Sand i verdensklasse

Oprettelsesdato: Aug 01, 2012 4:12:1 AM

10 sandskulpturer i 4 - 6,5 meters højde står indtil 9. september til skue i forbindelse med sandskulpturfestivalen på Hundested Havn. Skulpturkunstnerne er på højt international plan og kommer fra Norge, Letland, USA, Canada og Holland. En del af aktiviteterne foregår indendørs i en stor bådhal, mens de største af skulpturerne findes udendørs, midt på havnen.

Inden udgangen af juli havde 22.000 besøgende passeret indgangen til udstillingen, og arrangørerne forventer at runde 35.000, inden udstillingen lukker den 9. september, og dermed er der udsigt til, at gallerist og kunstner Tina Rosendal, købmand Thomas Ingversen, grafiker Christian Warrer og købmand Jens Henriksen gentager successen og kaster sig ud i en ny sandskulpturudstilling på havnen til næste år.

Billetpriser:

Voksne 40,-

Børn 6-12 år 20,-

Børn 0-5 år gratis

Se mere på www.sandfestival.dk, hvor Christian Warrers fotos er hentet.