Oprettelsesdato: Jul 02, 2012 9:3:54 PM
Dronningen sender søndag Havhingsten på jubilæumstogt.
Dronning Margrethe er med, når Havhingsten sejler fra Roskilde på søndag 8. juli klokken 11.
Hun er gudmor til det store krigsskib og har selv taget initiativet til at komme med på starten af turen.
Vikingeskibsmuseet fejrer 50-året for udgravningen af skibene fra Skuldelev, og som en del af festlighederne sejler Havhingsten fra Glendalough på jubilæumstogt i det danske sommerland.
Det 30 meter lange vikingeskib med dets 60-mand store besætning er en ultimativ drøm, der blev virkelighed gennem 50 års arbejde med vikingernes skibe.
Vi pakker en del af Vikingeskibsmuseet ned om bord og sejler oplevelserne ud i det danske sommerland, fortæller Rikke Johansen fra Vikingeskibsmuseet.
Hvor Havhingsten kommer frem, vil besætningen invitere til åbent skib og give publikum mulighed for at komme helt tæt på livet om bord og opleve det skibet.
Skibet medbringer desuden en mobiludstilling, spændende foredrag og en række prøv-selv vikingeaktiviteter for børn. Havhingsten lægger ud fra Roskilde søndag 8. juni klokken 11 og kursen er sat mod Hedeby. Den gamle vikingehandelsplads i Slesvig. Skibet kommer efter endt rundrejse tilbage til Roskilde 29. juli.
Fakta:
Rejsen kan følges på Vikingeskibsmuseets hjemmeside www.vikingeskibsmuseet.dk.
Havne med åbent skib, udstilling og aktiviteter:
8. juli Roskilde, afrejse kl. 11.
13. - 16. juli: Gennem Slien til Hedeby ved Slesvig.
19. - 20. Juli: Korsør.
21. - 23. juli: Kerteminde.
24. - 25. juli: Langør, Samsø.
27. juli: Frederikssund.
28. juli: Roskilde, Oplev Havhingstens hjemkomst kl. 14.
28. - 29. juli: Festival: Vand, Vind og Vikinger på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.