Oprettelsesdato: Jun 03, 2012 2:54:6 PM
Det er kun få sejlklubber, der har pigekapsejlads, men i Jyllinge Sejlklub er vi nogle friske piger, der hver mandag aften i sæsonen konkurrerer og har det sjovt på vandet. Først har vi sejlads på banen lige nord for Lilleø og bagefter mødes vi i klubhuset, hvor vi spiser og taler livligt om aftenens sejlads.
Nu får du chancen for at prøve det af ganske gratis i juni måned 2012. Vi har fået lov at låne 3 af sejlklubbens skole H-både med instruktør. Det sker:
Mandag d. 04.06.2012 kl. 17.15
Mandag d. 11.06.2012 kl. 17.15
Mandag d. 18.06.2012 kl. 17.15
Vi mødes ved klubhuset og fordeler os i skole H-både og evt. også i de både som allerede er med i sejladsen.
Medbring: Fornuftig påklædning, redningsvest og gerne et nedtællingsur. Lidt mad + drikkelse hvis du vil deltage i spisning bagefter.
Besætninger som ønsker at fortsætte efter sommerferien kan låne både på disse vilkår:
Medlemsskab af Jyllinge sejlklub.
Skipper med duelighedsbevis og godkendt af en sejlklubinstruktør på de åbne sejladser.
Pris ud over medlemsskab af sejlklubben er 500 kr. pr. person for lån af H-båd i efterårssæsonen 2012. + 100 kr. til pigekapsejladsens præmie- og dommeraflønningskasse.
Bindende tilmelding er ikke nødvendig, men interesse-tilkendegivelse modtages gerne på:
lotte<>foght-sorensen.dk , skriv gerne om du er frisk på at være skipper eller gast.
Vi ses på vandet !