Jødedom

På dørkarmen til jødiske hjem anbringes en mezuzah (hebr. 'dørstolpe'), en kapsel, der indeholder et pergament.

På pergamentet står de to første afsnit af bønnen shema - 5.Mos. 6,4-9; 11,13-21.

Klassisk Jødedom

Jødedommens historie falder sammen med det jødiske folks historie. Historien begynder med fortællingerne om Abraham og de andre stamfædre og udvikler sig til den saga, hvori folket først får og siden fratages landet Israel, spredes over hele verden og til sidst vender hjem. Således knyttet til et folk er jødedommen en etnisk bestemmelse. Men den er ikke en national bestemmelse og ikke en bestemmelse af race, idet jøder tilhører forskellige nationer og omfatter forskellige racer.

Den klassiske jødedom blev udformet i perioden mellem 200 f. Kr. og 200 e. Kr. med templet i Jerusalem som religiøst centrum. Hovedkilden til den historiske udvikling er Det Gamle Testamente, der foruden meget gammelt stof er præget af jødernes senere historie og religiøse forestillinger.

Jøderne anser Abraham for deres stamfader og således den første jøde. Det var ham, der sluttede pagt med Gud og beseglede denne med et pagtstegn - omskærelsen. Mod at holde sig til denne ene usynlige Gud fik Abraham til gengæld et løfte om at blive til et talrigt folk, Guds udvalgte folk, der skulle få dets eget land, Kanaans land, til evigt eje.

Abraham

Man kan næppe tale om en egentlig stifter af den jødiske religion, men to personer spiller en central rolle: Abraham og Moses. Desuden er der en gruppe af personer, der spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng, nemlig profeterne.

Abraham er kendt for tre ting:

1. Ifølge overleveringen er han den mand, som Jahve kræver skal bryde op fra sit hjemland for at bosætte sig i Israel - hermed indføres det geografiske princip i jødedommen ( 1. Mos. kap. 151-6 )

2. Jahve pålægger Abraham og hans mandlige efterkommere at lade sig omskære. Omskærelsen skal opfattes som det ydre symbol på, at Jahve har udvalgt folket. Dette kaldes også omskærelsespagten (1. Mos kap 17.1-27)

3. Abraham fik først i en meget høj alder en søn med sin hustru Sara. Da sønnen Isak voksede til, krævede Jahve imidlertid, at Abraham skulle ofre sin søn til ham. Dette skal ses som en test af Abrahams lydighed over for sin gud - og Abraham bestod. Imidlertid greb Jahve ind lige som Abraham stod og skulle til at slå Isak ihjel ved alteret og i stedet fik han besked om at ofre en vædder.

Bibelen som kilde

1. Mosebog kap. 12. v. 1-3

Herren sagde til Abram: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse.

Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig,

og den, der forbander dig, vil jeg forbande.

I dig skal alle jordens slægter velsignes.«

v. 6-7

Abram drog gennem landet og kom til Sikems helligsted, til Orakel-egen. Dengang boede kana'anæerne i landet. Herren viste sig for Abram og sagde: »Jeg vil give dine efterkommere dette land"

Herrens pagt med Abraham, 2 Mosebog kap. 15,13-16

Da sagde Herren til Abram: »Du skal vide, at dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år. Men så vil jeg dømme det folk, de er trælle for, og derefter skal de drage ud med store rigdomme. Selv skal du gå til dine fædre i fred; i en høj alder skal du gå i graven. Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil....«

Omskærelsen, 2 Mosebog kap. 17.10-12

Og Gud sagde til Abraham: »Du og dine efterkommere skal holde pagten i slægt efter slægt. Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt.

...

v. 13-14

Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt. Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt.«

Moses - Dekalogen

Moses-skikkelsen forbindes med et centralt tema i jødedommen, nemlig udlændighedstemaet, dvs. dét at leve i udlandet under undertrykkende vilkår og længes hjem til Israel (disapora-situationen).

Moses fødes og vokser op i Ægypten, hvor hele det jødiske folk ifølge traditionen lever på det tidspunkt. Da Moses bliver voksen beslutter Jahve sig for at befri sit folk fra undertrykkelsen og føre det til Israel. Vandringen mellem Ægypten og Israel går gennem et stort ørkenområde, hvor bl.a. bjerget Sinaj ligger. Her finder et afgørende møde sted mellem Jahve og Moses. Resultatet er, at Jahve siger Moses Lovens tavler med De ti Bud (2. Mos 20.1-20) . De ti Bud kan opfattes som en slags kortform af det samlede jødiske lovkompleks, som vi finder i de fem Mosebøger (Torahen).

Loven skal regulere forholdet mellem gud og menneske og mennesker indbyrdes. Således indeholder såvel De ti Bud som den samlede Torah religiøse, juridiske og etiske bud. Hermed fornys pagten mellem folket og Jahve.

Torah/TaNaKH

Grundlaget for jødisk tradition og identitet er Torah (hebraisk: belæring), der rummer den åbenbaring af Guds vilje og væsen, som Moses modtog på Sinai Bjerg. Torah dækker over to versioner - Den skrevne Torah og den mundtlige Torah.

Den skrevne Torah, den jødiske bibel, kaldes også TaNaKH - der er et acronym for:

• Torah - de 5 Mosebøger (Genesis, Exodus, Leviticus, Numerii, Deuteronomi)

• Neviim - Profeterne (Tidligere profeter: Josvabogen, Dommerbogen.. og senere profeter: Ezekiel, Jeremias, Esajas og 12 mindre)

• Ketuvim - Skrifterne ( Salmerne, Ordsprogene, Højsangen, Job, Ruth og Esther)

Den skrevne Torah er således en afsluttet størrelse, der ikke kan ændres i.

Den mundtlige Torah er fortolkningen af den skrevne Torah. Den er resultatet af århundreders tradition og er i princippet uafsluttet. Den rummer den rabbinske lovgivning, men dens udformning kan til enhver tid tages op til vurdering og nytolkes.

De vigtigste skrifter i den mundtlige Torah er Mishnah og Talmud. Mishnah formulerer reglerne for jødisk liv baseret på Torah, mens Talmud er de lærdes debatter om disse regelsæt. (Kilde: Faktalink)

Talmud

Talmud er betegnelsen for den mundtlige lov, dvs. fortolkningen af den skriftlige Torah. Det er en del af den jødiske forståelse af Loven, at den ikke må opfattes som et stift system. Man er klar over, at love, der er flere hundrede år gamle, ikke nødvendigvis siger et menneske fra en senere tidsalder noget. Derfor har rabbinere i århundreder tolket Toraen for at gøre den tidssvarende. Omkring 500 e. Kr. er Talmud samlet og nedskrevet. Det betyder dog ikke, at tolkningen stopper, idet man fortsat kommenterer og udlægger Talmud på Jeschivot (Talmudskoler) under ledende rabbinere

http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Judaism/talmud_&_mishna.html - Her finder du link til Talmud, Mishna Og Gemara samt den Babyloniske Talmud på engelsk.

Jødedommens 13 principper

- Troen på Gud, altings Skaber eksisterer

- Troen på Hans absolutte enhed

- Troen på Hans ulegemlighed

- Troen på Hans evige eksistens

- Troen på at tilbedelse tilkommer Ham alene

- Troen på Profeternes ord

- Troen på at Moses var den største af Profeterne og at hans profetier overgår alle andre

- Troen på at Tora´en er af guddommelig oprindelse og den eneste gudommelige åbenbaring

- Troen på Guds alvidenhed og forsyn

- Troen på en Gud, der belønner den gode og straffer den onde alt efter deres handlinger

- Troen på Messias komme

- Troen på de dødes opstandelse

Dagens og Årets rytme

Tidens helligholdelse føres ud i livet ved hjælp af et rytmeforløb - frem for alt den daglige rytme. Bønnerne i Synagogen opdeles i tre gudstjenester;

Morgenmessen - Schaharit

Eftermiddagesmessen - Minha

Aftenbønnen - Ma´ariv

Året er i sin helhed organiseret omkring Mo´adim (højtidelige festdage). Disse kan inddeles i fire grupper;

Udvandringens gamle fest - Pesach (her er særligt den hellige handling seder vigtig)

Ugefesten - Schavuot (falder 7 uger efter Påskefesten (den 50. dag))

Løvhyttefesten - Sukkot

Fasten - Jom-kippur

Hver af disse fester er en erindringsfest. Det er ved disse fester, at Israel allertydeligst viser sig om "Erindringens Folk". Denne erindringsproces befinder sig ved selve grundlaget for den jødiske bevidsthed, som den uafbrudte kilde til dens varighed i tid. Den historiske mindefest er stedet, men det er også tegnet på en dybere erindring.

Sabbat

I den jødiske tradition, Diasporaens judaisme og den rabbinske litteratur er sabbaten vedblevet med at være en absolut fundamental institution, som sammen med omskæringen hører til hjørnestenen i den sande overholdelse af og trofasthed over for Loven.

Sabbaten har en religiøs, en menneskelig og en samfundsmæssig værdi

Den varer fra fredag aften indtil den følgende aften, når den første stjerne dukker frem.

Kosher

For den rettroende jøde gælder særlige regler for føde - reglerne findes i 3. Mosebog, kapitel 11.

Egnet føde er:

• Alt, hvad der vokser af jorden, desuden mælk og mælkeprodukter af tilladte dyr og æg af tilladte fugle.

• Pattedyr, som både er drøvtyggere og har spaltede klove (altså ikke fx svin, heste, æsler og kameler).

• Fugle, som traditionen har udpeget, ikke rovfugle.

• Fisk, som både har skæl og finner.

• Ingen skaldyr og bløddyr.

Shechtning

På baggrund af Guds ord til Noa og hans sønner i 1 Mosebog, kap. 9.3-4, anvender jøderne en særlig form for slagtning, kaldet Shechting

"Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter. Men kød med liv i, med blod i, må I ikke spise.

Kilde: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx

Kabbala

Forhistorie. De tidligste spor af jødisk mystik findes i spredte, gådefulde esoteriske udsagn i hellenistisk jødisk litteratur samt i rabbinernes kosmiske spekulationer. Fra 100 tallet. f.Kr. optræder der ifølge den nyeste forskning to typer af mystisk oplevelse.

1) Den moderate form er en teosofisk spekulation, der ved åndelig koncentration fører mystikeren gennem indviede torahstudier til den evige Urtorahs hemmeligheder, hvorved han bliver i stand til at påvirke Gud selv.

2) Den intensive form stræber efter ekstatisk realisering af det mystiske gennem meditative teknikker, fx magiske ord og fremsigelse af hymner og Guds navne. I den tidlige middelalder systematiseredes forståelsen af Gud og skabelsen i mystiske fortolkninger af skabelsesberetningen i 1. Mosebog, kendt som ma'aseh bereshit, og i merkavahmystikken — en vision af den himmelske vogn, merkavah, som er Guds trone og beskrives i Ezekiels Bog, kap. 1. Litterært samles merkavahmystikken iHekhalot (De himmelske haller). Disse tekster nåede Tyskland omkring 1100-t., og her udvikledes den esoteriske lære yderligere.

http://www.kabbalah.com/about/what-is-kabbalah

Yderligere indblik i jødedommen via YouTube

Jødedommen part 1 - http://www.youtube.com/watch?v=NlkdEr3j5kU - Om det jødiske folks historie (9:19) (Abraham, Moses (Torah), Saul, David, Salomon og det

babylonske eksil.)

Jødedommen part 2 - http://www.youtube.com/watch?v=fijgmbkhoAs - Efter eksiltiden. Pentateuken. Messiasforventningen, 2. Tempels ødelæggelse,

Disporatiden, Synagogen, Talmud (9:41)

Jødedommen part 3 - http://www.youtube.com/watch?v=hmFXREeIUd8 - Profeter, reformjødedom, skaberguden og livet i familien (9:36)

Jødedommen part 4 - http://www.youtube.com/watch?v=X_l5mksCCGs - Sabbat, fester og højtider (9:27)

Jødedommen part 5 - http://www.youtube.com/watch?v=HehexVdIycc - Det hellige land, Holocaust og Staten Israel (7:35)

Nyttige link

http://www.mosaiske.dk/forside

Materiale

Under "Filer" finder du artikler, noter og undervisningsmateriale.