Når man i samfundsfag skal undersøge forskellige forhold i samfundet, anvender man primært enten kvalitativ eller kvantitativ metode. De er uddybet på denne side.

Metoder i faget

Kvantitativ metode: Metoden fokuserer på forhold, der kan måles. Du kan f.eks. ved hjælp af et spørgeskema finde ud af, hvor mange mennesker i en gruppe, der børster tænder to gange om dagen. Dette forhold er nemt at tælle og dermed måle. Kvantitativ metode er velegnet til opmåling af en større mængde data, men ulempen ved metoden er, at den ikke går bag om forholdene og kan svare på, hvorfor måleresultatet er, som det er. For at bruge vores eksempel fra før, kan metoden hurtigt fortælle os, hvor mange af de adspurgte, der børster tænder to gange om dagen, men metoden bliver straks mindre brugbar, hvis vi begynder at interessere os for, hvorfor en del af gruppen ikke børster tænder to gange dagligt. For at komme bag om de målbare svar, har vi ofte brug for en anden metode, og det er her, den kvalitative metode kommer ind i billedet. Da den kvantitative metode kun fokuserer på målbar data og interesserer sig mindre for de bagvedliggende årsager, anvendes spørgeskemaer ofte, da de fuldt ud kan opfylde metodens mål.

Kvalitativ metode: Denne metode tages netop i brug, når det man ønsker at undersøge ikke umiddelbart kan måles via f.eks. et spørgeskema. Den kvalitative metode anvendes derfor oftest, når man ønsker at komme til bunds i årsagerne ved et eller andet samfundsforhold. For at bruge eksemplet fra før med tandbørstningen, ville et oplagt spørgsmål undersøgt via kvalitativ metode her være, hvorfor man så vælger at børste tænder de gange om dagen, man gør. Selvsagt er denne metode mere tidskrævende, og det kræver typisk en samtale med målgruppen, hvorfor samtalen bliver det foretrukne materiale indenfor metoden. Da det er tidskrævende, anvendes metoden også typisk, når mængden af data ikke er for stor, men uanset om man anvender kvantitativ eller kvalitativ metode, siger det sig selv, at dem eller det man måler på, skal være repræsentativt i antal. Det vil sige, at man har udvalgt en tilpas stor mængde til, at den kan repræsentere generelle tendenser.