med planlagt lystfiskermole og fuglekiggerplatform i fjordkanten