Generelt om design:

Man skal både kunne analysere og diskutere et design; både i form af et færdigt design, men også ift. til den proces man gennemgår, når man skal designe en genstand. Man skal altså kunne reflektere over både en designproces og forskellige designløsninger, samtidig med at man skal kunne formidle dette vha. designfagets fagbegreber. Fagbegreber kan være måder at forklare og udtrykke formsprog, materialer, signalværdier, æstetik, funktion osv.

I designfaget er det også vigtigt, at forstå og forholde sig kritisk til både hvordan omverdenen er designet og hvordan den er tilpasset til os som mennesker.

Det er derudover vigtigt, at man i designfaget kan se og forstå sammenhænge og uligheder mellem genstandsfelterne: Kommunikationsdesign, produktdesign og arkitektur. Det er vigtigt at forstå, hvordan man arbejder forskelligt ift. de forskellige genstandsfelter.

Designprocessen som er en central del i faget:

Når man er i gang med en designproces, er det vigtigt at kunne opstille og forholde sig til hovedgrebet (den dynamiske problemformulering), og derved gennemføre et designprojekt.

I designprocessen skal man kunne anvende forskellige metoder. Heriblandt idégenerering, konceptskitser, detaljeringsskitser og eventuelle tests af designet. Det er vigtigt at kunne skelne mellem de forskellige faser, og arbejde iterativt. Dvs. at man skal kunne arbejde i cirkler; altså gennemgå designprocessen igen og igen.

Vigtigst af alt i designprocessen er det, at kunne foretage, argumentere og dokumentere for valg og fravalg i designprocessen.

En designproces skal kunne præsenteres visuelt og mundtligt.

3 vigtige i design

1. At kunne forstå og analysere det design i omgiver os med
2. At kunne skelne mellem og forstå de forskellige faser i fagets proces (designprocessen)
3. At kunne argumentation for valg og fravalg i designprocessen

Metoder i designfaget (designprocessen)

Hovedgreb. Den dynamiske problemformulering. Fokus i designprocessen ændrer sig hele tiden i takt med at man tager flere og flere valg og fravalg.

Idégenerering. Skab mange idéer. Det er her hvor vi får idéerne til at kunne løse designproblemet.

Skitsering. Den visuelle idégenerering. Det er altid nødvendigt at lave skitser og visualisere idéer i en designproces. Man skal kunne dokumentere sine valg og fravalg. Derudover er det en god metode til at eksperimentere med former på. Det er vigtigt at skelne mellem konceptuelle skitser og skitser i detaljefasen

Moodboard. Den visuelle afgræsning. For at kunne afgrænse og definere hvad fokus skal være en et designprojekt, er det nødvendigt at lave et moodboard. Moodboardet viser de tanker man har omkring brug af former, farver og materialer.

Designanalyse. Refleksion og analyse over en designproces eller en designløsning. En designanalyse bruges til at skille et design ad og analysere de enkelte dele; former, farver, materialer, funktioner, teknologi osv. Herefter for at samle det op, og analysere på helheden; en hel genstand.

Visualisering. Den endelige idé skal præsenteres

Formidling. Mundtlig og visuel præsentation. Ethvert designprojekt skal præsenteres mundtligt og visuelt. Men kan ikke formidle design uden visuelle elementer.

Empiri

Fagets empiri, altså arbejdsområderne, indebærer genstandsfelterne; kommunikationsdesign, produktdesign og arkitektur samt videns- og inspirationssøgning på alle typer af medier.

En designanalyse af et designobjekt fra én af de tre genstandsfelter eller en stilperiode kan også være empiri i designfaget.

Derudover indebærer empirien også undersøgelser i form af egne eksperimenter med skitser af forskellige typer. F.eks. skitsering på papir med blyant, med papmodeller, lermodeller eller som 3D-modeller på computeren.

Viden og kernetof i designfaget:

Genstandsfelter

• Kommunikationsdesign (logoer, visuelle identiteter, reklamer osv.)
• Produktdesign (møbler, elektronik, legetøj, brugskunst osv.)
• Arkitektur og fysiske omgivelser (bygninger, åbne pladser, legepladser osv.)

Designteori

• Refleksion over design (både designprocessen og designløsninger)
• Overordnet kendskab til designhistorien (stilperioder)

Visualiseringsmetoder

• Moodboards
• Collager
• Skitser og tegninger
• 3D-tegninger
• Prototyper o.lign.

Researchmetoder

• Research ved hjælp af egne skitser og tegninger
• Undersøgelser baseret på iagttagelser
• Informationssøgning (kritisk)
• Designanalyse (både ift. designprocessen og ift. designløsninger)

Designparametre (parametrene skal kunne anvendes og forstås i designmæssige kontekster)

• Form
• Funktion
• Kommunikation
• Æstetik
• Materialer
• Teknologi, konstruktion og produktion
• Samfund og kultur
• Klima og bæredygtighed
• Økonomi
• Historie
• Etik