Hovedværkslæsning

Af UVM.dk under Religion B fremgår det under "kernestoffet" at et af kravene til pensum er hovedværkslæsning, der defineres som en længere tekst af religiøs eller religionsfaglig karakter. Af formålsparagraf fremgår det endvidere at eleverne gennem ”hovedværkslæsning” trænes i at arbejde med en længere, kompleks tekst. Eksempler fra den religiøse litteratur kunne her være et helt evangelium, et længere, sammenhængende uddrag af hadith-litteraturen eller Bhagavadgita. Fra den religionsfaglige litteratur kunne der være tale om uddrag af et værk, som repræsenterer en betydelig religionsvidenskabelig eller religionsteoretisk position, fx af Durkheim, Weber, Eliade eller Luhmann.

(http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/Valgfag/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Vejledninger/valgfag/080701_religion_B_valg_vejledning.ashx)

Hovedværkslæsning på Religion B bruges altså til:

  • At fordybe sig

  • at perspektivere

  • at arbejde fænomenologisk på tværs af religionerne

  • at arbejde med religionernes virkningshistorie.

Generel tekstanalyse af religiøse hovedværker

En analyse består af 3 dele eller trin:

  1. Først nærmer du dig teksten udefra

  2. så sætter du dig i den religiøse modtagers sted med en indefra synsvinkel

  3. til slut trækker du dig tilbage fra teksten til et nyt udefra -syn. Det sidste er begrundet i, at faget ikke er tilknyttet noget bestemt trossamfund, men er et neutralt kundskabsformidlende fag. Og med tekst menes her også billeder og video.

Første trin

Til første trin er spørgsmål som hvor, hvad, hvornår og hvem relevante.

  • Hvilken religion, evt. retning indenfor en religion, drejer teksten sig om?

  • hvad drejer teksten sig om ved første øjekast?

  • tilhører den en religiøs genre (omvendelses-beretning, myte, ritualbeskrivelse osv.)?

  • hvornår er den skrevet og af hvem?

  • Til hvem er den adresseret?

Alle svar skal være med dokumentation i teksten.

Andet trin

På næste trin undersøger du tekstens hvorfor og hvordan.

Som hjælp hertil skal teksten deles op, så tekstens argumentation klarlægges. Dvs. at du så vidt muligt skal acceptere tekstens præmisser ved at du sætter dig i den tiltænkte religiøse modtagers rolle.

Du skal altså redegøre loyalt for tekstens anliggende og hvilken oprindelig betydning, den har. Her kan det være nødvendigt at inddrage faktuel viden om religionen og undersøge ukendte ords betydning ved hjælp af opslagsbøger.

Dette trin er analysen af teksten.

Tredie trin

Som det sidste trin gennemgår du en diskussion, vurdering og perspektivering.

Her kan du spørge, om teksten opfylder de formål, den selv udstikker, eller den har svagheder, som kan påvises ved sammenligning med andre livsanskuelser eller religioner. Man kan inddrage sin egen holdning, men det skal altid ske med dokumentation i teksten.