Øl-pipeline indvies 2. påskedag

Oprettelsesdato: Mar 31, 2013 10:55:50 PM

Klokken 10:00, den 1. juni lyder første startskud ved de Nordiske Mesterskaber i OK-jolle ud for Herslev Strand Sejlklub.

Præcis to måneder inden mesterskaberne, indvier HSS en direkte pipeline fra Herslev Bryghus ved en reception i sejlklubben, 2. påskedag kl. 14:00.

OK-sejlere sætter pris på et godt glas moleøl, og nyder gerne nogle stykker ved aftenens aftersailing, så det vigtigt, at leveringssikkerheden er i top, fortæller stævneleder Henry Søndergaard, og fortsætter; Vi forventer at investeringen tjenes ind på seks til syv år. HSS er meget aktive; f.eks. holder vi hvert år august en stor sejlerfest, Sydfjordsstævne og "præmieoverrækkelse med pral" for Isefjordkredsens største sejlads, Sjælland Rundt På Indersiden som sejles to uger efter mesterskaberne, 15-16. juni.

Rørledningen graves ned

Gravearbejde i Herslev landsby

Bryghusets ejer og stifter Tore Jørgensen var i sejlklubben søndag for at afprøve anlægget inden receptionen mandag 1. april; Tore var begejstret, og fortalte; Øllet er helt perfekt - det føres gennem uisolerede rør i 100-120 cm frostfri dybde, hvilket sikrer en fremløbstemperatur på 8 grader året rundt - præcis som godt øl skal serveres.

De tilmeldte OK sejlere viser en overvældende interesse for bryghuset. Langt størstedelen af de tilmeldte ønsker en rundvisning på Herslev Bryghus, fredag 31. maj, inden mesterskabet skydes i gang.

Læs mere her...

Vi undskylder roderiet

Ølpumpen i teknikrummet