Religion på B-niveau
Religion på B-niveau har i alle grundlæggende henseender samme formål som på C-niveau, hvad angår viden om og forståelse af religioner osv. - Men på B-niveau stilles der yderligere krav om udviklingen af elevernes studiekompetence, idet der er mere tid til og større krav til den faglige fordybelse og den selvstændige anvendelse af religionsfaglig teori og metode.
UVM´s formål
”Gennem faget opnår eleverne viden om og forståelse af religioner. De får indsigt i sammenhæng og spændingsfelter inden for de enkelte religioner, mellem religionerne indbyrdes, og i forholdet mellem religion og samfund.
Eleverne opnår forståelse for egne og andres holdninger på baggrund af religiøse eller sekulære traditioner og tilegner sig forudsætninger for at tage stilling til og agere i forhold til de udfordringer, som religioner udgør i en moderne national og global sammenhæng.
Endelig bidrager faget til at udvikle elevernes studiekompetence ved faglig fordybelse og selvstændig anvendelse af religionsfaglig teori og metode.”
Faglige mål
De faglige mål er de overordnede retningslinjer for og krav til undervisningen. De er samtidig bedømmelseskriterierne til eksamen, hvorfor målene er styrende i forhold til undervisningens indhold. Det indebærer bl.a., at det kan være nødvendigt at inddrage stof, som ikke er nævnt under kernestoffet, for at opfylde de faglige mål.
”Eleverne skal kunne:
– redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
– redegøre for religiøse fænomener som myte, grundfortælling, kosmologi, eskatologi, ritual, åbenbaring, lære og etik
– anvende religionsfaglig terminologi
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedr. forholdet mellem religion og moderne, sekulære samfund i en global kontekst
– formulere sig om etiske problemstillinger
– redegøre for og anvende religionsfaglige teorier
– analysere og vurdere en længere, kompleks religiøs eller religionsfaglig tekst
– selvstændigt udarbejde og besvare en religionsfaglig eller en flerfaglig problemformulering.”
Det skal præciseres, at målet ikke er, at eleverne tilegner sig en professionel brug af religionsvidenskabelig metode og terminologi, men at de bliver i stand til at anvende et antal velvalgte centrale begreber.
på B-niveauet arbejdes der på et højere metodisk og teoretisk niveau end på C-niveauet. Dette sikres ved, at eleverne stifter bekendtskab med enkelte religionsvidenskabelige teorier, som kan inddrages i arbejdet med stoffet, og at de gennem ”hovedværkslæsning” trænes i at arbejde med en længere, kompleks tekst.
Kernestof
Kernestoffet er:
– kristendommen set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden; i arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
– islam set i globalt perspektiv under inddragelse af dens europæiske og danske kontekst; i arbejdet indgår tekster fra Koranen samt nutidige tekster
– buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra dennes oprindelse og fra nutiden
– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
– religionsvidenskabelig teori
– hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsfaglig karakter.”
Hovedværkslæsning
Som en del af progressionen mellem C- og B-niveau indgår kravet om ”hovedværkslæsning”, dvs. læsning af ”en længere tekst af religiøs eller religionsfaglig karakter. Denne formulering modsvares i afsnittet om faglige mål af kravet om, at eleven skal kunne ”analysere og vurdere en længere, kompleks religiøs eller religionsfaglig tekst”. I læreplanens punkt 3.1 præciseres det, at der er tale om en tekst på ca. 30 sider. Det vil være naturligt at lade den længere tekst indgå som en integreret del af et af de gennemgåede forløb, men der stilles ingen specifikke krav herom. Læreplanen benytter terminologien ”en længere, kompleks religiøs eller religionsfaglig tekst”, idet det selvfølgelig kun i de færreste tilfælde kan lade sig gøre at læse et værk in extenso.
Eksempler fra den religiøse litteratur kunne være et helt evangelium, et længere, sammenhængende uddrag af hadith-litteraturen eller fx. Bhagavadgita
Uddadrettede aktiviteter
Det skal bemærkes, at det på B-niveau er obligatorisk, at der indgår udadrettede aktiviteter i undervisningen. Der er principielt en uendelig række af muligheder for sådanne aktiviteter. Man kan betragte disse som et kontinuum, der spænder fra de helt enkle aktiviteter som besøg i en lokal kirke eller moské, til udfoldet feltarbejde. Centralt for det udadrettede arbejde er, at det giver eleverne muligheder for at studere den levende og den levede religion. Religionen får en plads i den kontekst, hvori den praktiseres. Til forskel fra den traditionelle ekskursion er feltarbejdet karakteriseret ved det mere indgående og metodisk bevidste forarbejde og den faglige efterbehandling. Begge dele er væsentlige forudsætninger for et vellykket feltarbejde. Kernen er dog selve mødet enten gennem deltagerobservationen eller interviews. Her skal eleverne lære at opleve sig selv som iagttagere og lyttere i en verden, som måske er dem meget fremmedartet, og som de skal forholde sig objektivt og registrerende til. Gennem feltarbejdet får eleverne indblik i religiøse selvforståelser – religiøse forestillinger får et ”ansigt", hvilket kan være med til at nedbryde fordomme. Feltarbejde bidrager herved til elevernes både faglige og personlige dannelse.
Prøveform A
”Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af projektet og en ukendt tekst på højst 2 normalsi-der, inkl. evt. andet materiale, valgt af eksaminator, inden for et af de læste undervisningsforløb. Teksten sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationen består dels af en kort fremlæggelse (ca. 5 minutter) og en drøftelse af projektopga-ven, dels af fremlæggelse og drøftelse af den ukendte tekst.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.”
Eksamen er todelt, idet eksaminationsgrundlaget dels er projektopgaven, dels en ukendt tekst.
Der indledes med en kort (max. 5 min.) fremlæggelse af projektet, men det er af afgørende vigtig-hed, at man hurtigt skrider til den krævede drøftelse af den udarbejdede projektopgave.
Eksaminationsgrundlaget er drøftelsen af projektopgaven samt fremlæggelse og drøftelse af den ukendte tekst, ikke selve projektopgavebesvarelsen. Censor har i forvejen fået tilsendt projektet, men er ikke forpligtet på at have gennemlæst det inden eksaminationen.