Religionsfagets Metoder

På religion C beskæftiger faget sig primært med de forskellige religioners fænomenologiske aspekt - det vil sige religionernes grundlæggende myter, ritualer og kulthandlinger. Man læser tekster, der er repræsentative for det særegne og som har fokus på udførelsen af religionen

Religionsfagets genstandsområde, metoder og teorier

Genstandsområde: Den del af virkeligheden, som man netop i faget religion er interesseret i at undersøge, dvs. religionerne og de aspekter, der knytter sig dertil.

Metoder: Metode betyder fremgangsmåde. Religionsfagets metoder er altså de fremgangsmåder, man benytter sig af, når man systematisk vil undersøge de forskellige aspekter i religionerne.

Teori: En række sammenhængende påstande om virkeligheden, som giver en løsning på et videnskabeligt problem eller en mulig forklaring på komplicerede forhold, som man ikke hidtil har forstået eller forstået på en anden måde (fx Karl Marx teori om religion som en kompensation for uacceptable levevilkår). Påstandene i en teori skal kunne udsættes for kritik og efterprøves empirisk. Når fx Persinger har fremsat en teori om sammenhængen mellem øget elektrisk aktivitet i et bestemt center i hjernen og gudsoplevelser, skal andre forskere kunne fremprovokere religiøse oplevelser ved deres forsøgspersoner ved at udsætte dem for samme påvirkning som Persinger gjorde. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er Persingers teori ikke bekræftet og dermed ikke gyldig

Religion og Humaniora (C-niveau)

Religion som humanistisk fag er især interesseret i den indholdsmæssige side af religionerne, dvs. religioner som udtryk for menneskers handlinger i og forestillinger om virkeligheden som et forsøg på at skabe mening, værdier og normer. Fx afspejler Ninian Smarts model over religionernes 7 dimensioner: bl.a. myter, dogmer, etik, ritualer en sådan humanistisk fokusering på religioners indhold.

I den humanistiske tilgang analyseres primært tekster, hvor tekst skal forstås bredt. Således kan billeder, symboler, bygninger også læses som "tekst". Formålet med analysen er at afdække hvilken form for mening, hvilke værdier og hvilken intention "teksten" giver udtryk for

Metode

I tekstanalysen kan du anvende forskellige metoder:

Fænomenologisk

Du kan arbejde fænomenologisk med teksten, dvs. at dit fokus er at afklare hvordan teksten opfatter forskellige centrale fænomener i religionerne som fx det guddommelige, frelse, fortabelse, etik og normer, overgangsritualer, konversion. I den fænomenologiske tilgang er man ikke så interesseret i tekstens historiske kontekst eller at gå kildekritisk til værks, i stedet drejer det sig om at komme i dybden med forståelsen af de religiøse fænomener som de kommer til udtryk i teksten. Man arbejder her med en indholds- og begrebanalyse, en strukturanalyse eller en ritualanalyse.

Komparativ

I den religionsfænomenologiske tilgang arbejder man ofte komparativt, dvs. man sammenligner forskellige samtidige religiøse fortolkninger af et fænomen (fx synet på kirken i den katolske kirke og i den protestantiske) eller mellem forskellige tiders fortolkninger.

Historisk-kritisk

Du kan også anlægge en historisk-kritisk vinkel på religiøse tekster. Så handler det om kritisk at analysere teksten med henblik på at afklare i hvilket omfang teksten kan bruges som kilde til at belyse religionens indhold og betydning i fortiden. Læser man Koranen historisk-kritisk, handler det om at afdække hvad den kan fortælle om religiøse, sociale, og politiske forhold i det arabiske samfund på den tid hvor den blev skrevet, hvilken modstand Muhammed blev udsat for især i den tidlige tid i Mekka, eller hvordan budskabet ændrede karakter da Muhammed senere fungerede som leder af ummaen i Medina.

Argumentation

Endelig kan du foretage en argumentationsanalyse af de valgte tekster. Argumentationsanalyse er relevant i holdningsprægede, debatterende tekster, som fx etiske tekster. Her afdækker du tekstens grundpåstand, de argumenter der fremføres for grundpåstanden, det menneskesyn og den etiske tradition (fx nytteetik eller pligtetik) som teksten giver udtryk for.

Teorier

Religionsfænomenologisk teori og teori fra komparativ religionsforskning: Ninian Smarts teori om religionernes 7 dimensioner og deres indbyrdes afhængighed, Mirchea Eliades teori om helligt og profant, Arnold Van Genneps teori om overgangsritualers 3 stadier, Victor Turners ritualteori etc.

Religionsfilosofisk teori: Religionskritikerne Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Karl Marx og Jean Paul Sartre. Eller tænkere der forsøger at formulere religion og gudsbegreb på en moderne verdens betingelser: Johannes Sløk, K.E. Løgstrup, Rudolf Bultman, Troels Engberg Pedersen, Troels Nørager

Etisk teori: klassiske tænkere som Immanuel Kant og Jeremy Bentham, der henholdsvis repræsenterer pligt og nytteetikken. Af moderne forfattere der teoretiserer over etiske problemer kan nævnes Peter Kemps begreb om det uerstattelige, Lars-Henrik Schmidt om de tre urtabuer, K.E.Løgstrups begreb om den etiske fordring osv.

Religionspsykologisk teori: Sigmund Freud om Gud som fadererstatning, C.G. Jung om det kollektive ubevidste, Hjalmar Sundéns rolleteori osv.

Religion og Samfundsfag (B-niveau)

Genstandsområde

Religion som samfundsvidenskabeligt fag er fokuseret på hvordan religioner rent faktisk fungerer som sociale grupperinger og systemer i et samfund - altså religion som empirisk størrelse. Det handler ikke om at gå i dybden med den teoretiske side af religionerne som dogmer og myter, etiske idealer m.m., men hvad de religiøse tilhængere gør og siger, hvordan man indretter sig i samfundet - altså den konkrete adfærd og organisering.

Man kan enten vende blikket ind i religionen, fx:

Hvordan er religionen og den religiøse bevægelse organiseret?

Hvilke magtforhold og hierarkier gør sig gældende?

Hvordan holder religionen i kraft af ritualer og fælles normer sammen på gruppen?

Eller man kan undersøge samspillet mellem religion og samfund, fx:

Hvilken rolle spiller religionen i forhold til det omgivende samfund?

Er der tale om en minoritets- eller en majoritetsreligion?

Bekræfter eller fornægter religionen det omgivende samfund?

Hvordan er forholdet mellem stat og religion - er de adskilte som i den sekulariserede stat eller er de to sider af samme sag som iden teokratiske stat?

Metode

Det er karakteristisk for samfundsvidenskabelig metode at bygge på empiri, enten kvantitativt eller kvalitativt.

Kvantitative metode

- systematisk indsamling af oplysninger via spørgeskemaer, som efterfølgende kan analyseres for at finde mønstre i data - fx hvordan gudstroen har ændret sig i Danmark gennem de sidste 50 år.

Der er altid grund til at forholde sig kritisk til spørgeskemaundersøgelser, men når det gælder religiøse spørgsmål, skal du især forholde dig kritisk til om det er helt entydigt hvad der spørges om - og om de adspurgte derfor svarer på det samme. Hvis man fx i en undersøgelse stiller spørgsmålet: "Er du religiøs?" - Hvad indebærer det så at folk svarer ja eller nej? Hvor religiøs skal man være for at være religiøs? Hvordan måler man religiøst engagement? Skal man praktisere religionen? Hvor meget? Osv.

Kvalitative metode

- indsamler data via interviews, feltarbejde eller deltagerobservation (feltarbejde hvor forskeren samtidig deltager fx i ritualer), og med data menes her tekst.

Den kvalitative undersøgelse foregiver ikke at være repræsentativ, men giver mulighed for at komme i dybden med hvordan få individer opfatter virkeligheden.

Hvis du anvender interviews i din analyse af en problemstilling, skal du især være opmærksom på hvor repræsentativt interviewet er i forhold til det emne du undersøger. Hvis du fx ønsker at vise hvordan unge, andengenerationsindvandrere opfatter islam, kan du ikke bruge et interview med en midaldrende dansk konvertit til noget.

Hvis du vil undersøge hvordan man i folkekirken opfatter livet efter døden, kan du naturligvis godt interviewe en folkekirkepræst, men du må så gøre opmærksom på at dit interview repræsenterer et "lærd" synspunkt som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med den almindelige kirkegængers. Endvidere har præster i folkekirken forskellige opfattelser af livet efter døden.

Teori

• Om religionens funktion i samfundet:r

  • Émile Durkheim: Religion er det kit der holder samfundet sammen

  • Peter Berger: Religionens rolle som legitimerende faktor af normer og regler i kulturen

  • Anthony Giddens: Om refleksiviteten i det senmoderne samfund og fundamentalisme som et forsøg på at undslippe usikkerheden i det senmoderne

  • Samuel Huntington: Kulturernes sammenstød

• Om religiøse bevægelsers forhold til det omgivende samfund og om religiøs omvendelse:

  • James Beckford: Skelner mellem bevægelser der tilbyder tilflugt, fornyelse eller personlig udvikling til deres medlemmer

  • Lofland-Starck: En omvendelsesproces består af 7 stadier.

• Om civilreligion:

  • Margit Warburg: Dronningens nytårstale er et civilreligiøst ritual der holder det danske samfund sammen.

  • Sociologiske analyser af enkelte religioner, fx Antropologen Cecilie Rubows forskning i folkekirken, Dorte Refslund Christensen i Scientology, Annika Hvithamars analyse af Jehovas Vidner.

Religion-Metode