Oprettelsesdato: Mar 17, 2012 7:4:22 AM
På Orø har man fundet på en ny event. Lidt om baggrunden for dette enestående arrangement bringes her. Konditioner for Battle of Balls, der kun er åben for klubbens medlemmer, findes på www.kapsejler.dk - hvis andre klubber har lignende, utraditionelle tiltag, bringes en historie gerne til inspitation og underholdning her på Isefjordkredsens hjemmeside. Kontakt webmaster med dit bidrag.
På en almindelig aften i klubben, faldt talen på mad og ikke mindst frikadeller...
Mange flere mænd, end man umiddelbart skulle tro, står åbenbart for frikadellerne i de hjemlige kødgryder. Eller også lyver de. Det får vi se...
Frikadeller er meget sigende for, hvordan man ser på og hvordan man laver mad. Og frikadeller er meget personlige. Så langt var vi enige. Men der slap enigheden også op. Folk småskændtes til sidst… Om indhold, stegemetoder, tilbehør osv..
Vi endte med at lade det afgøre ved et slag! Vi opfandt på stedet et event, der ligesom mangler i klubben: Hvem har de bedste frikadeller?
Hvis det overhovedet er muligt, vil vinderens opskrift senere blive bragt her på hjemmesiden - der er dog ikke pligt til offentliggørelse, jævnfør konditionerne for konkurrencen, der holdes Langfredag kl. 13:00