Referat for årets ordinære generalforsamling i Isefjordkredsen
Onsdag, den 8. marts 2012, klokken 19.00, i Veddelev Strands Bådelaug.
Dagsorden ifl. vedtægternes § 8:
1 - Valg af dirigent
Lars Plejdrup blev valgt som dirigent.
2 - Formandens aflæggelse af årsberetning til godkendelse
Kredsen vokser. Nu 26 klubber. Velkommen til Holbæk Bådelaug.
Alle opfordres til at se forbi kredsens hjemmeside. Den er superflot og nyhedsopdateres kontinuerligt. Klubber opfordres desuden til at linke til kredsens hjemmeside. Der er megen relevant info samt gode fællesarrangementer (vi kan vist glæde os).
Hjemmesiden er en vigtigt koordinerende info kilde for fastholdelse af det gode samarbejde imellem klubberne med mange nye tilbud og aktiviteter rundt omkring i kredsen. Husk sende nyheder, info om arrangementer mv. til Lars P.
Kredsmesterskabet for kølbåde blev afviklet hen over sommeren med succes.
Lidt om SRPI: SRPI blev i sin tid etableret i kredsen midt i 90serne med 1. sejlads i 1996. Herslev påtog sig arrangementet. Lars P. tager sig fortsat af dette projekt som kører rigtigt godt. Hen over vinteren har Lars / Herslev / Kredsbestyrelse lavet en aftale således, at SRPI nu ligger i kredsen igen. Kredsen har påtaget sig den administrative del i samarbejde med Lars P..
Kort efter nytår havde kredsen et arrangement omkring sejlerskolerne med besøg af Steen Wintlev DS. Det var et velbesøgt og godt møde i Bramsnæs Sejlklub. Kredsen vil gerne tage initiativ til et forum omkring sejlerskolerne. Er det et område kredsbestyrelsen skal gå ind i? Tilbagemelding fra klubberne efterlyses til denne pind til formanden.
Vedligeholdelse af sømærker? Hvem har konkret ansvaret for mærkerne i vores område?
Formanden foretog herefter en opremsning for at slutte af med, - at vi grundet denne uoverskuelighed nu gennem DS har fået en fortegnelse over hvem der har ansvaret. Dette gav dog ingen klarhed over problematikken der nærmest må betegnes som noget sort.
Et område kredsen i nærmeste fremtid må rette optikken ind på. Måske var det en idé med en koordinering af dette arbejdet med bøjerne? Er det en opgave kredsen skal tage på sig?
Niels opfordrede til at det kunne laves sådan, at man kunne gå ind på kredsens hjemmeside og se hvordan det tager sig ud med mærkerne i år?
Lars P. gjorde opmærksom på problematikken omkring informationen i denne sammenhæng. Det er vigtigt at kredsen / webmaster får information når noget mangler / skal rettes. Ellers må man gå ud fra at det er i orden (og sådan er det desværre ikke altid).
Niels spurgte, om det var tilslutning til, at kredsbestyrelsen så nærmere på sagen, hvilket der var tilslutning til.
Piet påpegede at alt det der pågår syd for broen. Det fungerer. Men resten er et ukontrolleret kaos som DS ikke tidligere har villet røre ved med en ildtang. Et område der kræver kredsens opmærksomhed i fremtiden.
Formanden afsluttede med at takke de fremmødte samt alle de frivillige i kredsen for det arbejde der er blevet gjort i den foregående sæson med en opfordring til at møde op til DS' generalforsamling.
Og et velkommen til Mads Christensen. Han er kandidat til DS kommende bestyrelse da Connie trækker sig efter 4 år på denne post.
Formandens rapport blev godkendt.
3 - Forelæggelse af Niels H`s årsrapport til godkendelse.
Kommentar til regnskabet 2011: Nemt og overskueligt.
Der er ikke udbetalt noget til junioraktiviteter i 2011. Dette skyldes, at der ikke har været fremsat ønsker derom i år. Derfor mindre underskud i regnskabet.
Stadig en del aktiver i kredsen alt kr. 63.077,38 fra den tid hvor klubberne betalte kontingent (det gør de ikke længere).
Et rimeligt godt udgangspunkt for de kommende aktiviteter som kredsen nu vil beslutte sig for i 2012 alt efter hvad vi finder ud af.
Årsrapporten blev godkendt (se bilag)
4 - Behandling/beslutning af eventuelt indkomne forslag. (intet er modtaget)
5 - Behandling/orientering om eventuelle forslag, der er på dagsordenen på generalforsamlingen i Dansk Sejlunion.
Punkt 6.3 i indkaldelsen til DS Generalforsamling 2012
En del debat omkring punktet med mange synspunkter fra de fremmødte som herunder er opsat i tilfældig orden:
Kan man stille krav til fx at sponsorer betaler formandens? DS er måske bange for, at man bange i fremtiden kun har råd til en formand der har råd til at være det eller pensioneret?
Punktet omhandler frikøb. Men det er utrolig svært ud af forslaget at se hvor meget det kommer til koste klubberne?
Princippet om frikøb kan man have mange forsk. holdninger til rundt omkring i landet. Men det er begyndt er dukke op. Uanset om vi kan lide det eller er. Men vi kommer til at have snor i det. Eller er dette en blankocheck.
Der må sættes nogle grænser. Vi kan frygte, at dette vil speeder processen med betalingsordninger op i mange sejlklubber. En farlig proces at lukke op for.
Alle regler med tilbagevirkende kraft er noget er noget skrammel. Ingen grænse på størrelsen.
Der er i forslaget ikke lagt nået loft på beløbsstørrelsen. Det er meget betænkeligt. Formanden har selv stillet op til valg med en masse af gode ideer.
Principielt skal man have dækket sin arbejdsudgifter (bør honoreres på en eller anden måde). Holbæk har haft diskussionen. For 30 år siden var der kontingentfrihed. Altid ekstraudgifter. Derfor har man her godkendt, at formanden og kassereren får 1000 om året i kompensation efter skattereglerne).
Vi snakker om at dække folk ind for tabt arbejdsfortjeneste. Der er ikke fornufts-økonomi i dette forslag selv om man får udbetalt sin løn i denne periode?
Formanden afsluttede debatten med bemærkningen: ”Sagen vil komme på bordet. Alle må hjem og finde ud af hvad der skal stemmes her”. Husk fuldmagter til formanden eller andre der deltager i generalforsamlingen.
Pkt. 6.1 på indkaldelsen til DS generalforsamling 2012
Punktet omhandler to typer netværk. DS netværk og dem der bare hedder netværk.
Niels så ingen problemer i, at vi fortsætter som et DS Netværk med blik på økonomien. Der vil ikke ske nogen formel nedlæggelse af kredsen. Vi forsætter som tidl. og er glade for at vi får en repræsentant fra bestyrelsen (opfordringen sendt videre til Mads). Oplagt at der under den kommende kredsstruktur bliver lavet nogle under netværk der i fremtiden vil samle folk.
Der var blandt deltagerne enighed om, - at vi kører videre i en nogenlunde uændret form.
Der nedsættes et udvalg hen over sommeren som strikker vedtægterne til så de kommer til at passe til fremtidens udfordringer. De vil herefter blive rundsendt til klubberne for yderligere kommentar og herefter forhåbentlig vedtaget ved kreds- generalforsamlingen 2013.
Bestyrelsen varetager denne pind i samarbejde med dem der vil være med til dette.
Vi kunne bruge dette år til at udfordre klubberne lidt mht. at være med til at pege på hvad og hvilke aktiviteter ønsker i kredsen i fremtiden.
Fælles foredrag og kurser blev efterlyst. Her blev nævnt Sailwave? Mads Christensen informerede om de foredrag han tager ud og afholder. Og de er gratis.
DI forslag til vedtægter for kommende Netværk Isefjordkredsen, se bilag.
6 - Forelæggelse af hovedlinier for kredsens aktiviteter i det kommende år (Handlingsprogram)
Skal vi stable noget for benene for sejlerskolerne?
Johs påpegede aldersproblematikken blandt sejlerne. Hvor kommer de nye sejlere og kræfter fra?
Frederiksværk mangler folk til forskellige arrangementer. Der er færre folk der stiller sig til rådighed om aftenen.
SRPI gør i år et ekstra slag for sejlerskolerne med opfordring til, at sejlerskolerne deltager i dette års SRPI. Kredsen tilbyder besøg i sejlerskolerne med mulighed for at få en gennemgang af hvad arrangementet går ud på. Der arbejdes på at finde frem til en præmie for sejlerskolerne.
Navn og adresseliste efterlyses for klubberne samt hvem kontaktpersonerne er. Klubberne skal være med til at skabe en identitet for kredsen i den kommende tid. Vi ønsker derfor at sikre os, at medlemmerne reelt også er orienteret om hvad der foregår og tager del i debatten.
7 - Budget orientering for det kommende år, samt fastsættelse af kontingent for det kommende år.
”Vi forlænger verden med brædder” da vi ikke ved hvad der sker i fremtiden. Vi fortsætter med samme årsresultat. Således kan vi fortsætte i 16 år.
8-15 Valg
Valg af formand (lige år)
Valg af kredsbestyrelsesmedlem for kapsejlads (lige år)
Valg af kredsbestyrelsesmedlem for uddannelse (ulige år)
Valg af kredsbestyrelsesmedlem for tursejlads (ulige år)
Valg af suppleant til kredsbestyrelsen
Valg af repræsentant til fjordudvalgene, nord og syd
Valg af kritisk revisor og revisorsuppleant
Valg af sekretær (ulige år)
Bestyrelsens sammensætning:
Henrik P. genvalgt som formand
Niels H. kredsens uddannelseskoordinator
Bjarne S. varetager fortsat turområdet
Johs E. kapsejladskoordinator
Connie A. sekretær
Lars P. indvalgt som suppleant
Piet varetager posten som repræsentant i Roskilde Fjordudvalg.
Kritisk revisor, Henry S genvalgt
Juniorsiden - vi mangler en repræsentant her. Christian Hegel fra Frederikssund har tidligere deltaget i kredsarrangementer (kredsbestyrelsesmøder). Det håber vi, at han fortsat vil for koordineringen mellem kredsen og juniorerne.
Piet gav en fin orientering fra fjordudvalget. http://www.roskildefjordudvalg.dk/. På denne hjemmeside kan der hentes stort set alle oplysninger. Der har været problemer for større både ved Eskildsø ved Flensgrund med store sten.
De store emner har omhandlet fastgørelse af bøjerne - eller fungerer det hele rigtigt godt. Arbejdet i udvalget er organiseret mellem havnene der mødes en gang om året. Fjordudvalget tager sig af afmærkningen til og med den gamle jernbane dæmning v. Frederikssund.
Der er kommet nye regler for ikke erhvervsmæssig sejlads med vandscooter (brandvæsenet i Roskilde Havn undtaget). Den gamle politik er blevet erstattet med en ny. Det er nu kommunerne der skal håndhæve vandscooter problematikken.
Niels har afprøvet Fjordudvalgets hjemmeside med henv. ang. de store sten uden at få respons. Hvor skal man gå hen med sin henvendelse?
Der findes noget der hedder RFUV. Ny mand på denne vagtpost der muligvis har affødt en død periode. Kontakt ham evt. hvis der observeres uregelmæssigheder (sten). Han hedder Per Bjerg Hansen. Oplysninger skulle forefindes på hjemmesiden?
16 - Eventuelt
Mads Christensen kom med et spændende indlæg i relation til uddelt folder (se kredsens hjemmeside). Herefter kom det uundgåelige spørgsmålet fra deltagerne: Hvad er din holdning til at sejle kapsejlads uden licens?
Mads svarede, - at han selv har været arrangør af en sejlads uden målebrev / licens. Arrangementet blev kaldt et træf. Han havde forståelse for kredsens /klubbernes problem. Samme handicap i Norden ville være perfekt.
Opgaven for DS kunne være, at skal finde et ord for hvad det er der sker når man sejler uden certifikat.
Herefter fortsatte snakken omkring hvorvidt sejlunionen ikke har styr på hvad det er for sejl der sider på bådene.
Det er ikke DS der skal kontrolleret hvilke sejl folk har på. Her må sejlerne selv på banen citat Bjarne S. der endvidere kunne oplyse, at kontrolmålinger vil forekomme iht. Beslutning på DS generalforsamling for 2 år siden. Fyn Rundt blev nævnt som en mulighed.
Herefter den obligatoriske ”rundspørge” til den aktuelle situation i de repræsenterede klubber:
Herslev Strand Sejlklub (selvejende havn) med 360 medlemmer. En del tilgang af trailerbåde og OK joller. Klubben er medlem af FLID og Danske Tursejlere. Havnen rummer 95 havnepladser og 20 svajepladser. Man vil som noget nyt holde ”ødebåde” væk fra havnen så de ligger på land frem for, at optage havnepladser. Der står mange på ventelisten, man har besluttet, at det koster 1.000 kr. at stå på ventelisten. Herved et ønske om at få det reelle antal frem i lyset. Klubben har masser af arrangementer for senior og juniorsejlerne inkl. sejlerskole med fin tilslutning. Havnevagten fungerer fint. Tyveri og hærværk næsten væk.
Problemer med sejlrenden grundet tilsanding via "kommunalt sand" fra sandstranden. Der er søgt midler til oprensning.
Klubben har tænkt i miljø med nye varmepumper frem for el-varme mm.. Sparede herved 8.000 på el (inkl. sparepærer i alle lamper). Man håber på, at fortsætte med det blå flag. Klubben har desuden ændret affaldssystemet. Roskilde Renovation langt billigere end Lejre Kommune. Reklame for kapsejladsaften med Claus Høj (se kredsens hj.side).
Kulturen i klubben står Lars P. for. Her kommer der noget på kredsens og klubbens hjemmesider, der måske er interessant for mange?
Veddelev Strands Bådelaug. Sejlklubben har 299 /301 medlemmer. Det er en ældre medlemsskare da der ikke er nogen juniorafdeling i klubben. Også mange trailerbådssejlere her.
Klubber erkender, at de har et problem for fremtiden vedr. nye sejlere til klubben. Det er svært, at holde på eleverne fra sejlerskolen. Navigationsundervisning tilbydes i klubben.
Hundested Motor- og Sejlbådsklub. Aftenkapsejladssejladsen en gang om ugen. Nu også Hesselø Rundt. Her bliver der to løb i år. Et med og et uden licens. Problem med at få nok ud at sejle. Derfor kræves der ikke licens.
Frederiksværk Sejlklub 330 medlemmer. Antallet af juniorer lidt faldende ellers stabilt. Ny ribbåd i klubben som man glæder sig til at tage i brug.
Ny webside i fremtiden med flere tilgængelige servicedele. Sejlerskolen holder pause i det kommende år da materiellet er udtjent. Tvivlsomt hvorvidt den vil komme i gang? Kapsejlads består også her af en blandet skare bestående af ca. 25 både på vandet med fint socialt samvær herefter. Ny udfordring da kokken mangler for den kommende sæson.
Jægerspris Sejlklub privat havn. Klubben kæmper for at få sejlklubben sammenlagt med havnen. 200 medlemmer inkl. en kajak afd. samt en aktiv junior afdeling. Aktiv kapsejlads afd. bestående af et større antal folkebåde der sejler på højt niveau samt en sejlerskole med få elever i H båd.
Orø. 200 medlemmer. Bred skare fra fritidsfiskere til kajak og sejlere. Meget af livet foregår omkring klubhuset som medlemmerne selv har bygget. Klubben har overtaget adm. af havnen fra Holbæk Kommune. Ny bådebro og mastekran er bestilt. Ingen juniorafdeling, men en søspejder afdeling med ca. 16 unge sejlere. Den ligger ikke ind under klubben. Men de søger økonomiske midler af klubben som også bevilges grundet god økonomi. Arbejdet med havneudvidelsen ventes der lidt med. Til gengæld etableres der bedre bade- og toiletforhold. Klubben afventer således tiden mht. hvad der sker med behovet for bådepladser. Krisen har pt. spist ventelisten.
Sejlklubben Lynæs - en klub på ca. 300 medlemmer. Her sives der også lidt fra klubbens økonomi grundet alder. Familiemedlemskaberne udskiftes ud med 1 pensionistmedlemskab. En problematik bestyrelsen arbejder med. Velfungerende sejlerskole med et fast elevtal på 12. Certificeres snarest. Opadgående juniorafd. grundet nye friske ledere.
Havnen er en selvstændig forretning. I havnen er der sejlklub og et bådelaug. Og så er der de bådejere der ikke er medlem af noget som helst.
Holbæk Sejlklub. Selve havnen er en selvejende fond. Havnen har også en tursejlerklub der ikke er medlem af DS. Sejlklubben er på 609 medlemmer tallet er faldende.
Halvdelen af medlemmerne er over 60 år. 22 medlemmer i juniorafdelingen. Passiv afdeling af seniorer der mødes hver onsdag. Windsurfer afd. med 40 medlemmer samt en sejlerskole.
Frem (den tidl. klub båd) er på vej væk. Ingen købere pt.. Den har kostet klubben en hel del penge.
Klubbens største post er juniorafdelingen. Problemer med, at der skal betales til havnen. Pris kr. 21.000, - for at have optimistjollerne liggende ved beddingen. Samt stor betaling for leje af huse mm. til juniorernes grej som samlingssted. Et problem for klubben.
Dejligt, at Holbæk Bådelaug er kommet med i kredsen. Den ligger der hvor sejlklubben lå i sin tid.
Holbæk Sejlklub har 90 års jubilæum den 20.januar 2013. Samme år som DS 100 år.
Nyt utroligt problem i Holbæk sejlklub. Tursejlere er taget i at stjæle sig til DS standere. Standeren misbruges efterfølgende til at ligge ved DS turbøjer.
Bramsnæs Sejlklub. Ny formand Olaf Riber. Kapsejlads om onsdagen afvikles kun i sommersæsonen v. Sommerkapsejladser som er åbne for alle der har lyst til at deltage. Indbydelse via kredsens hjemmeside. Det er gratis at deltage- og der er en god stemning afslutningsvis på terrassen. Vi sejler med omvendt respitstart fra K bøjen i den på søkortet afmærkede kapsejladsbane.
Formanden takkede afslutningsvis for et godt møde.
Referent, Connie A.
Referat med bilag (årsrapport, budget og eksempel på nye kredsbestemmelser) findes her i PDF-format...