21 besætninger fra nær og fjern mødtes lørdag 24. august i perfekt sejlervejr til Sydfjordsstævne i Herslev.
Kapsejlerne sejlede to op-ned baner på Yderbredningen samt en kort distancesejlads tilbage til Herslev havn.
Cruisingklassen sejlede først en distancebane fra Herslev til Yderbredningen via Møllekrogen, hvorefter de sejlede på distancebane tilbage til Herslev fra Yderbredningen. De fleste deltagere blev, og deltog i sejlerfesten lørdag aften.
Resultat for DH-kapsejlerne:
Resultat for cruisingklassen:
Det var slet ikke tanken at Cruisingklassen skulle sejle to forskellige baner ved første start. Da syv både valgte at sejle gennem Kirkeløbet i stedet for den sydlige gennemsejling af Nørrerev, valgte løbsledelsen at opdele i to løb, så alle kunne præmieres. Løb 3, der sejlede den korrekte bane, blev dobbelt præmieret, men alle cruisingsejlere fik en præmie med hjem!
HSS' formand stod som grillmester i røg og damp for deltagerne, og festudvalget havde haft travlt i køkkenet i timevis, så 110 feststemte sejlere kunne mødes til fest lørdag aften. Her er lidt billeder fra stævnet: