Oprettelsesdato: Feb 01, 2014 4:20:51 PM
I syv år har Roskilde Lystbådehavn kæmpet for at få lov til at udvide med 110 nye bådpladser. Nu er tilladelsen i hus.
I dag er der plads til 245 både - men der har i mange år været efterspørgsel efter flere bådpladser. For at gøre plads til de nye både, bliver der lagt flydebroer ud i forlængelse af de nuværende broer. De nye bådpladser kommer også til at beskytte havnen mod storme, som fx den, vi oplevede i december.
På www.roskildehavn.dk kan blandt andet læses:
Så kom den længe ventede Tilladelse til udvidelse af Roskilde Lystbådehavn.
Tilladelsen er i god overensstemmelse med det som Havneselskabet har forhandlet og kendt til.
Der foreligger nu et stykke arbejde med at udarbejde en handlingsplan for en række konkrete opgaver og udeståender, når denne foreligger, vil der blive udsendt en mere detaljeret information.
De fleste pladser er solgt, men du har stadig mulighed for at erhverve dig en plads i forbindelse med den nye havneudvidelse.