Civilreligion som en del af B-niveau

Set med religionssociologiske briller er religion en menneskeskabt, social konstruktion. I moderne samfund er nationalisme en sådan konstruktion, der kan studeres på samme måde som andre religioner ved at studere nationens ritualer, symboler, trosforestillinger og myter. Siden begyndelsen af 1800 har nationen i stigende grad haft en særlig status som noget helligt. Nationen bliver sakraliseret og tillægges et guddommeligt eller transcendent aspekt, der bliver historisk legitimeret.

Hvad er Civilreligion

Civilreligion, som religionssociologisk disciplin, bygger på empiri. Civilreligion analyserer nationer og den måde nationer dyrkes på, når de bliver sakraliserede, dvs. når borgere gennem symboler (fx flaget), ritualer (fx Thanksgiving) og trosforestillinger (fx at amerikanerne er guds udvalgte folk) dyrker deres nation som noget helligt. Der er tale om en religionssociologisk religionsforståelse. Det er menneskene selv, der skaber deres trosforestillinger og de vedligeholder dem gennem ritualer. Herved adskiller civilreligion sig fra kendte, traditionelle verdensreligioner som fx kristendom, jødedom og islam, som bygger på troen på en skabergud og kanoniske, normgivende tekster.

Civilreligion er et religionssociologisk kerneområde. Det man studerer, er samspillet mellem borgere og deres forestillinger om nationen, og hvordan nationer skaber og vedligeholder en national identitet. Nationalisme studeres på samme måde som andre former for religion.

Definition

Civilreligion (kan) defineres som ”det sæt af trosforestillinger, riter, og symboler, som sakraliserer samfundets værdier og anbringer nationen i et ultimativt meningssystem”. Udgangspunktet for teorien om civilreligion er det forhold, at alle kulturer har en religiøs dimension. Religion repræsenterer dybest set en sakralisering af samfundet, og det, der dyrkes i civilreligiøse ritualer, er samfundet selv. Følelsen af det hellige er magtpåliggende for at opretholde den sociale orden og bliver derved en kilde til social enhed og harmoni – fælles værdier er af afgørende betydning for samfundets opretholdelse og overlevelse.

Civilreligiøse ritualer eksisterer kun fordi befolkningen udfører dem og bakker op omkring dem. Men folk gør det uden at være klar over, at de er dyrkere af civilreligion. Det er nemlig civilreligionens natur, at den ideelt set bliver praktiseret af alle, men uden at man er sig bevidst, at man dyrker denne religion.

Civilreligion - Sakralisering af nationen

I løbet af de sidste ca. 30 år har der været øget forskning i nationalisme i forlængelse af de udviklingstendenser, der fulgte i kølvandet på historiske begivenheder som fx afslutningen af 2. verdenskrig og Murens Fald i 1989. Civilreligion er den måde borgerne dyrker nationen på. Nationen har en særlig status, den er helliggjort gennem en historisk legitimitet, som måske – måske ikke, har et guddommeligt eller transcendent aspekt. Interessen samler sig om, hvordan de religiøse elementer virker, og hvad er deres funktion. Samler de nationen, styrker de en samhørighed eller er de ekskluderende, så de holder nogle borgere ude? Hvordan bliver civilreligion politisk brugt til at forme borgerne som gode samfundsborgere?

Adskillelse mellem religion og politik

USA var med sin forfatning i 1789 det første land, der var inspireret af oplysningstidens tanker om religions ændrede rolle. Religion og politik blev adskilt i det man i amerikansk politik refererer til som ”the wall of separation”. Religion skulle betragtes som et privat anliggende og borgerens private religion måtte ikke stå hindrende i vejen for fx besættelse af offentlige embeder som dommere eller præsidenter. Med opbygningen af den nye nation brød man definitivt med den europæiske model. Dermed var religion i USA formelt set fjernet fra indflydelse på det offentlige liv: religion er blevet privat. Denne proces kaldes i religionsforskningen for sekularisering eller med et mere dækkende udtryk afmonopolisering. Hermed forstås at kirkens monopol på områder som gudsforhold, frelse, etiske spørgsmål og uddannelse var brudt.

Teori

Overfladisk set kan civilreligion betragtes som et *heterogent samfunds klister. Den konstrueres af *majoriteten og muligheden for at skabe sammenhængskraft afhænger af i hvilket omfang minoriteter i nationen kan (få lov til at) tilslutte sig. Teorier om forhold mellem minoritet og majoritet kan derfor medvirke til at give de konkrete cases mere substans. På samme måde hører sekularisering og uddannelsens betydning naturligt med som brikker i den collage, civilreligion udgør.

Et andet vigtigt og centralt udgangspunkt for studiet af civilreligion er, at nationer, religioner, institutioner ikke opstår i et tomrum. De betragtes ligesom religion som sociale konstruktioner, der er blevet til som resultat af, hvordan mennesker/aktører agerer og interager. I modsætning til teologiske opfattelser er der således ikke tale om gudgivne strukturer, som mennesker underkaster sig, men derimod strukturer og systemer, som er menneskeskabte. Den logiske konsekvens af denne tankegang er, at samfund, grupper og individer ikke er underlagt højere magter, at trosforestillinger ikke er rettet mod transcendente fænomener, og at ritualer tjener til at fastholde en bestemt – ofte historisk betinget – samfundsorden også kaldet *nomos. Opfattelsen af samfundets institutioner herunder religion som menneskeskabt medfører i analysen af civilreligion, at vægten ligger på, hvordan mennesker skaber og fastholder ritualer, og hvordan trosforestillinger kommer til udtryk i form af symboler. Derfor er det også relevant og nødvendigt, at inddrage analyser af, hvordan individer påvirker og påvirkes af de strømninger, der foregår i deres samtid. Dette medfører inddragelse af forestillinger om roller og identitet i en sociologisk sammenhæng.

Metode

I studiet af civilreligion finder man de samme elementer som indgår i studiet af institutionaliseret, traditionel religion, nemlig trosforestillinger, ritualer og symboler. Som deltagerobservatør kan man indsamle materiale. Man stiller spørgsmål som ’Er det ritual, jeg skal ud at iagttage, udtryk for civilreligion?’ ‘Hvilke krav vil jeg stille til ritualets budskab, afvikling, deltagere set i forhold til den sakraliserede nation?’ ’Er nationen i centrum?’ ’Hvilke trosforestillinger kommer til udtryk i det pågældende ritual?’ Man går *induktivt til værks. Man indsamler noter, billeder og interviews, som systematiseres og kategoriseres

http://www.civilreligion.dk/foerste-del-kapitel-1-introduktion/

Er civilreligion i virkeligheden ekskluderende?

Det traditionelle udgangspunkt for studiet af civilreligion er, at civilreligion er samfundets klister – eller sammenhængskraft - og at civilreligion virker både inkluderende og integrerende. Parallelt hermed er der dog rejst et centralt spørgsmål nemlig om ikke dette synspunkt er udtryk for en forældet *funktionalistisk religionsopfattelse, som er i skarp modstrid med den virkelige verdens realiteter. I denne optik er civilreligion hverken inkluderende eller integrerende, men måske snarere ekskluderende fordi civilreligion også er den måde hvorpå magten og magthaverne forsøger at styre borgerne i ganske bestemt retninger, hvor nogen er medborgere og andre ikke er det.

Her skal blot punktvis nævnes nogle af de brudflader vi står overfor ved indgangen til det 21. århundrede: sekularisering, som foregår parallelt med religions tilbagekomst, national oprustning sideløbende med globalisering, Murens fald i 1989, migration, angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001, Samuel Huntingtons Civilisationernes sammenstød, som en selvopfyldende profeti, præsident Bush’s ’krig mod terror’ (2001- 2008), og i Danmark kan nævnes lancering af værdikampen i 00’erne. I denne optik kan det virke næsten helt naivt at forestille sig en homogen forsamling af borgere, der dyrker deres nation, som en specielt hellig og gudbenådet enhed. Forestillingen om at alle kan bakke op om de samme nationale forestillinger er problematisk, og ude af trit med virkelighedens verden.

Civilreligion som et produkt af den kollektive bevidsthed

Civilreligion som kultur er et produkt af den kollektive bevidsthed. Der er tale om en kollektiv, fælles forståelse af moral, trosforestillinger og værdier, som er den der giver mening for gruppen. I denne betydning kan vi betragte religion som en kulturel resurse. Det er en del af socialiseringen at sådanne værdier og moralbegreber bliver internaliserede, så de bliver en del af individets habitus. - Den ene type tager udgangspunkt i Durkheim, hvor hovedvægten lægges på det kulturelle element.

Civilreligion som ideologi

I modsætning hertil kan vi tale om civilreligion som ideologi forstået som en bevidst konstrueret eller designet religion, der har til formål at øve kontrol over eller styre borgerne. Det er en religion, der er påduttet borgerne ovenfra, og som understøtter den eksisterende politiske orden, også kaldet hegemoni. Det er et politisk redskab kontrolleret af staten og er en magtfuld politisk resurse. - Den anden er inspireret direkte af Rousseau.

Civilreligion i Danmark

"Civilreligion er ikke en verdslig erstatning for religion; den har en religiøs natur, idet den refererer til det transcendente, som regel Gud. Civilreligion har sine myter og ritualer, som er specielle ved at dyrke nationen og landet som noget særligt, og som et land og en jord, der har en særlig, transcendent bevågenhed. Civilreligion samler befolkningen på tværs af religiøse og etniske skel, samler dem om noget højere fælles, nemlig nationens beståen".

(Gudspåkaldelse i dansk civilreligion, Margit Warburg, 2005).

Hører folkekirken og civilreligion sammen?

Det er en fortsat diskussion mellem kirkefolk og religionssociologer, om folkekirkens evangelisk-lutherske kristendomsopfattelse har og bør have relation til civilreligiøse ritualer.

Hvis civilreligion som idealtype skal bruges, så kan man ikke nødvendigvis sige, at den hænger sammen med vores tilknytning til folkekirken så må den også være åben for ikke-kristne. I anledning af folketingets åbning er det således problematisk med en kristen gudstjeneste. De muslimer, der er medlem af folketinget, de som ikke er kristne, eller de, som ikke bakker op om sammenkoblingen af kirke og stat vil ikke være inkluderet i det vi, der bliver talt om ved folketingets åbning.

Hvilke fordele og hvilke ulemper kan der være ved, at folkekirken sætter sit aftryk på civilreligiøse ritualer?

Under Filer finder du eksempler på arbejdet med civilreligion