Til formændene i Isefjordkredsens klubber
Formænd og øvrige relevante fra klubberne inviteres herved til formandsmøde: Mandag, den 6. januar 2014 kl. 19:00 i Veddelev Strand Bådelaug, Fiskervejen 75, 4000 Roskilde.
Normalt holder vi et formandsmøde i efteråret, typisk i november, men da der gennem et stykke tid centralt er blevet arbejdet med en masse planer for at støtte og styrke klubbernes indsats for at skaffe flere medlemmer, og da dette emne skulle være hovedindholdet på klub-
konferencen sidst i november, har bestyrelsen valgt at udsætte formandsmødet til efter klub-
konferencen.
Til at komme med et oplæg omkring de mange ideer, har vi fået vores generalsekretær, Mads Kolte-Olsen, til at komme til Isefjordkredsen. Vi i klubberne får så både en "førstehånds” fremlæggelse og samtidig en rigtig god mulighed for at lære Mads lidt at kende.
Dagsordenen vil se sådan ud:
Oplæg ved Mads om de ideer og planer, der også blev præsenteret og behandlet i Vingsted. Krydret med nogle af de, dejligt mange, mere operationelle forslag, der kom på bordet, til indfangning af medlemmer i alderen 25+ og til at gøre et medlemskab så interessant, at de bliver i klubberne resten af livet.
Præsentation af forslag omkring cruisingsejlads/flagsejlads/oldboys sejlads og eventuelt nedsættelse af arbejdsgruppe til videre udvikling af ideen.
Hvad, væsentligt nyt, er der sket i klubberne siden sidst – bordet rundt. Gerne med relation til øgning af medlemstallet. Husk at forberede et kort indlæg fra jeres klub.
Eventuelt.
Der vil blive serveret en ostemad med kaffe samt en øl/vand under mødet, så meld venligst hvor mange I kommer til Niels på nhisc@youmail.dk.
Med sejlerhilsen
Henrik Pedersen
Tlf. 2084 4093
mail: henrikped@get2net.dk