Referat fra kredsbest.møde 01.09.2015 hos Henrik
Deltagere: Connie, Bjarne, Christian og Henrik. Afbud fra Kim. Ungdom, Kalundborg manglede, Chr. Hangel kunne desværre ikke deltage.
1. Kredsmesterskabet,
a) Hvordan m præmier for i år. Connie skaffer gavekort på kr. 700, 500, 300 fra f.eks. Holbæk Bådcenter. Det store, 700, leveres af Connie og Bjarne til vinderen, Niels Ulstrup, i Holbæk sammen med pladen m plaquetter, som allerede er i Holbæk. 500 sender Connie til Jyllinges formand for overrækkelse til mesterskabets nr. 2, Martin Christensen. 300 sender hun til Frederik i Lynæs for overrækkelse til Torben Herslund. HP sender Connie navn og adresse på de to nævnte klubkontakter. Snak om årsagen til manglende interesse: Stigende gennemsnitsalder for både sejlere og både/grej, orker ikke at sætte sig ind i ”de mange vanskelige regler”, er grundlæggende ikke længere så interesserede i kapsejlads, at man ønsker at investere tid og penge i sagen. Stort set ingen træner, eller pusler med at optimere både og grej. Man vil dog stadig gerne mødes omkring sejlads, som efter vores opfattelse dog, helt overvejende, faktisk ligger i området Cruisingsejlads og ikke i Kapsejlads.
b) Hvad gør vi i 2016. I 2014 var der temmelig ringe tilslutning til finalestævnet, hvilket fik klubberne til i 2015 at flytte finalen til tidligere på efteråret. Trods et flot program fra arrangøren, Lynæs, gav det ikke positivt resultat. Kun 3 lynæsbåde og 1 ”fremmed” tilmeldt. Derfor aflyst. Vi vil ikke fastholde at arrangere et kredsmesterskab, når sejlerne tilsyneladende ikke ønsker det. Kredsen er ikke sat i verden for at afvikle et kredsmesterskab, men for at være bindeled mellem DS-bestyrelse/sekretariat og klubberne, for at facilitere fælles arrangementer i kredsen, være samtaleforum for klubberne om emner af fælles interesse. Dette ligger dels i de oprindelige ideer fra centralt hold ved oprettelsen af kredsene, og dels er det også tiltrådt af klubberne ved bestyrelsens oplæg på forrige kredsgeneralforsamling. - På seneste generalforsamling i Fr.sund blev bestyrelsen bedt om at forsøge at iværksætte en fælles tur. Vi diskuterede dette og HP tilbød at lave et oplæg, som efter kommentering og tilretning i bestyrelsen kan rundsendes til klubberne som oplæg til formandsmøde. Ideer: samlet tur til kredsens havne/klubber på skift, værtsklubben står for arrangement m f.eks. rundvisning i byen eller andet, der kan være relevant på den specifikke geografi, fællesgrill, konkurrencer, skal være børnevenlig så fristende for børnefamilierne, som vi ser flere af i nyanskaffede både og i havne.
2. Vinterens møder, hvor hvornår, indhold
a) Formandsmøde. 11.11.2015, Vild m Vand v/projektlederen, evt. DS Strategi, sted: Holbæk, Connie spørger om vi kan være i klubben.
b) Juniormøde. Klares af juniorerne.
c) Kapsejladskoordinering. Kim kommer m forslag om tid, sted og evt. indhold (skal der laves ændringsforslag til regler for kredsmesterskabet?)
d) Kredsgeneralforsamling. Udsættes til vi kender dato for DS's GF.
3. Kredsens kasse. Connie har overtaget styrelsen af kassen og har fået adgang til vores bankkonti i SparNord, Roskilde. Både kredsens ”egen” konto og SRPI's. Når tid for regnskabsudfærdigelsen nærmer sig, skal hun have en hånd.
4. Hvad sker der i DS-bestyrelsen m.v. Chr. H. manglede, så ingen rapport her fra.
5. Vild m Vand - hvem er med. HP oplyste at Lynæs har meldt sig, og Fr.sund er også. Frist for tilmelding 1. september hvis man ønsker at være med fra start. Senere tilmelding (og udtræden) er mulig – projektet løber over 2016-2018.
6. Eventuelt – SRPI blev vendt. Bjarne har efter Niels påtaget sig opgaven m pointberegning m.v. Der har været afholdt møde i gruppen, hvor det konstateredes, at der i år deltog 117 både, hvoraf en flok var Hobier. Bestyrelsen ser dette som positivt. Herligt, hvis flere og sjovere både vil være med. Det vides ikke umiddelbart hvor mange der har benyttet sig af muligheden for ”alternativ sejladsretning”. Der er en vis tummel omkring starttiderne, men det ses ikke som et meget stort problem i lyset af stævnets karakter. Der var ingen forslag til at komme videre m sejladsen den dag Lars måtte trække sig tilbage. Bestyrelsen, og andre, må dog gerne lure lidt på, hvem der kunne være emner til stævneledertjansen, når tiden kommer. Økonomien i stævnet er god, bankkonto og præmielager er begge fyldige. Ved præmieuddelingen søndag eftermiddag efter Sydfjordsstævnet, var klubhuset fyldt, men alligevel mange uafhentede præmier. Sejlads-relaterede præmier (tøj eller andet grej) er mere populært end glas til præmiehylden.
Ref. Henrik