13 mio på fjordens bund

Oprettelsesdato: Apr 11, 2012 6:26:39 AM

Tre hovedkreditorer risikerer at miste 10 mio kroner på Sagafjord

I øjeblikket risikerer 13 mio. kroner at gå op i røg, hvis skibet Sagafjord går konkurs i stedet for at gennemgå en rekonstruktion og komme ud og sejle igen.

Sparekassen Sjælland er blandt de tre hoved-anpartshavere, der tilsammen risikerer at miste i alt 10,6 mio. kroner på skibs-eventyret.

Sparekassen har 2,6 mio. kroner ude at svømme, mens hovedkreditoren Håkon Aps risikerer at miste fem mio. kroner. En tredje stor anpartshaver har investereret tre mio. kroner i skibet.

Derudover risikerer en del privat-personer fra roskilde, at miste de penge, de har investeret i anparter.

De tidligere medarbejdere har desuden 109.000 kroner ude at svømme i form af manglende udbetaling af løn.

Sejle eller ikke sejle

Hovedkreditorne gav ved et møde i Skifteretten udtryk for, at hvis det overhovedet er muligt, så ser de gerne, at skibet kommer ud at sejle igen på Roskilde Fjord.

Dette er den eneste måde, de kan få pengene eller nogle af pengene tilbage igen.

De tidligere medarbejdere på skibet er ikke enige i dette, da de sandsynligvis kun kan få deres manglende løn, hvis skibet går konkurs.

Artikel af Anette Gundlach, 'sakset' fra Roskilde Avis, 10. april 2012.