Islam
Islam er den største minoritetsreligion i Danmark
- i følge Indenrigsministeriet er der ca. 270.000 muslimer, svarende til godt og vel 3.7% af den samlede befolkning
Undervisningen i Islam har fokus på religionens formative periode, hvilket sker gennem arbejde med
islams grundfortællinger og fundamentale dogmer.
I aftaleteksten står:
Kernestoffet er islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer.
Undervisning i Islam
Kendskabet til Islams grundlag sikres gennem læsning af nogle få centrale tekster fra Koranen. Hadith-tekster kan ligeledes med fordel inddrages. Det er vigtigt at eleverne opnår en forståelse af mangfoldigheden inden for Islam. Afhængigt af de synsvinkler som anlægges i de enkelte undervisningsforløb, kan man fx. fokusere på tekster, som belyser spændingsforholdet mellem islam og vestlig modernitet, Islam i henholdsvis majoritets- og minoritetssituationer eller vestlige nyformuleringer af Islam, såsom Euroislam
MBU 2012 (Ministeriet for Børn og Undervisning)
Islam
Islam betyder "underkastelse" og opstår ved den åbenbaring profeten Muhammed modtager via Gibril i "Skæbnenatten 610 e.Kr. 622 udvandrer Muhammed med en lille flok af tilhængere til Yathrib/Medina. Denne udvandring markerer Islams fødsel og regnes for år 0 i den islamiske kalender. I Medina virker Muhammed som religiøs leder, politisk leder, dommer, hærfører og reformator og formår de følgende 8 år at etablere sig og virke som Allahs sidste profet - Seglet.
I 630 erobrer Profeten Mekka og Kaba´en renses for det tribale handelssamfunds afgudsdyrkelse.
632 dør Muhammed og magten overdrages til den rettroende kalif Abu Bakr (632-634), Umar (634-644), Uthman (644-656), der er kendt for sine skrappe reformer og ikke mindst som den, der samlede Profetens åbenbaringer i én autoritativ udgave, skrevet på Quraysh dialekten - gældende den dag i dag.
Koranen
Samlet under Kalif Uthman
Inddelt i 114 Sure (læsestykker/kapitler)
Kapitlerne er igen inddelt i vers (âya/âyât). Âya betyder "tegn". Koranens sûraer er af varierende længde: Den længste er på 286 âyât - og de korteste (og samtidig nogle af de allertidligste åbenbaringer) er på blot 3 âyât
Hver sûra har sit eget navn, og alle sûraer - undtagen den niende - indledes med sætningen: I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn - bismillah ir-rahmân ir-rahîm. Muslimer betragter koranen som bogen, der indeholder en guddommelig invitation og vejledning til at erkende den lige vej til Gud. Dens budskab er universelt. Det angår alle mennesker, overalt i verden og til alle tider. Som en rød tråd gennem hele Koranen går budskabet om menneskers absolutte ligeværd for Gud - uanset religion, køn, race, sprog og social stilling.
Det islamiske trosfundament er baseret på troen på
1. Gud
2. Engle
3. Bøgerne
4. Profeterne
5. Dommedag
6. Prædestinationslæren
Den religiøse praksis er funderet i de fem søjler
Trosbekendelsen.
Tidebønnen. Forrettes fem gange dagligt med bederetning mod Mekka. Ifølge traditionen er en bøn afholdt i en moske sammen med andre mere til Guds velbehag end en bøn afholdt alene. Tidebønnen gælder både for mænd og kvinder.
Fasten. Den niende måned i den islamiske kalender er Ramadan. I denne måned skal alle voksne muslimer faste fra solopgang til solnedgang. Fasten omfatter både mad og drikke. Endvidere kræves seksuel afholdenhed under fasten. Rejsende og syge kan udsætte fasten til et senere tidspunkt. Gravide og ammende kvinder er fritaget, og det gælder også for menstruerende kvinder.
Almissen. Rettroende muslimer har pligt til at give almisser til fattige og nødlidende for at leve op til deres sociale ansvar.
Valfarten. Alle muslimer, der har økonomisk mulighed, skal én gang i livet foretage en pilgrimsfærd til Mekka.
Halal
Muslimer skal, ganske som jøderne, overholde en række spiseforbud
Forbudt for jer er det selvdøde og blod og svinekød og det, et andet navn end Allahs er påkaldt over (ved dets slagtning), og det kvalte og det, der er dræbt med sten eller stav, og det, der er dræbt ved fald, og det ihjel-stangede og det, som de vilde dyr har ædt af - og det, som er ofret på et alter (til afguderne)? (Koranen Sura 5,4).
Mad og drikke ikke indeholde:
Svinekød eller kød, der ikke er slagtet efter dhabh-forskrifter (halal-slagtning).
Animalske ingredienser (fx olier og margariner), med mindre disse er baseret på fisk.
Alkohol og andre rusmidler.
For at det er tilladt for en muslim at spise kød fra et dyr, skal dyret halal-slagtes. Halal-slagtning foregår på den måde, at dyret skal vendes mod Mekka, og skal udtales formlen 'Gud er stor' over dets hoved, før det slagtes. Dette sker ved overskæring af halspulsåren, hvorefter blodet løber fra kroppen.
Uanset slagtemetoden hører svinet til de forbudte fødevarer for en muslim. Det kan være meget svært at efterleve i Danmark, fordi mange madvarer indeholder produkter fra svin. En række tilsætningsstoffer, gelatine og animalsk fedt stammer fra svin, og det er svært for muslimer at undgå forbudte ting, fordi de ofte ikke indgå i varedeklarationerne.
Der kan være divergerende opfattelser vedrørende indtagelse af:
Rejer, muslinger og andre skaldyr.
Is, chokolader, kiks, brød m.m. indeholdende additiver af animalsk oprindelse, typisk E471 og E472.
Link
http://www.halal.com/main.php?do=home&action=home
Her kan den interesserede holde sig orienteret i det sidste nye indenfor Halal
Helligsteder
Den vigtigste by og målet for den årlige Valfart er byen Mekka i Saudi-Arabien. Her står helligdommen Ka'baen. Ka'baen betragtes som den første monoteistiske helligdom opført af Abraham og Ismael.
Sura 2. 125-127:
Og da Vi gjorde Huset til et tilflugtssted og sikkerhed for Menneskene. "Tag jer Abrahams sted til bedested" Og vi pålagde Abraham og Ismael et hverv: "Rens mit hus til dem, der går rundt om det, til dem, der hengiver sig til gudsdyrkelsen, og til dem, der bøjer sig og kaster sig ned".
Og da abraham sagde:"Herre gør dette til et sikkert sted, og forsørg dem af folkene her, som tror på Gud og den yderste dag, med frugter"! Han sagde: "Den, der er vantro, vil Jeg lade nyde livet for en stund. Derpå tvinger Jeg ham hen imod ildens straf!" Hvilket ulykkeligt endeligt!
Og da Abraham opførte Husets grundmure sammen med Ismael. "Herre! Tag imod dette fra os! Du er den Hørende og den Vidende".
Det er mod Kaba´en muslimen vender sit ansigt ved de fem daglige tidebønner. Når muslimer begraves, vendes deres ansigter mod Mekka.
Muhammedtegningerne
Den 30 sept. 2005 publicerede Jyllands-Posten en artikel ved navn ”Muhammeds ansigt” , Artiklen bestod af 12 satiriske tegninger af Muhammed og en forklarende tekst. Artiklen blev skrevet af avisens kulturredaktør Flemming Rose Han gav i artiklen følgende begrundelse for de 12 tegninger:
Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen. Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller afbilde diktatorer kritisk. Det sker som regel med henvisning til, at det krænker folkets følelser. I Danmark er det ikke kommet så vidt, men de anførte eksempler viser, at vi er på vej ind på en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med.[...] Derfor har Morgenavisen Jyllands-Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham.
Tegningerne kan ses på dette link: http://ekstrabladet.dk/gallerier/nyheder/article974093.ece
DR tema side om "Tegningerne der rystede verden" http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2006/Tegninger/index.htm
Tørklædedebatten
Den generelle debat om brugen af tørklæder handler dels om praktiske problemer og dels om hvilke signaler, beklædningen udsender. Praktiske problemer kan opstå i skolen, når muslimske piger ønsker at have tørklæde på i gymnastik- og svømmeundervisningen. Det kan også volde problemer på arbejdsmarkedet, hvis kvinder ønsker at bære tørklæde ved maskiner, hvor tørklædet kan komme i klemme. Desuden mener nogle arbejdsgivere, at det kan være et problem for deres økonomi, hvis virksomhedens kunder ikke bryder sig om tørklædeklædte medarbejdere og derfor vælger at handle andre steder.
En anden del af debatten handler om, hvorvidt kvinder, der bærer tørklæde, gør det, fordi de bliver tvunget til det af deres mænd eller af religiøse overhoveder. Det diskuteres også, hvorvidt tørklædet skal ses som et tegn på støtte til et samfund, hvor politik og religion blandes, eller som et udtryk for, at kvinden, der bærer det, har antidemokratiske holdninger. Ligeledes diskuteres det, om tørklædet i sig selv signalerer et undertrykkende syn på kvinden eller en negativ holdning til ikke-muslimer. Desuden inddrages også en diskussion af, hvorvidt det er forældres opgave at tvinge eller opfordre deres døtre til at bære tørklæde. (Kilde: Faktalink)
Hvilke religiøse grunde kan der være til at bære tørklæde?
Hvilke politiske grunde kan der være til at bære tørklæde?
Hvilke identitetsmæssige grunde kan der være til at bære tørklæde?
Hvilke sikkerhedsmæssige grund ekan der være til at bære tørklæde?
Hvilke praktiske grunde kan der være til at bære tørklæde?
Hvad siger Koranen?
Der er kun få vers i Koranen, der direkte omhandler kvindens klædedragt. Disse vers er blevet fortolket som religiøse begrundelser for, at muslimske kvinder skal gå med tørklæde. I Ellen Wulff´s danske oversættelse af Koranen sura 24, vers 31 står: ”Sig til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring. De må kun fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre, deres sønner og deres ægtemænds sønner, deres brødre og deres brødres og søstres sønner, deres kvinder, deres slavinder, deres mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intet ved om kvinders private kropsdele. De må ikke stampe med fødderne, så man få nys om den pryd, som de holder skjult. Omvend jer alle til Gud, I troende! Måske vil det gå jer godt!”
Desuden henvises ofte til sura 33, vers 59: ”Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet. Gud er tilgivende og barmhjertig.”
For den med særlig interesse for hele tørklædedebatten, nationalt og internationalt, se link: http://www.faktalink.dk/titelliste/tdeb/tdebhele
På Faktalink finder du materiale og links til videre arbejde om Den danske Indvandrerdebat
http://www.faktalink.dk/titelliste/etni/etnihele
Nyttige links til den, der bare gerne vil vide mere om Islam.
HBKCC - Vingelodden 1. 200 København N (25949393) - WWW.DISR.INFO - info@disr.dk
På Center for Samtidsreligion (oprettet 2005) kan du finde statistisk materiale over de
forskellige trossamfund og deres medlemstilgang i Danmark.