At skrive er en kompliceret proces. De færreste kan skrive en stil eller en rapport ved at starte med indledningen og slutte med konklusionen. Det er heller ikke en god ide at skrive på denne måde i langt de fleste tilfælde.

De rigtig gode opgaver er nemlig bearbejdet grundigt for hvert afsnit. Det er tydeligt at se, hvordan afsnittene har været bearbejdet af flere omgange. På denne side finder du en model, der kan hjælpe dig i din skrivefase, så du får lavet det bedst mulige produkt.

Du kan med fordel se skriveprocessen som bestående af tre faser:

1: før-skrivning

2:under-skrivning

3: efter-skrivning

Ideen med processkrivning er, at du med fordel kan bevæge dig frem og tilbage mellem de forskellige faser. Du kan sagtens starte med at skrive et afsnit, selv om du endnu ikke har læst alt, du skal skal. Du vender bare tilbage til den del af opgaven senere, og det er vigtigt at få skrevet de forskellige afsnit, mens dine pointer med dem står klare i hovedet, og du evt. lige har læst noget litteratur omkring det emne, der behandles i afsnittet.

1. skrivefase: Før-skrivningen

Det grundlæggende arbejde skal her udføres for at du kan begynde at skrive. Du skal primært arbejde med to ting i denne fase: læsning og idestrukturering. Den overordnede ide til din opgave har du sikkert fået udleveret af din lærer eller udarbejdet sammen med din lærer i det eller de fag, du skal skrive opgaven i. Herudfra har du sikkert noget materiale og en opgaveformulering. Start med at sætte dig grundigt ind i din opgaveformulering. Spørg din lærer hvis der er dele af den, du ikke forstår. Den skal stå lysende klar for dig.

Herefter er du klar til at starte læsningen. Mens du læser, skal du hele tiden have opgaveformuleringens fokus i baghovedet. Hvad er det, du særligt skal lægge mærke til i materialet? Streg under eller tag notater undervejs. Forvent ikke du kan huske i nærheden af alt det, du skal blot ved at gennemlæse det og intet andet. Du kan evt. anvende et notatprogram, hvis du læser i elektroniske dokumenter. Er dit materiale en film, et radioprogram eller et andet multimedieklip, skal du selvfølgelig også tage notater. Stop klippene undervejs så du får det hele med og forvent generelt at materialet skal læses/ses/høres mere end én gang.

Under idestruktureringen skal der være både tid og plads til såkaldt skrivekaos. Vælg en teknik du generelt føler giver dig gode ideer ud fra de notater, du har taget til materialet.

Vær altså i starten af idestruktureringsfasen ukritisk over for de ideer, der kommer til dig. Senere udvælger du de bedste af dem og kasserer resten. Det er dog meget individuelt, hvordan man sorterer i sine ideer. Læs her afsnittene om hurtigskrivning og mind map/begrebskort. Disse kan være gode værktøjer dertil.

Før du går i gang med selve skrivefasen, skal du lave en disposition over dine ideer. Læs afsnittet om disposition herinde i "At skrive for at lære".

2. skrivefase: selve skrivningen

Du tager nu udgangspunkt i din disposition og skriver derfra. Dette afsnit handler lidt om, hvordan du så helt konkret gør dette.

På gymnasiet møder du mange forskellige skrivegenrer, som du også kan læse om herinde under afsnittet for skrivegenrer. Alle genrene har hver deres krav for sprog, tone og sammenhæng. Du skal også være klar over, at de større skriftlige/ og ofte tværfaglige opgaver følger andre skrivekonventioner end mindre opgaver.

Igen er din opgaveformulering din rettesnor. Det er derfor, du skal læse den grundigt og være sikker på, du til fulde har forstået den. Den indeholder nemlig også et krav om, hvilken skrvegenrer, der forventes af dig. Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan få topkarakter for en opgave, hvis den ikke besvarer ens opgaveformulering. Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at du er grundig med denne del.

I skrivefasen skal du skrive så meget sammenhængende tekst som muligt. Det gør ikke noget, der er for meget. Det er godt, at der er noget at sortere fra til sidst.

Her er nogle gode retningslinjer for din skrivning:

1: Skriv hurtigt og tænk på dette stadie ikke på formelle ting som stavning, kommatering osv.

2: Skriv indenfor en bestemt tidsramme. F.eks. kan du sætte din mobil til at ringe efter en time. Det virker motiverende og skaber inspiration og energi hos de fleste.

3: Begynd med det afsnit du har lyst til at skrive på, og hvor du synes, du har flest ideer. Forlad først afsnittet når du føler, det er udtømt.

På gymnasiet udregnes alt i elevtid. Det vil sige, at der er sat tid af på, hvor meget det forventes du som elev bruger på den enkelte opgave. Det kan være en god ide at bruge dette timeantal som en retnignslinje for, hvor lang tid du ca. skal bruge på din opgave. Hvis du bruger den samme mængde tid derhjemme på en opgave, hvis lige du møder til eksamen, træner du samtidig din eksamensopgave, da du vænner dig til at lægge den samme mængde koncentration og arbejde i opgaven.

3. Skrivefase: Efter-skrivningen:

Her har mange elever en tendens til at betragte deres opgave som færdig. Men sandheden er, at den først er færdig, når du har læst korrektur på den og altså gennemgået den for fejl og mangler. Med fejl og mangler mener jeg ikke kun stavefejl, kommafejl og andre grammatiske fejl. Det kan også være, du har udeladt en vigtig pointe i et afsnit, som du faktisk troede, du havde fået med. Sådanne fejl kan der være mange af, og de kan i sidste ende resultere i, at din opgave vurderes dårligere, end den ellers ville være blevet.

Gode råd til efterredigeringen:

1: Gennemlæs opgaven én gang hvor du kun fokuserer på grammatiske fejl

2: Gennemlæs den igen hvor du kun fokuserer på indholdsmæssige mangler.

På denne måde får du gennemlæst den to gange, og risikoen for fejl og mangler er faldet markant, da du har haft to chancer for at opsnappe dem.