Når du læser på gymnasiet, er det som oftest for at tillægge dig viden indenfor et fagområde. Men der er flere forskellige måder at læser på, og det er det, der her kaldes læsestrategier.
Overordnet set kan du opdele læsestrategier i to typer:
Læseforståelse
Du skal forholde dig aktivt til det, du læser for at få noget ud af det. Det er egentlig ret simpelt. Det betyder med andre ord, at du kun kan lære noget, du forholder dig aktivt til. Læring kommer ikke til dig, hvis du er passiv som en appelsin ned i turbanen. Du skal arbjede for det. Du skal interagere med din tekst for at der sker noget. Grundlæggende kan man sige, at disse faktorer er afgørende for, om du forstår din tekst eller ej:
Video om hvad du skal vide for at kunne lære læseteknikker
Læseteknikker
Du skal gøre dig dit formål med læsningen klart for at kunne bestemme den rette læseteknik. Det at kunne beherske forskellige læsestrategier og kunne vurdere, hvornår man skal bruge hvilke, er en værdifuld studiekompetence.
Kort sagt findes disse læseteknikker:
Intensiv læsning
Her læser du din tekst grundigt og har kendskab til detaljerne. Ofte skal du sammenholde teksten med andre oplysninger og vurdere, hvad der er væsentligt og mindre væsentligt.
Nærlæsning
Her nærlæser du passager fra en tekst med et særligt fokus på f.eks. sproget eller andre detaljer. Der kan være fokus på enkelte ord, deres betydning, billedsprog eller andet.
Overblikslæsning og skimning
Ved denne type læsning skimmer du overfladisk en tekst for at se, om den kan bruges til et bestemt formål. Det er typisk denne læseteknik, du anvender, hvis du skal finde materiale til en opgave og skal tjekke, om teksterne kan egne sig til præcist dit emne. Overblikslæsning bruges derfor ofte som indledning til intensiv læsning.