Konversion

Deprivation og Konversion

Religion på B-niveau arbejder ikke kun med minoritetsreligioner, men også med konversioner, deprivationer og de bagvedliggende årsager til hhv. konversion og deprivation

Inden for religionssociologien tegnes et billede af vor tids mennesker som frie og søgende mennesker der selv vælger sin identitet og livstolkning. Deprivationsteorier arbejder ud fra tesen: Mangler skaber religiøse behov og går ud på, at religion giver trøst eller kompensation i situationer hvor folk er depriverede/nødlidende.

Disse idéhistoriske rødder kan spores tilbage til Karl Marx Marx forklarede religions eksistens som et produkt af samfundets rammer. Religionen ses som en protest, reaktion eller trøst over for samfundets elendighed.

Tanken er videreudviklet af den amerikanske sociolog Charles Glock

Glock skelner mellem fem typer af deprivation

1. Økonomisk deprivation: Man er fattig

2. Social deprivation: De egenskaber der vurderes højt i et givent samfund mangler man.

3. Organisk deprivation: Man er dårligere stillet pga. sygdom eller funktionshæmning.

4. Etisk deprivation: Når der opstår konflikt mellem individets og samfundets værdisystem.

5. Psykisk deprivation: Når individet mangler et fortolkningssystem

6. Eksistentiel deprivation: Man kan sagtens have alle livets goder og stadig mangle svar på spørgsmål om livets mening. Religion kommer som et svar på en mangeltilstand.

Der kan skelnes mellem absolut deprivation og relativ deprivation.

1. Absolut deprivation: Strengt taget kan en deprivation ikke være absolut.

Hvor skal skellet gå?

2. Relativ deprivation: Den subjektivt oplevede deprivation. Sociologisk mest interessant

da subjektet sammenligner sig med andre og finder ud af at det er

dårligt stillet i forhold til dem.

Den centrale tanke i deprivationsteorien er at religion giver trøst til den utilfredse.

Trøsten kan være religiøs i spirituel forstand eller jordisk i forbindelse med deltagelse i det religiøse fællesskab.

1. Religiøs trøst: Religionen giver trøst i form af håb om opstandelsen til et nyt liv.

2. Jordisk trøst: Her bliver den udstødte en del af et religiøst fællesskab. Alle er lige for Gud

Deprivationsteorien skinner allerede igennem i kristendommen -

I Matthæus-evangeliet kap. 9.12, hvor Jesus siger, at de som har det godt ikke trænger til at læge, men det gør de, som har ondt.

Omvendelsens kendetegn

Omvendelse - konversion - er i religionsfaglig sammenhæng at forstå som den forandring, der indtræder, når en person vender sig fra sin hidtidige livsforståelse og finder nye pejlemærker i livet, evt. ved at indgå i en ny religion.

I kristen sammenhæng betyder omvendelse som oftest, at personen erkender sin synd og gradvist vender sig mod Gud og føler at modtage Guds nåde og tilgivelse.

Omvendelse har ofte disse tre kendetegn:

  1. Ny religiøs orientering

  2. Synlig personlighedsforandring

  3. Et brud med tidligere levevis

Modeller for omvendelse

Da vækkelse og omvendelse er velkendte fænomener, er der i religionspsykologien udarbejdet forskellige teorier og modeller for, hvordan disse processer forløber.

Forskerne er generelt enige om, at vækkelse og omvendelse forløber i processer, der involverer markante ændringer i personens indre liv, selvforståelse og forhold til omgivelserne. Ofte er der med vækkelse og omvendelse tale om, at personen som følge af en stadig større utilfredshed og mangel på mening og fylde i sit liv gennem en personlig krise søger mod en anden tilværelsesramme og -forståelse end den hidtil kendte.

I mødet med en alternativ tilværelsesforståelse (der implicerer Gud/det guddommelige), vender personen sig gradvist og søgende væk fra sin hidtidige livsform og finder alternativer til den hidtil gældende livsforståelse. I mange tilfælde indgår en pludselig vækkelsesoplevelse, i form af et egentligt møde med Gud/det guddommelige.

Som led i forløbet opsøger og undersøger personen typisk andre religiøse miljøer og begynder gradvist at blive en del af disse. Ofte vil den omvendte af sine omgivelser og bekendte opleves som en anden person med en ændret personlighed end før omvendelsen.

Undersøgelser af en række omvendelsesforløb viser en tendens til, at det er personer i en livskrise, der gennemløber en omvendelsesproces. Marginalisering, identitetskrise og oplevelsen af meningsløshed spiller ofte ind som faktorer, der fører til et omvendelsesforløb. Mødet med det guddommelige beskrives af personerne ofte som oplevelser af lys, af en pludselig fylde, at man møder og ser guden og hører ham tale til én.

Den amerikanske professor i psykologi og religion Lewis Rambo har i sin bog Understanding Religious Conversion fra 1995 påpeget, at omvendelsesprocesser er en mangesidig størrelse med både personlige, kulturelle, sociale og religiøse implikationer.

Lewis Rambo har opstillet en model for omvendelsesprocessen med 7 (typiske) stadier, som personen gennemløber:

  1. hidtidig sammenhæng

  2. krise

  3. søgen

  4. møde

  5. interaktion

  6. forpligtelse

  7. konsekvenser

Det afgørende for Rambo er, at omvendelsesprocessen implicerer både personens indre eksistentielle krise og forløsning og omgivelsernes betydning for processen.

Samme mønster ses også i konvertering fra én religion til en anden. (Kilde:Religionsportalen)

Link til Information om Konversion - blandt andet Martin Herbst

http://www.ikon-danmark.dk/fileadmin/filer/billeder/IKON%20blade/IKON_70_web.pdf

Religion som søgen efter mening og tilhørighed

Der findes mange retninger i sociologien bl.a. fænomenologiske, fortolkende, forstående og hermeneutiske. Uanset betegnelserne giver de alle sammen udtryk for at mennesket har en bevidsthed og evne til at sætte sig mål det finder meningsfyldt.

For at forstå menneskets handlinger må der fokuseres på motivet bag handlingen.

Max Weber skelnede mellem fire handlingstyper:

1. Den traditionelle handling som er styret af skik og brug.

2. Den affektive handling som er styret af følelser.

3. Værdirationelle handlinger ud fra moralske idealer. Pligtetisk.

4. Teknisk-rationelle handlinger som er fornuftsbaserede og målrettede. Ikke nødvendigvis egoistiske handlinger.

Hos Weber er behovet for mening både intellektuelt og følelsesmæssigt.