Humanvidenskabelig Metode
Humanvidenskabelige metode
Hovedområder: Humanioras empiri, teori og metoder
Et fag repræsenterer kun sig selv og ikke et bestemt hovedområde, når det indgår i et samarbejde med andre fag. Men videnskabsfagene er historisk funderet i et fagligt fællesskab med andre fag, som de har et tættere slægtsskab med, og hvor der er en længere tradition for et fagligt samarbejde.
De humanistiske fags empiri består af kulturprodukter i videste forstand fra nutid til fortid; produkter og begivenheder, der indgår i menneskers aktiviteter som historiske væsener og er udtryk for de måder, hvorpå mennesker giver omverdenen betydning og bearbejder historie og tradition i nutiden. De humanistiske fag beskæftiger sig med fem hovedfelter:
historie og hverdagskultur
litteratur, kunst, æstetik
bevidsthed og erkendelse
sprog, medier og kommunikation
værdier og etik.
De humanistiske fags teorier og metoder er i første række knyttet til beskrivelse, analyse og fortolkning af kulturprodukter og deres betydninger, intentioner og konsekvenser. Fagene inddrager opbygning, tilblivelse og virkning i de opfattelser, fortolkninger og omformninger, hvormed mennesker møder den virkelighed, de selv indgår i og bidrager til med deres virksomhed. Derudover indgår der i mere begrænset omfang kvalitative metoder i forbindelse med kortlægning af udbredelse af vaner, kulturnormer og medieforbrug.
Humanistisk viden vedrører forudsætningerne for og resultaterne af menneskers aktivitet, og hvordan denne aktivitet forholder sig både nyskabende og traditionsbærende til sociale og historiske livsbetingelser.
Hermeneutik og hypotetisk deduktiv metode i AT
Søren Harnow Klausen, professor på SDU, og fagkonsulent Martha Haahr forklarer om anvendelse af metoder i AT-sammenhæng.