Spansk tales til dagligt af knap 500 millioner mennesker i verden, hvilket gør det til det næstmest udbredte modersmål efter kinesisk. Globaliseringen medfører, at mennesker og kulturer mødes på kryds og tværs. Der er derfor i fremtiden behov for mennesker, der kender til og behersker spansk sprog og kultur på højt niveau.

Målet med undervisning i spansk på HHX er at give dig evnen til at kommunikere. I første omgang vil der derfor være fokus på, hvordan man bruger sproget i praksis - du lærer med andre ord at kunne begå dig på spansk i hverdagen. Derudover vil du i arbejdet med forskellige tekster og medier lære om forskellige spanske samfunds- og erhvervsforhold i et naturligt samspil med handelsgymnasiets øvrige fag.

Metoder i faget

Spansk er et humanistisk og til dels samfundsvidenskabeligt fag, der har tre overordnede mål:

• Det er et sprogfag, hvilket betyder, man aktivt skal kunne forstå̊ og anvende forskellige former for spansk både skriftligt og mundtligt.
• Det er et vidensfag, hvor aktuelle emner inden for spanske og latinamerikanske samfundsforhold samt historie, økonomi og politik studeres.
• Det er et kulturfag, hvor forskellige aspekter af spansk og latinamerikansk kultur analyseres.

I spansk arbejdes der med forskellige former for tekster og genrer: f.eks. noveller, romaner, sange, film, billeder, hjemmesider, reklamer, og sagprosatekster (taler, artikler, faglitteratur).

Tekstanalyse

Formålet med at analysere i spanskfaget er at tilegne sig viden og opnå færdigheder, så man bliver i stand til at kommunikere på spansk om tekster og emner:

• Fiktion (novelle, roman, sang, film): man arbejder med bl.a. miljø, karakteristik, tema, budskab, altså̊ en analyse og fortolkning for at forstå̊ meningen med teksten og perspektivere den til andre tekster/emner osv.
• Non-fiktion (artikler, taler, faglitteratur, dokumentar): man arbejder med bl.a. afsender, modtager, budskab, formål.

Kildekritik

I arbejdet med tekster er det vigtigt, at man forholder sig kritisk til sit materiale. Man bør altid undersøge, hvem der har forfattet teksten, er der f.eks. forhold, der gør, at forfatteren er farvet i sine holdninger. Man bør også̊ kigge på̊, hvor teksten er udgivet. Der er stor forskel på en artikel fra etableret avis som Information og et opslag på Wikipedia, som er en åben kilde.

Desuden er der to former for kilder: kvalitative og kvantitative.

Til de kvalitative kilder hører f.eks. artikler, faglitteratur. Kvantitative kilder er målbare data, f.eks. statistikker og grafer.

Den hermeneutiske spiral

Når man læser en tekst, har man automatisk en forforståelse af den. Hvis det er et eventyr, ved man allerede, inden man går i gang, at der ofte forekommer en helt og en skurk. Når man efterfølgende læser teksten, udvides ens forståelse af eventyrgenren, af forfatteren, af samtiden osv., og dermed erhverver man sig ny viden til fortolkningen. Når man genlæser eventyret, anvender man denne viden til en dybere analyse af teksten. Denne spiral-lignende proces er tanken bag den hermeneutiske spiral.