Portfolio på rel B
PORTFOLIO i religionsundervisningen, især på B-niveau?
Portfolio-definition:
En portfolio er en systematisk samling af elevarbejder, der udvælges af eleven selv. Den viser elevens indsats, fremskridt og præstationer over en tidsperiode. I portfolioen skal eleven via en udvælgelse af egne arbejder lave en refleksion af læringsprocessen samt en evaluering af egen indsats. Portfolio – arbejdsformen skal rumme en udpegning af fremtidige mål. I portfolioen bliver det muligt på en positiv måde at holde bekendtgørelsens mål overfor elevens egen opfattelse af mål.
Hvad skal der være i mappen? Hvad er der i mappen? Hvad skulle der have været i mappen? Hvorfor er det, der er i mappen? Spørgsmålene får eleven op på et metaniveau, hvor refleksionen over læringen indtræder.
I. Opbyggelsen af en portfolio:
Bestemmelse af formålet – mål frem for pensumstyring. Eleven skal ved undervisningens start have udleveret bekendtgørelsen til faget, udformet som mål (trin, punkter) i et eller flere evalueringsark. På denne måde bliver eleven tidligt gjort opmærksom på, hvad der kræves.
Eleven skal på et tidligt tidspunkt se eksempler på forskellige portfolio-typer. Eleven skal introduceres for, at det er selve bevidstgørelsen om læringen, der finder sted, og ikke udformningen af en pæn mappe, der skal være i centrum.
Eleven skal trænes i at evaluere. Derfor skal der efter hver time enten skrives logbog og/eller
kort evaluering. En diskussion om, hvad evaluering er, hører til opbyggelsen af en portfolio.
Eleven skal have indblik i, at det er selve udvælgelsesprocessen til mappen, der fremmer
læringen. Derfor skal eleven som udgangspunkt have to mapper: en arbejdsmappe (med alt i) og en præsentationsmappe (den, der skal pakkes til eksamen).
Eleven skal bekendtgøres med mappens betydning i evalueringen. Ved brug af portfolio fremsætter læreren nogle evalueringskriterier:
Alle opgaver skal foreligge i arbejdsmappen.
En sammenkobling mellem teori (lærer-oplæg) og praksis (egne tekstlæsninger)
Selvstændighed – opsøgning af information, uddybelse af behandlede emner
Metodebevidsthed – hvorfor gør du, som du gør? Hvorfor gør forskeren, som han gør?
Løbende evaluering i mappen – via logbog og/eller udfyldelse af skema efter endt forløb
II. Eksempler på arbejdsopgaver:
Interviews i forbindelse med feltarbejde
Udvikling af statistik
Religionsdefinitioner og metodelære
Eksempler på tekstanalyser – udvikling af analysemodeller til at læse en tekst
Religionsoversigter – sammenligninger af religioner
Kreative opgaver: f.eks. tegn en kult eller lav collage over dagens avis over temaet "religion". Lav et spil til f.eks. Islams begreber.
Billeder: analyse af eksempler på en religions billedmateriale. Hvad fortæller billeder om religionen? Præsentation af analysemodeller ( f.eks. Panofskys ikonografiske analysemodel)
Tjeklister efter endt undervisningsfoløb: både elevens egen udvikling af tjeklister og besvarelse af lærerens tjeklister
Begrebslister, lavet på computeren, med hovedområder: f.eks. religion i dag: senmodernitet, Giddens, identitet, sekularisering, civil religion etc.
Videoklip – besøg hos præsten, munken etc.
Referat af fællestimer – evt. optagelser af disse (undersøgelse af f.eks. forholdet mellem politik og religion)
Gæstelærer-manuskript – en samfundsfagslærer inviteres og fortæller om fagets metoder
Logbog – refleksionen over progressionen i undervisningsforløbet og læringsforløbet
Evalueringer – både elevens egne samt lærerens efter endt forløb= metodebevidsthed
Evaluering i forbindelse med karakter – læreren kan give feed back på en mappe, i stedet for blot en mundtlig præstation. Præstationen bliver underbygget.
Træning i præsentation af hovedværkslæsningen, metode, mål etc.
Klar og tydelig disposition ved pakningen af mappen: Eleven får muligheden for at have sit projekt/sin hovedværkslæsning som omdrejningspunkt for pakningen af mappen. Eleven kan dermed prioritere sin læringsproces, og læringen opfattes som noget positivt