Studieteknik afvikles i løbet af grundforløbet de første tre måneder af 1.G og strækker sig over 10 lektioner. I forløbet arbejder vi med nogle af de udfordringer, man kan møde i overgangen fra elev i folkeskolen til elev i gymnasiet. Vi skærper læse- og notateknikker, arbejder med taksonomier, formidling, respons og feedback. Forløbet vil være baseret på Systimes E-bøgerne "Studievaner i HHX", og "Studievaner i HTX". Der vil være lektier og øvelser, der skal klares undervejs.
Forløbet har dermed til formål at skærpe elevens almene studiekompetencer, så denne får en brugbar værktøjskasse af hjælpemidler til at komme godt gennem de tre år på gymnasiet.