Oprettelsesdato: Aug 26, 2011 8:1:38 PM
Sejlklubben Lynæs inviterer til Efterårssejlads for kølbåde lørdag den 17. september 2011.
I lighed med tidligere år afvikles der en række op/ned baner på hver knap én time. Det plejer at give os 4-5 sjove sejladser og er oplagt træning for dem, der tager til Øresund til de sidste sejladser. Sejladserne vil blive sejlet efter dansk sejlunions DH TAUD.
Sejlklubben Lynæs forbeholder sig ret til at aflyse stævnet, hvis der ikke er mindst 10 tilmeldte både.
Der sejles efter ISAF’s kapsejladsregler 2009-2012, med Skandinavisk Sejlerforbunds og DS’s forskrifter, DS’s sejladsbestemmelser samt arrangørens sejladsbestemmelser.
Der vil blive forsøgt afviklet 5 sejladser.
Der er præmier for hver 3. betalende båd.
Klasse både vil ved mindst 3 tilmeldte både få eget løb og start.
Tilmelding kan ske ved oplysning af nedenstående til Jesper Winther Hansen på lyn@kadnet.dk
Bådnavn
Bådtype
Sejlnummer
Certifikatnummer
Skippers navn, tlf.nr. og sejlklub
Tilmelding skal ske senest onsdag den 14. september 2011. Startgebyr udgør 200 kr. pr. båd, som betales ved registrering. Bureauet er placeret i Sejlklubben Lynæs’ klubhus. Sejladsbestemmelser udleveres ved registrering i bureauet. Alle deltagere skal være registreret i bureauet inden sejladsen.
Kl. 08.00 Bureau åbner
Kl. 08.45 Velkomst og skippermøde
Kl. 10.00 1. Start
Præmieoverrækkelse vil finde sted hurtigst muligt efter sejladsen og evt. protestbehandling.
Efter sejladserne vil der blive tændt op i sejlklubbens grill, og alle er hjertelig velkommen til at komme og grille. Der vil
være salg af øl og sodavand i sejlklubben. Havneafgift Vil være det halve for deltagende både
Stævneleder Jesper W. Hansen
Tlf.: 61 71 87 85