Ritualernes funktion i 3 kontekster (Kilde: Dorthe Thelander)

• 1. Den personlige kontekst. Ritualer der omhandler den enkelte person.

     1. Funktionen kan være:

• • • at opretholde forholdet til gud(erne), f.eks. via ofringer

    • at markere overgangsfaser i den enkeltes liv, f.eks. konfirmationen

    • at overvinde kriser i den enkeltes liv, f.eks. via bøn

• 2. Den interne kontekst. Ritualer der foregår mellem aktørerne i en religion.

• • 1. Funktionen kan være:

• • • at bekræfte statusmæssige forskelle

    • at binde slægter sammen gennem ægteskab

    • at regulere økonomien gennem fordeling af goder

    • at overvinde kriser/konflikter

• 3. Den samfundsmæssige kontekst. Ritualer der foregår i det offentlige rum.

• • 1. Funktionen kan være:

• • at opretholde og legitimere samfundets normer og værdier

  • at overvinde kaos og opretholde kosmos

  • at stadfæste eksisterende normer og værdier

  • at indvie offentlige steder

  • at fokusere på offentlige begivenheder

At arbejde med ritualer

Ritualer eller riter er symbolske handlinger, som skal påvirke og forandre noget. Ritualer kan være begrundet i en mytisk urtid, der er beskrevet i forskellige myter i religioners hellige skrifter. Myten bliver reaktualiseret, når ritualet udføres i den såkaldte kulthandling. Der opstår derfor en kultisk tid under selve ritualhandlingen, hvor fortid er lig med nutid og lig med fremtid. Myte, ritual og kult indgår som uadskillelige aspekter, når man arbejder med ritualer.

I religioner er der knyttet ritualer til både individuelle begivenheder typisk ved livets forskellige højdepunkter (overgangsritualer) og til kollektive begivenheder som fx gudstjeneste.

Ritual og kommunikation

Ritualer er en måde at kommunikere på:

• fra mennesket til Gud

• fra mennesket til Gud og tilbage til mennesket (i form af et svar)

• fra mennesket gennem en religiøs autoritet til Gud

Når ritualer udføres er de kommunikationsmidlet mellem to adskilte verdener, idet mennesket hører til i den fysiske, profane verden, og guder eller transcendente kræfter hører til i den metafysiske, hellige verden. På helligstedet fx kirken, bedetæppet, hjemmealteret, hvor ritualer udføres, opstår kontakt eller udveksling mellem de to verdener, og forbindelsen skaber et såkaldt axis mundi.

Ritualers kommunikative værdi og funktion betyder, at de skaber en privilegeret talesituation, der rummer påstanden om, at mennesker, hellige steder, ting mv. bliver bevaret, beskyttet eller ændret.

Ritualteorier

Ritualets faser

Begrebet overgangsrite blev lanceret første gang af den franske antropolog Arnold van Gennep i 1909. Van Gennep opdagede at der fandtes en helt bestemt formel for de ritualer der blev brugt ved hvert menneskes overgang fra en tilstand til en anden, fx fra barn til voksen og fra levende til død, det var det han kaldte rites de passage.

Beskrivelsen af overgangsriter blev oprindeligt foretaget i samfund som man omkring 1900 betegnede som primitive, dvs. samfund der ikke var påvirket af den kompleksitet og udvikling der prægede det moderne samfund. Samfund der i dag snarere vil blive betegnet som traditionelle. I denne type samfund var de forskellige socialgrupper normalt klarere adskilte end i det moderne, og skellene havde ofte en klar religiøs karakter.

Overgangen fra én gruppe til en anden, og alle de ændringer af status som fulgte med, fulgte et fast skema, van Gennep fastlagde at denne type ritualer altid indeholdt tre faser:

1. Initial-fasen - Separation og adskillelse fra det gamle liv à initianten sakraliseres

2. Liminal-fasen - Overgangen/liminal fase mellem de to livssituationer à det rituelle nulpunkt/Tærskelmennesker

3. Final-fasen - Genindtrædelse/absorption i samfundet i en ny rolle à initianten afsakraliseres

Overgangsritualerne fordeler sig på række "forandringer", såsom

For at kunne bevæge sig til et nyt niveau, eller ind i en ny sfære, må man aflægge den gamle 'mana' og tilegne sig en ny, samt opnå viden om hvordan man skal administrere denne nye mana.

Hvis man ikke få gennemført det korrekte overgangsritual risikerer man at få den tidligere mana med ind i sit nye liv, hvilket kan skabe 'kaos'. Man kan forestille sig at den unge kriger ikke har fået aflagt sin 'barnlige mana' og derfor ikke kan varetage sine krigerpligter med den voksne krigers alvor. At den nygifte mand giver sig til at opføre sig som en ugift, ol.

Man kalder ofte overgangsritualet for et 'initiationsritual', eller indvielsesritual, idet der er tale om at man skal 'initieres' i en ny viden og til en kraft. Den der skal indvies kaldes for 'initianden'. (Nederst på siden finder du en tekst, der handler om "Mandsindvielse" hos de nordamerikanske prærieindianere)

Opgave: (Prøv at tænke din egen konfirmation ind i skemaet)

Ritualets virkning

En anden måde at arbejde med ritualer på er at analysere med fokus på den rituelle virkning.

http://religion.systime.dk/index.php?id=588

Den nemme analysemodel...når du selv skal arbejde med ritualtekster

1. Hvor mange af overgangsritualets faser er med i teksten?

2. Hvor foregår ritualet? Hvilken betydning har stedet/rummet for ritualets udførelse og virkning?

3. Hvilke religiøse tekster indgår som del af ritualet?

4. Hvilke aktører indgår i ritualet? Inddel i eksperter og lægfolk: Hvor i rummet befinder de sig i ritualets forløb, og hvad er deres funktioner og relationer?

5. Hvilken sammenhæng er der mellem den pågældende religions myter og dogmer?