Årets Singlehand var en løjerlig affære.
Den slags løjerligheder der kommer med et totalt vindhul på et par timer midt i sejladsen.
Folkebåden nåede at slippe væk og sejlede reelt alene rundt, mens resten af bådene endte i en regulær omstart.
Dermed ødelægges fordelen ved respitstart og de store både trækker fra, når der kommer luft, hvad der heldigvis gjorde.
Vi fastholder respitstarten, fordi den giver mulighed for socialt samvær efter sejladserne. Når de forløber som de skal....
Den anselige flaske whisky var en 4.5 liters Grant med stativ i form af en cradle (vugge) til banditten. Skænkeprop medfulgte..... men fandt ikke anvendelse.
Den store Grant's blev vundet af nr. 3 Marcus Bech i "101" fra Nykøbing. Marcus blev udtrukket af Kim Davidsen der vandt årets Singlehand.
Vi takker for i år og håber I kommer igen til næste år.
Sejladsen planlægges og fastlægges på kredsens koordineringsmøde ultimo november.
Vi forventer den kommer til at ligge omkring 4. august 2012