Eksamenstekst

Eksempel på Eksamenstekst (MH)

Muhammeds sidste valfart

Teksten beskriver Muhammeds sidste valfart og hans afskedstale. Teksten stammer fra Sirat Rasul Allah,

der er en muhammedbiografi skrevet af Ibn Ishaqh, der døde 767 e.v.t.

I begyndelsen af måneden dhu al-qa’da gjorde Guds udsending forberedelser til at drage på valfart, og han beordrede folk til at gøre sig klar til at tage med ham.

Abd al-Rahman ibn al-Qasim, som havde det fra sin far al-Qasim ibn Muhammad, som havde det fra A’isha, Profetens hustru, fortalte mig, at hun skulle have sagt: ’Guds udsending drog af sted på valfart i måneden dhu al-qa’da, på den femtesidste dag i måneden. Han talte ikke om andet end valfarten, og det gjorde de andre heller ikke. Da Guds udsending, som havde ført offerdyrene med sig, var i Sarif og holdt opsyn med folk, gav han befaling til, at alle skulle træde ud af deres indviede tilstand bortset fra dem, der førte offerdyrene af sted. Jeg fik menstruation netop på den dag og sad og græd, da han kom ind til mig. ”Hvad er der i vejen med dig, A’isha?” spurgte han; ”du bløder måske?” ”Ja,” svarede jeg; ”jeg ville ønske, at jeg ikke var draget med jer ud på denne rejse i år!” ”Det må du ikke sige,” sagde han. ”Du kan udføre alt det, der hører med til valfarten, bortset fra, at du ikke kan gå rundt om helligdommen.” Guds udsending gik ind i Mekka, og enhver, der ikke havde noget offerdyr med sig, trådte ud af sin indviede tilstand, tillige med Udsendingens hustruer. Da offerdagen kom, bragte man mig en mængde oksekød, som blev anbragt i mit hus. ”Hvad er det?” spurgte jeg og fik svaret: ”Guds udsending har slagtet okser på sine hustruers vegne.”

Da det blev dagen (1) for at kaste småsten , sendte Guds udsending mig af sted sammen med min bror Abd al-Rahman ibn Abu Bakr, så denne kunne lade mig udføre helligdomsbesøget fra al-Tan’im, til gengæld for det helligdomsbesøg, jeg var gået glip af. (649-650) […]

Afskedstalen

Guds udsending fortsatte sin valfart, hvor han viste folk deres ritualer og lærte dem reglerne for deres valfart; og han holdt sin tale til folk, hvori han bragte klarhed over nogle ting.

Han priste og lovede Gud og sagde derefter:

”I folk, hør, hvad jeg siger, for hvem ved, måske vil jeg efter i år aldrig mere møde jer her på dette sted! I folk, jeres blod og jeres ejendele er ukrænkelige, indtil I møder jeres Herre, ligesom denne dag og denne måned er ukrænkelige. I vil møde jeres Herre, og da vil Han spørge jer om, hvordan I har handlet. Det har jeg fortalt jer om. Hvis nogen har betroet gods i sin besiddelse, lad ham da levere det tilbage til den, der har betroet ham det. Al ågerrente er afskaffet, men I har jo jeres kapital. I skal ikke øve uret, og man skal ikke øve uret mod jer. Gud har bestemt, at der ikke må tages ågerrente, og al ågerrente hos Abbas ibn Abd al-Muttalib er afskaffet. Al blodskyld fra uvidenhedens tid er afskaffet. Det første af jeres blodskyld, jeg afskaffer, er blodskylden for Ibn Rabi’a ibn al-Harith ibn Abd al-Muttalib, som blev opfostret hos Banu Layth, og som Hudhayl slog ihjel (2) . Det er den første blodskyld fra uvidenhedens tid (3) , og den har jeg taget mig af.

I folk, Satan har opgivet håbet om nogensinde at blive tilbedt i jeres land; men hvis han bliver adlydt i andre ting, så vil han være godt tilfreds med at få indflydelse på de af jeres handlinger, som I selv regner for ubetydelige. Vogt jer for ham i jeres religion! I folk:

”Indsættelse af skudmåned forstærker kun vantroen. De, der er vantro, bliver vildledt derved. Ét år erklærer de den profan, og ét år erklærer de den

fredhellig, for at få antallet til at passe med, hvad Gud har gjort fredhelligt.

Hvad Gud har erklæret fredhelligt, kalder de således profant.”

Kor. 9:37

Tiden har beskrevet en cirkel og befinder sig nu som på den dag, hvor Gud skabte himlene og jorden. Antallet af årets måneder er hos Gud tolv, hvoraf de fire er fredhellige, tre måneder i træk og desuden radjab mudar (4), som kommer mellem djumada og sha’ban.

I folk! I har rettigheder over jeres kvinder, og de har rettigheder over jer. I har ret til at kræve af dem, at de ikke reder jeres seng op for nogen anden mand, som I ikke bryder jer om, og at de ikke åbenlyst opfører sig skamløst. Hvis de gør dette, så har Gud givet jer tilladelse til at lade dem alene i sengen og slå dem, dog ikke voldsomt. Hvis de ophører med deres usømmelige adfærd, så har de ret til føde og klæder, med ret og rimelighed. Vis omsorg for kvinderne, for de er underkastet jer og formår intet selv. I har kun fået dem som betroet gods fra Gud, og kønslig omgang med dem er kun blevet jer tilladt ved Guds ord.

I folk, I må forstå, hvad jeg siger. Jeg har jo tidligere fortalt om det. Jeg har efterladt noget til jer som en tydelig befaling, nemlig Guds Skrift og Hans profets sædvane, hans sunna; hvis I holder fast ved det, vil I aldrig fare vild.

I folk, hør efter, hvad jeg siger, og forstå det ret! I skal vide, at enhver muslim er bror til enhver anden muslim; muslimerne er brødre. Det er ikke tilladt nogen at tage fra sin bror, hvad denne ikke giver frivilligt. I skal ikke handle uret mod jer selv! Gud, jeg har jo fortalt jer om det!” (650-651) […]

Noter:

1. Ritualet under pilgrimsfærden, hvor deltagerne mindes og gentager Abrahams stening af Satan.

2. Layth og Hudhayl er to mekanske stammer.

3. Betegnelsen for tiden før islam.

4. Den 7. måned i det islamiske måneår.

Oversættekse fra arabisk: Ellen Wulff. (Kilde: Religionsportalen)

Eksempel på Eksamenstekst - 2

Noura Akhiat: Pilgrimsfærden

Noura Akhiat beskriver her sine tanker om valfartens rituelle og spirituelle betydning.

Hadj er det arabiske ord for den muslimske pilgrimsfærd til Mekka i Saudi Arabien, som finder sted en gang årligt. Påbuddet om pilgrimsfærden er den sidste af de fem obligatoriske søjler, islam er baseret på. Det er en pligt for enhver muslim, som har muligheden for at udføre rejsen, at valfarte til Mekka mindst en gang i sit liv. Til gengæld er den muslim, som drager på hadj, guddommelig garanteret en komplet udviskning af alle synder begået gennem hele pilgrimmens livstid - den troende får så at sige en mulighed for at starte helt forfra som en nyfødt med en ren tavle via valfartens rituelle og spirituelle renselsesproces.

Under valfarten påbydes muslimer at give afkald på verdslige længsler og begær. For eksempel er seksuelt samkvem med ægtefællen forbudt i disse hellige dage, hvor den troende ofrer al sin energi og stræben på tilbedelse af Allah.

I løbet af hadj-dagene udføres en række fastlagte ritualer, som afsluttes med et slagtoffer på Eid ai-Adha-dagen. Pilgrimsfærden indeholder en lang række symbolske riter, hvoraf det vigtigste er påmindelsen om, at hele livet i grunden er en spirituel udviklingsrejse, hvis mål er at opnå en fuldkommen tilstand af underkastelse og nærhed til Allah. Samt en afstandtagen fra verdslig tilfredsstillelse som et mål i sig selv. Rejsens endemål er (gen)forening medi oprindelsens kilde: Kort sagt er den troendes liv en metafor for rejsen imod Allah. Den muslimske valfart til Mekka er kort opsummeret rejsen til verdens center – til Allahs hus.

Hadj kan betegnes som den største spirituelle konference uden sidestykke på jorden. På intet andet tidspunkt finder man millioner af muslimer samlet på et i sted på en gang side om side i en fælles higen efter at tilbede og nærme sig den eneste Ene Gud. Hadj har desuden til formå at påminde om vigtigheden I Islam af broderskabets universelle enhedsbånd, som eksisterer - eller ideelt set burde eksistere - blandt alle muslimer. Den universelle broderskabs- og lighedsfilosofi illustreres på smukkeste symbolske vis med det hvide pilgrims-klæde (ihram), som alle muslimske mænd på lige fod påbydes at iklæde sig under deres hadj. I Allahs øjne er alle muslimer lige - det er udelukkende i henseende til spirituel udvikling og gudfrygtighed, at muslimer rangopdeles.

Teksten er et uddrag af en kronik fra dagbladet Information (20. februar 2003)