Feltrapporten

Feltrapporten

Imod slutningen af undervisningsåret udarbejder eleverne som gruppe eller som selvstændig en projektrapport (ca 5 sider pr. elev) med efterfølgende mundtlig fremlæggelse. Projektet kan være enkelt- eller flerfagligt. Projektopgaven skal ligge inden for de områder, der er arbejdet med tidligere i forløbet.

Typisk vil der være lærerstyrede ekskursioner, der leder op til elevernes eget feltarbejde.

Eleverne fremlægger mundtligt deres endelig projekt for hinanden fx. med inddragelse af PowerPoint.

Feltrapporten indgår som en del af den mundtlige eksamen.

Feltarbejdet

Centralt for feltarbejde er, at det giver eleverne muligheder for at studere den levende og den levede religion. Religion får en plads i den kontekst, hvori den praktiseres. Til forskel fra den traditionelle ekskursion, er feltarbejdet karakteriseret ved det mere indgående og metodisk bevidste for-arbejde og den faglige efterbehandling. Begge dele er væsentlige forudsætninger for et vellykket feltarbejde. Kernen er dog selve mødet enten gennem deltagerobservationen eller interviews. Her skal eleverne lære at iagttagere og lytte til en verden, som oftest er dem meget fremmedartet, og som de skal forholde sig objektivt og mentalt registrerende til.

I løbet af feltarbejdet får eleverne indblik i en konkret levet religiøsitet. De religiøse forestillinger "legemliggøres/personificeres" - hvilket på længere sigt kan være med til at nedbryde latente fordomme og skabe en større forståelse på tværs

Feltarbejdet bidrager til og udvikler således både elevernes faglige og personlige dannelse.

Når eleverne selv tager afsted

Feltekskursion m/lærere

I undervisningsåret 2013/14 slog 3ReV1 og 2 sig sammen og tog på ekskursion til Krishna Templet i Vanløse som optakt til elevernes eget feltarbejde. Eleverne fik der mulighed for at observere, stille spørgsmål og deltage i udvalgte rituelle handlinger (herunder et Krishna måltid)

Forinden havde de to hold arbejdet med Hovedværkslæsning og havde derfor et indgående kendskab til hinduismen og den rituelle praksis. Derudover havde begge hold i grupper arbejdet med fænomenologi og sociologi, teori og metode, organisationsstruktur, hjemmesider, konversionsteorier, åbne og lukkede spørgsmål samt sociogrammer. (Se under "Filer")

Tilbage på Aurehøj udarbejdede holdene en mindre feltrapport m/sociogram på 2 sider, hvor vægten lå på fænomenologi, teori og metode, konversion og sociogram.

Sociografisk Feltarbejde - komparativt

Det religiøse rum i kristendommen

Kirkerum og -udsmykning er afgørende præget af den bagvedliggende teologi - og omvendt! Det sociografiske feltarbejde giver eleven mulighed for at fordybe sig i, hvordan kirkerum i de store kirkeretninger er indrettet og udsmykket.

Den Evangelisk-Lutherske Kirke

Kirken Udefra

  1. Gør rede for, hvordan kirken på forskellige måder kommer til syne i bybilledet.

  2. Hvad kan man aflæse om kirkens historie og funktion ud fra dens placering i byrummet?

  3. Anvend kategorierne helligt og profant i en beskrivelse af kirkens placering

  4. Hvordan markeres det symbolsk, at der er tale om en bygning, der anvendes til religiøse formål?

  5. Overvej, om man ud fra kultbygningens placering i bybilledet kan sige noget om, hvorvidt kristendommen er en minoritets- eller majoritetsreligion

Kirken Indefra

  1. Gør rede for rummets opbygning. Tegn en grundplan

  2. Karakteriser rummets inventar, herunder forholdet mellem gammelt og nyt

  3. Prøv at anvende begreberne helligt og profant i beskrivelsen af rummets opbygning og inventar

  4. Hvad signalerer personernes adfærd ved indgangen?

  5. Hvor udføres det centrale i kulten og hvordan markeres det?

  6. Hvordan kan vi af kirkerummet aflæse, at vi befinder os i en protestantisk kirke?

  7. Hvad siger kirkerummets opbygning om forholdet mellem præst og menighed?

  8. Overvej om skellet mellem helligt og profant skabes af arkitekturen, udsmykningen eller tilskuerens forventninger?

Den Katolske Kirke

Kirken Indefra

  1. Anvend kategorierne helligt og profant i en beskrivelse af kirken

  2. Hvordan markeres det symbolsk, at der er tale om en bygning, der anvendes til religiøse formål?

  3. Overvej, om man ud fra kultbygningens placering i bybilledet kan sige noget om, hvorvidt den romersk-katolske kristendom er en minoritets- eller majoritetsreligion i Danmark

Kirken Udefra

  1. Gør rede for rummets opbygning. Tegn en grundplan

  2. Karakteriser rummets inventar.

  3. Hvilke ritualer markerer skellet mellem helligt og profant?

  4. Prøv at anvende begreberne helligt og profant i beskrivelsen af rummets opbygning og inventar

  5. Hvor udføres det centrale i kulten og hvordan markeres det?

  6. Hvordan kan vi af kirkerummet aflæse, at vi befinder os i en katolsk kirke?

  7. Hvilke aktører er der til messefejringen? Hvilke funktioner har de, og hvordan er relationen mellem dem?

  8. Overvej om skellet mellem helligt og profant skabes af arkitekturen, udsmykningen eller tilskuerens forventninger?

Kult eller sekt?

På Faktalinks hjemmeside kan du under Temaer finde materiale og links til videre arbejde

http://www.faktalink.dk/temaliste

Andre nyttige links i arbejdet med religion på B-niveau

Hos Danmarks Statistik finder du kirkestatistik med oplysninger om antal medlemmer af folkekirken, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger som dåb, begravelse, konfirmation, vielser fra 2006/2007 og frem på emnesiden Folkekirken og i Statistikbanken

Hos Ministeriet for Ligestilling og Kirke findes oversigtstabeller vedr. kirkelige handlinger i den danske folkekirke samt overblik over kirkens økonomi.

På Kristeligt Dagblads portal Religion.dk kan du søge oplysninger om kristendom, islam, buddhisme, jødedom og andre religioner i Danmark og resten af verden.

I deres tema om Tal & Tro findes henvisninger til diverse undersøgelser.

I bogen "Tørre tal om troen. Religionsdemografi i det 21. århundrede" anslås antallet af danskere med forskellig religion, herunder folkekirkemedlemmer, kristne ortodokse, islam, hinduisme, buddhisme og asatro. Antallet af muslimer i Danmark angives her til at være ca. 207.000, svarende til 3,8 % af befolkningen. Find bogen på bibliotek.dk

Center for SamtidsReligion på Aarhus Universitet udgiver en årbog kaldet "Religion i Danmark".

Her finder man bl.a. statistik over antallet af medlemmer af de enkelte trossamfund.

Gudstro i Danmark i 50 år er en rapport fra 2004, hvori man bl.a. kan læse om, hvor mange procent af den danske befolkning, der tror på Gud.

Internationalt

Analysefirmaet Ipsos har lavet en undersøgelse af hvor mange mennesker i verden, der tror på gud eller på en guddommelig kraft, og hvorvidt man tror på livet efter døden.

Se nyhedsbrevet udgivet i forbindelse med undersøgelsen, med mulighed for at at downloade mere detaljerede tabeller med data om de 23 lande i undersøgelsen.

WIN-Gallup International står for et "Religiosity and atheism index", der bl.a. viser i hvilke lande, de fleste mennesker er religiøse.

Repræsentanter fra 57 lande har deltaget i undersøgelsen.

http://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/religion.aspx

Emner for feltrapporter de foregående år:

Baha´i

Forn Sidr

Mormoner

Indre Mission

Jehovas Vidner

Pinsebevægelsen/Netværkskirken

Scientology

Katolicisme

Baptisme

Jødedommen

Hillsong Church Copenhagen

Krishnabevægelsen

Feltrapporten

Under "Filer" finder du eksempler på feltrapporter fra de tidligere år samt eksempler på observationsøvelser under feltarbejde.