I fysik kommer du til at arbejde både praktisk og teoretisk. Ud fra forsøg kommer du til at beskrive, tolke, forklare og generere modeller af fænomener og processer ud fra observationer og målinger.

Ud fra både eksperimenter og teorier udvikles en naturvidenskabelig indsigt, som bliver redskabet for dig til at bidrage til løsninger af naturvidenskabelige/tekniske/teknologiske problemstillinger.

Faglige metoder:

Overordnet set er der den naturvidenskabelige metode, som kan deles i mindre mere præcise metoder.

Deduktiv metode: Efterviser om en teori/hypotese er sand. Man taler også om den hypotetisk-deduktive metode, hvor man opstiller en begrundet hypotese, f.eks. at luft har betydning for hvor hurtigt genstande falder. Derefter foretages der datamålinger og der databehandles efterfølgende. Hvis det viser sig at vind har en betydning, så er hypotesen (og teori) eftervist.

Induktiv metode: ”Opbygger viden”. Man har ikke nogen velbegrundet teori eller ide, men ud fra en række data, ser man (pludselig) et mønster. Det mønster kan så give viden, og måske føre til en teori.

Kvalitativ metode: Det kunne være at man lader en bordtennisbold og en stålkugle falde samtidig, og observerer hvilken der lander først. Man får et observationsresultat - men har ikke målinger der giver værdier. Modsat:

Kvantitativ metode: F.eks. samme forsøg med boldtennisbolden og stålkuglen. For at dette forsøg er kvantitativt skal der foretages målinger. Man kunne tage tid på, hvor lang tid faldene tager. Man vil gentage forsøget flere gange, så man har nogle konkrete måledata man kan arbejde videre med og sikre sig, at de er egnede og rimelig ensartede.

Databehandling: Ved kvantitative forsøg står man tilbage med måledata. Ofte nogen man selv har indsamlet, men det kan også komme fra andre kilder. Man analyserer dataene og vil gerne finde en sammenhæng. Man opstiller f.eks. en matematisk model (formel) der kan beskrive en sammenhæng. Det kan så eventuelt sammenholdes med en teori.

Forståelsesmodeller – F.eks. Niels Bohrs atommodel, er også en metode i fysik. Disse modeller giver en beskrivelse af den verden og de fænomener vi oplever.

Fagets empiri:

Empiri = data. Det kan være observationer (man har registreret noget med ens sanser), men i fysik vil man klart foretrække kvantitative data - altså forholdsvise præcise målinger af forskellige parametre, som f.eks. tryk, tid, masse, kraft osv.

Viden kommer fra hypoteser, der er eftervist. Den viden kan samles til en teori. Teori er den teoretiske overbygning med generelle sammenhænge som f.eks. Ohms lov (U = R×I). Uanset modstandens størrelse, så vil en ændret strømstyrke give en ændret spændingsforskel. Dermed er Ohms lov generel, dvs. den gælder for alle modstande. Man har dermed en generel beskrivelse og teori for modstande, at de følger en bestemt lovmæssighed.