I dansk i gymnasiet dykker du ned i det danske sprog, litteratur og medier. Vi arbejder med det brede tekstbegreb, hvilket i praksis betyder, at vi analyserer på en lang række forskellige tekster fra noveller og dramaer til film, musikvideoer og sociale medier. Dansk A er et obligatorisk fag på både hhx og htx, og du har faget gennem hele din uddannelse.

I dansk A er der primært fokus på tre kerneområder: sprog, litteratur og medier. Herunder kommer du bl.a. til at beskæftige dig med emner som:

• sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
• forskellige former for analyser
• genrebegreber
• litteraturteori og litterær metode
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger
• visuel information, herunder faste og levende billeder
• mediernes udvikling, form og indhold
• digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse

Du lærer bl.a. at udtrykke dig præcist og nuanceret både mundtligt og skriftligt. Du lærer at analysere og vurdere tekster fra forskellige medier, og du lærer at analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieproduktioner.

I alle trehovedområder bruger man den hermeneutiske metode. Det græske ord ’hermeneutik’ betyder fortolkning, og denne metode lægger vægt på fortolkning, der dog stadig er afhængig af en grundig analyse (som bevis for fortolkningen). Når vi møder en tekst har vi en forforståelse (en bagage) vi forstår teksten ud fra. Mødet med teksten påvirker vores bevidsthed og vi ændrer vores forforståelse og på den måde er der en bevægelse frem og tilbage mellem teksten og forståelsen. Dette kaldes ’den hermeneutiske cirkel’ eller den ’hermeneutiske spiral’ – fordi man opnår en højere forståelse ved at vende tilbage igen og igen.

Metoder i faget

Det sproglige område

Sproglig analyse har fokus på grammatik, sætningsopbygning, ord og sammenhænge. Diskursanalyse handler om, hvordan forskellige fænomener ’italesættes’ (f.eks. Danskhed, som kan italesættes meget forskelligt). Endvidere arbejdes der med argumentationsanalyse (f.eks. i taler, artikler, læserbreve mm.) samt retorisk analyse (taler, reklamer, artikler, mm.).

Det medieanalytiske område

I en medieanalyse er det mediet og kommunikationssituationen, der er i centrum. I en medieanalyse kan man ikke analysere alt, men man må vælge et fokus (og argumentere for det).

Medieanalysen siger noget om, hvordan og på hvilke måder mediet kommunikerer. Medieanalysen kan f.eks. fokusere på;

- Virkemidler: farvebrug, billedbeskæring, klipning, lyd mm.

- Fiktions- og faktakoder (fremstilles det som ”virkeligheden” eller som en ”historie” / noget opdigtet)?

- Retorik og argumentation - Kommunikationssituationen - fortællestrukturer: berettermodel, aktantmodellen, fortælletyper

NB! Disse metoder kan altså ofte kombineres med metoder fra det sproglige og litterære område (f.eks. retorik og diskursanalyse)

Det litterære område

Her følger de mest anvendte metoder til analyse af litterære tekster. Typisk bruges ingen af metoderne rendyrket, men kombinerer hinanden, så man sammenlagt får en fyldestgørende analyse, der passer til den specifikke literære tekst.

Nykritisk metode: Her anvendes nærlæsning (close-reading) og teksten ses som autonom, dvs. uden referencer til omverdenen. Det er en god ’dåseåbner’ til en tekst. Du skal altså her nærlæse teksten og give teksten opmærksomhed. Denne metode dominerer en stor del af den analytiske tilgang på gymnasiet idag.

Strukturalistiskmetoder: Her arbejdes der med forskellige modeller som aktantmodellen, antitetiske strukturer (modsætninger) og kompositionen (hjem-ude-hjemme). Denne metode kan bruges på folkeeventyr og mange andre sags tekster

Psykoanalytisk metode: Her anvender man især Freuds personlighedsmodel (ægget), samt forsvarsmekanismerne, og denne metode vil altså have fokus på personerne eller miljøet i teksterne.

Filosofisk metode: Her tager vi afsæt i forskellige filosofiske retninger som f.eks. eksistentialismen (Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus).

Biografisk metode: Her er der fokus på forfatternes biografi og dennes slægtskab med teksten. Denne metode har været misbrugt i litteraturhistorien, bl.a. i forhold til H.C. Andersen, og er blevet kritiseret meget. Hvis I vælger den, skal den bruges med omtanke og aldrig stå alene.

Socialhistorisk og ideologisk metode: Denne metode har fokus på, hvordan teksten er et resultat af de ideologiske og socialhistoriske tilstande og begivenheder, der herskede i samfundet under dens tilblivelse. Idag ser man dog ikke så meget på ideologier mere, da det traditionelle klassesamfund har ændret sig markant siden midten af det 20. århundrede, hvor metoden var dominerende i dansk litteratur.