Oprettelsesdato: Mar 03, 2015 7:7:48 AM
Miljøminister Kirsten Brosbøl og forligskredsen bag nationalparkloven er blevet enige om at give grønt lys til Sjællands første nationalpark.
Fjordlandskabet ved Roskilde Fjord med holme, øer, smukke dale og de store skovområder ved Bidstrup er netop i dag blevet blåstemplet af miljøminister Kirsten Brosbøl og forligskredsen bag nationalparkloven, der består af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Dermed er Danmarks 4. nationalpark ”Nationalpark Skjoldungernes Land” en realitet.
-Nationalpark Skjoldungernes Land er et stort sammenhængende landskab, der rummer alt, hvad man kan ønske sig af en nationalpark. Der er fjordlandskaber, som er et mekka for de mange fugle – ikke mindst havørne. Der er de store østdanske løvskove, de fredede herregårdslandskaber og ikke mindst de mange kulturelementer – bl.a. Roskilde Domkirke, som i forvejen er på UNESCOs Verdensarvsliste. Det er intet mindre end en perfekt kombination af natur, landskab og kultur, vi finder her. Og alt sammen sker med en lokal opbakning, støtte og energi, jeg sjældent har set mage til, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Hele artiklen kan læses her:
http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2015/feb/danmark-faar-ny-nationalpark eller på www.lejre.dk