Oprettelsesdato: Jun 30, 2012 11:23:56 AM
Orø Bådelaug inviterer til Orø Rundt Single-Hand (KM-sejlads), lørdag 11. august 2012. Klokken 10:00
- Start og mål ved Orø Havn.
- Sejladsen afvikles efter DH og med respitstart.
- Første båd (højeste GPH) starter klokken 10:00.
- Skippermøde klokken 09:00 i klubhuset på Orø Havn.
- Tilmelding udelukkende online via www.kapsejler.dk
Denne sejlads kræver gyldig licens og man skal ud over skippernavn, email og tlf.nr., kun oplyse gyldigt certifikat nr. ved tilmelding. Certifikatet efterprøves på Websejler.dk for gyldighed og data derfra bruges til tidsberegningen.
På grund af tidlig tilmelding, bruges det nye TA-mål ”GPH”.
Starterne beregnes efter tilmeldingsfristen er udløbet og der må ikke være rettelser i certifikaterne der er nyere end 7 dage før tilmelding. Dette medfører udelukkelse fra deltagelse.
Førstepræmien vil mindst være vores vandrepokal samt retten til at trække endnu en vinder.
Vinderen trækker desuden præmien: ”En anselig flaske whisky” til én af de fuldførende både.
Igen i år med endnu en vandrepokal. Sejl med om ”Dykkeren” der befinder sig i Holbæk!!
Præmie mindst til hver 3. startende båd.
Efter endt sejlads er der fællesspisning med skipperlabskovs, skipperskrøner og hyggeligt samvær i klubhuset på havnen. ”Transportsejladsgaster” er velkomne til spisningen. Skriv antal i tilmelding.
Deltagelse, præmier, fællesspisning og muligheden for at vinde en stor flaske whisky m.m. er inkluderet i startgebyret på: 200,- pr. båd, der betales ved ankomst til skippermødet. Her oplyses individuelt starttidspunkt, udleveres sejladsbestemmelser m.m.
Tilmeldte både opslås på www.kapsejler.dk så snart tilmeldingerne løber ind.
Af hensyn til madbestilling er sidste tilmeldingsfrist d. 6.8. 2012 klokken 21:00. Kun sejlads er stadig 200,- pr. båd, men sidste tilmeldingsfrist er så d. 9.8. kl. 21:00.