Oprettelsesdato: May 07, 2011 3:25:21 PM
Invitation til kapsejlads og tursejlads
Som de 2 sidste år arrangerer Roskilde Sejlklub igen en gang inderfjorden rundt i kantene.
Hensigten med sejladsen er ud over hyggen og det sjove at navigere rundt i inderfjordens snævre løb og bag om de svære grunde i det omfang, vi tør. Det er der, hvor vi alle mere eller mindre er medlemmer af grundejerforeningen.
Sejladsen vil finde sted som i 2010 Kristi himmelfartsdag, torsdag den 2.06.2011 med start (morgenbrød) i Roskilde Sejlklub kl. 09.00 – Selve starten: det afgør dommeren.
Sejladsens endelige regler vil foreligge senere, men grundelementerne vil være som i 2010 følgende:
Sejladsen vil være berammet til, at der pr. båd kun deltager op til 2 personer.
Vi starter med skippermøde i Roskilde Sejlklubs lokaler kl. 09.00, hvor sejladsbestemmelser mm. udleveres.
Der startes efter handikap, og starttidspunkter for de enkelte både oplyses på skippermødet.
På skippermødet meddeles tillige omsejlingsretningen: Styrbord/bagbord, hvor der tages størst mulig højde for, at der ikke skal krydses gennem de værste stræder. Det er dog dommeren, der bestemmer.
Der udleveres et lille glas fadøl eller sodavand.
Startlinien udlægges umiddelbart ud for Sejlklubbens bro. Er tillige mållinie.
Det er tilladt at bruge maskine til havnehullet og under sætningen af sejl umiddelbart udenfor havnehullet. Derefter er det kun sejl.
Følgende punkter skal passeres. Retning af passage bestemmes af dommer. Kort kopi udleveres ved skippermøde:
Ringøen i Kattinge Vig passeres vest om.
Sælklemmernes nordbøje passeres nord om.
Møllekrogens gule bøje rundes.
Gul bøje (Herslevs kapsejladsbøje) ved Lyndby rundes vest om. samme bøje som SRPI.
Gul bøje øst for Langholm passeres øst om (SRPI bøje Herslevs, kapsejladsbøje).
Ved anden passage af ”Nørre Rev” passeres i samme ”hul” som på udvejen. Det skal sikre, at de store både får samme handicap som de, der kan sejle gennem det nordre løb eller endog det uafmærkede løb syd for det nordre.
Sejladsen afsluttes ved passage af mållinie ved Roskilde Havn.
Der er i sejladsen frit valg om passage om Elleore øst eller vest, Veddelev Flade øst eller vest, Vestre Tue nord, syd, øst eller vest, Ægholm Flak nord eller syd, ligesom det er valgfrit med passage øst eller vest om Langholm. Det er kun de taktiske overvejelser, der er bestemmende og op til jer selv.
Aftersailing i klubhuset, De forgangne år har der ikke været interesse herfor. Er der behov må det arrangeres af de interesserede selv.
Tilmelding ved ondsdagssejladserne til Poul Astrup eller i Roskilde Sejlklubs kontortid hver torsdag mellem kl. 18.00 og 20.00 samt til terkel<>tc-enviro.dk
Tilmelding for sejlads skal ske senest ved onsdagssejladserne Onsdag den 01.06.2011
Deltagergebyr på DKK 200,- betales ved skippermøde.
Vi håber, at I har mod og mands-/kvindehjerte til at deltage.
Poul Astrup – Terkel Christensen