SRP med religion - eksempler på problemformuleringer
SRP - http://www.emu.dk/sites/default/files/Fags%C3%A6rtr%C3%A6k%20i%20religion%20B.pdf
Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.
Generelt om faget i SRP
Faget religion kan indgå i studieretningsprojektet på B-niveau - i kombination med et studieretningsfag på A-niveau. Faget kan indgå i fagkombinationer og projekter, hvor religiøse- eller religionskritiske aspekter og forhold er til stede.
Fagets genstand er:
- religioner, herunder menneskets religiøse forestillinger og identitetsdannelse, adfærd, organisation og produkter samt teorier om religion og religionsfaglige metoder.
Uddybning af genstandsområdet:
Religiøse refleksioner, intentioner, bevidsthed, tro angående gud, mennesket, samfund og natur. Religiøse normer, værdier, argumenter, kommunikation, tekster, tradition, kultur, historie - nationalt og globalt. Religiøse ritualer, symboler, billeder, kultgenstande, arkitektur, æstetik. Religiøs praksis, sociale relationer, organisering, magtstruktur.
Fokus:
I religionsfaget er der overordnet to fokus: hvad og hvordan: Hvad-fokus: Kategorisering og karakteristik af og redegørelse for genstandsfeltet ud fra religionsfaglige begreber, metoder og teorier. I karakteristikken kan der ligge dyberegående analyser. Hvordan- og hvorfor-fokus: Med de religionsfaglige metoder og teorier fremanalyseres, hvordan og/eller hvorfor empirien fungerer og er på bestemte måder.
Metoder
Religionsfagets metoder skal eksplicit anvendes i studieretningsprojektet med religion B. Faget har mange metoder til fælles med andre fag – specielt tekst- billed- og film-læsningsmetoder, men har også egne teorier og metoder. Den hermeneutiske metode er oftest meget generel og ved en konkret stillet opgave, fører de analysemæssigt konkrete metoder dybere og længere ind i den valgte empiri. Nedenstående er udpluk af religionsfaglige teorier og metoder - med enkelte undtagelser.
1. Argumentationsteori. Den pragmatiske kommunikationsmodel med speciel fokus på afsenderinstansen – leder over i:
2. Tekstlæsningsmetoder: Ydre og indre synsvinkel og videre med den indre synsvinkel bl.a. -
- den fundamentalistiske metode til tekstlæsning. (Ordret – bogstav for bogstav)
- den moderne teologiske metode til tekstlæsning. (Fortolkende ifht nutidens samf.)
- normative og deskriptive udsagn
3. Ninian Smarts model ved bl.a. karakteristik af tekstens tema
4. Ved karakteristik af position i forholdet religion - videnskab: Konflikt-uafhængigheds- og dialogtesen
5. Den religionsfænomenologiske teori og metode (mana, tabu, kult, religiøs specialist, ritual, mytetyper, gudstyper mv.) herunder Van Genneps model for overgangsritualer
6. Feltarbejde som metode med bl.a. spørgeskemaundersøgelser, interviews og deltager-observation i sammenhæng med kvalitative eller kvantitative undersøgelser
7. Religionssociologiske teorier, religionskritik og civilisationsteorier. De klassiske positioner og de moderne teoretikere med bl.a. P.L. Berger, P. Bourdieu, A. Giddens, R. Girard, S. P. Huntington og A. Sen
8. Religionspsykologiske teorier og kognitionsteorier
Faldgruber....man bør være opmærksom på
At der ikke altid er et tydeligt B-niveau med ind i opgaveformuleringen.
At en del elever vælger fiktive tekster som empiri og ikke er opmærksomme på, at de ikke kan slutte fra fiktion til virkelighed.
At der ikke altid er et religionsfagligt indhold i den empiri, som eleverne vælger, og at det ikke er religionsfagligt tilstrækkeligt i analysen at kunne konstatere dette.
At det ikke altid er tilfældet, at begge fag kommer relevant i spil.
Problemformulering:
Den gode opgaveformulering lægger eksplicit op til en religionsfaglig analyse af et afgrænset genstandsfelt og sikrer, at den religionsfaglige analyse er nødvendig i lyset af det overordnede, tværfaglige fokus i projektet. Endvidere sikrer den tydeligt, at de to fag er fyldestgørende i spil i opgaven.
Eksempel på problemformulering med Religion B-niveau
Fagkombination: Musik A - Religion B
Hvordan fortolker J.S. Bach Jesu Lidelseshistorie
Der ønskes en eksegetisk analyse af Johannesevangeliet kap. 18 og 19
Lav en musikfaglig analyse af Bachs Johannespasion nr 29(57), 30/58), 31(59), 33(61), 34(62), 40(68)
Diskuter og vurder Bachs fortolkning af Jesu lidelseshistorie. Der kan i besvarelsen inddrages andre satser af Bach.
Fagkombination: Engelsk A - Religion B
Der ønskes en litterær og religionsfaglig analyse og fortolkning af John Steinbecks roman East of Eden (1952) med vægt på Kain og Abel-motivet
Med inddragelse af selvvalgt fænomenologisk teori ønskes en analyse af Steinbecks anvendelse af historien. Endvidere ønskes en diskussion af John Steinbecks anvendelse af begrebet "Timsh´l. I denne diskussion ønskes følgende citat inddraget:
"Humans are caught - in their lives, in their thoughts, in their hungers and ambitons, in their avarice and cruelty, and in their kindness and generosity too - in a net og good and evil" [...] "We have only one story (...) And it occours to me that evil must constantly respawn, while good, while virtue, is immortal. Vice has always a new fresh young face, while virtue is venerable as nothing else in the world is" (Steinbeck; East of Eden. Chap.34)
Endvidere ønskes en vurdering af mytens betydning for Steinbeck
I en litterær analyse og fortolkning, der ligeledes har fokus på Kain og Abel-motivet, ønskes desuden en vurdering af, på hvilken måde dette motiv er placeret i en amerikansk virkelighed. I denne forbindelse skal der gives et bud på, om der er noget særligt amerikansk ved denne roman - og i givet fald, hvad dette særligt amerikanske er.
Samfundsfag A - religion B
Der ønskes en kort redegørelse for og karakteristik af scientology-bevægelsens struktur og organisationsform.
Med udgangspunkt i artiklen fra Kristeligt Dagblad (27.04.2004) skal du undersøge forholdet mellem individet og fællesskabet i Scientology-bevægelsen. Foretag endvidere en undersøgelse af forholdet mellem bevægelsen og omverdenen.
Diskutér ved hjælp af sociologiske teorier bevægelsens placering i det senmoderne samfund.
Samfundsfag A - religion B
Belys forskellige opfattelser af forholdet mellem demokrati og religion i staten Israel?
Der ønskes en kort redegørelse for omstændighederne omkring Staten Israels oprettelse i 1948, samt en kort præsentation af det politiske billede i Israel fra 1948 og frem til i dag.
Ligeledes ønskes en analyse af forholdet mellem stat og religion i Israel. I dette arbejde skal du inddrage vedlagte tekster af Theodor Hertzl: Den jødiske stat og Martin Buber: To slags zionisme.
Vurder hvilken betydning det religiøse aspekt har for demokratiopfattelsen i Israel og hvordan det præger landets sikkerhedspolitik. I dette arbejde skal du inddrage relevante klassiske tekster, der anvendes i diskussionen.
Musik A – religion B
Hvad karakteriserer gospelmusikken og den kristendom, der anvender denne musik?
Redegør overordnet for gospelmusikkens kendetegn samt dens historiske forudsætninger, og sæt den ind i en kirkehistorisk kontekst.
Der ønskes en grundig musikfaglig analyse af følgende numre: 1. Mahalia Jackson: "Dig a little Deeper" (1956); 2. Oslo Gospel Choir: "Chosen" (1998) og 3. Opstand Gospelchoir: "Sing for Joy" (2006). Du kan inddrage andre numre efter eget valg til belysning.
Lav på baggrund af selvvalgt teori og feltarbejde i Viborg Baptistkirke en religionsfaglig analyse af gospel-sang som en del af den rituelle tilbedelse af Gud. Gør i forlængelse heraf rede for, hvilken type kristendom, gospelmusikken passer bedst ind i, og sammenlign med andre former for rituel tilbedelse/bøn i kristendommen.
Med udgangspunkt i analysen ønskes en karakteristik af gospelgenren og en kort vurdering og diskussion af, i hvilken retning gospelmusikken og den tilhørende kristendom bevæger sig.