I mediefag C får du kendskab til grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold i forbindelse med film og tv-produktioner. Du lærer at bruge optage- og redigeringsudstyr og at lave en medieproduktion sammen med andre - herunder at udarbejde synopsis og storyboard.

Metoder i mediefag

Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en kulturel, kommunikativ og æstetisk sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk tilgang med en praktisk produktionsmæssig til levende billeder.

Overordnet for den analytiske side af faget er en deduktiv tilgang (Du skal anvende en allerede kendt regel) omkring filmiske virkemidler: klipning, billedkomposition, beskæringer, misé en scene, lydsiden og lys, samt dramaturgi og dramaturgiske virkemidler.

1) Den kulturelle sammenhæng: Du kan analysere medieprodukter i forhold til det samfund, de er skabt i. Arbejder du eksempelvis med Road moviefilm fra USA er det oplagt at behandle filmene i forhold til USAs kulturelle og historiske baggrund, idet genren på flere måder både kan være en kommentar til USA s kultur eller bære træk fra samme. Det interessante i denne sammenhæng vil også være hvad instruktørens holdning er til emnet/kulturen.

2) Den kommunikative sammenhæng: Du analyserer hvilke dramaturgiske virkemidler og modeller film og TV produktioner benytter for at kommunikere sit budskab til modtageren. Du analyserer kommunikationssituationen = afsender- medie- modtager ved hjælp af minervamodellen eksempelvis, hvor modtageren deles ind i segmenter. Du analyserer hvordan de levende billeder via. æstetiske og dramaturgiske virkemidler (samt tematisk) forsøger at ramme sin målgruppe og i øvrigt skabe indlevelse hos seeren.

3) Den æstetiske sammenhæng: Næranalyse af enkeltbilledæstetik og forløbsæstetik i levende billeder med en deduktiv tilgang, hvor du anvender en allerede kendt regel omkring eksempelvis klippeteknik til at genkende, analysere og fortolke de levende billeders effekt og tematiske indhold. Her laver du shot to shot og sammenbinder enkeltbilledanalysen med en dybere forståelse og fortolkning af genre og tema.

Analysemetoder i mediefag

Shot-to-shot-analysen: Mediefags centrale metode med vægt på filmæstetik og terminologi. Progressionen i analysen bevæger sig fra det levende billedes mindste enhed til den samlede helhed: fra indstillinger til scener til sekvenser. Shot-to-shot-analysen skal demonstrere din forståelse for brugen af filmiske virkemidler og fagets terminologi/begrebsapparat. Shot to shot analysen må ikke alene være af redegørende art, den skal pege frem mod en analyse og fortolkning af tema og genre – dette gælder både den overordnede genre ( storgenrer: fakta eller fiktion) og den specifikke undergenre indenfor den pågældende storgenre.

Genreanalysen: Du benytter genreanalysen til en dybere forståelse for eksempelvis genrekonventioner, dvs. hvilke genrekoder den enkelte genre operer med. Genrekonventioner er den fælles forståelse vi alle har for hvilke elementer, der skal indgå i en film for at vi fælles kan genrebestemme den. Det drejer sig om mise en scene, karakterer, locations, graden af realisme eller fraværet af realisme, temaer, dramaturgisk forløb etc. På baggrund af genrekonventioner skabes genrekontrakter mellem afsender og modtager – dvs. at modtageren møder filmproduktet med en forventning til æstetik og indhold. Det er væsentlig i en genreanalyse at notere sig om instruktøren bevidst bryder genrekontrakten og forventningerne. Er der tale om genrebrud, eller en dynamisk udvikling i genren? Hvornår er noget en genre og hvornår er der blot tale om strømninger i en given historisk periode? Dette er nogle af de overvejelser du gør dig i en genreanalyse.

Auteuranalysen: Du laver en karakteristik af film, hvor instruktørens personlige æstetik og gennemgående tematikker er centrale for analysen. Auteuranalysen vil have et skærpet fokus på instruktørens samlede værker for at vi kan være i stand til at sige noget om ham som auteur. Auteuranalysen drejer sig om at pege på instruktørens særegne og specifikke univers, æstetik og tematik, da metoden er skabt på baggrund af tanken om ”at male med kameraet som en forfatter skriver med sin pen”. Auteur instruktører kan således bevæge sig på tværs af genrer, blande dem sammen etc., men du forfølger i din analyse en indkredsning af hvad der gør instruktørens film genkendelige og særlige.

Feministisk filmanalyse: I den feministiske filmanalyse opfattes filmen som kunstart som et udtryk for et særligt kønnet blik, hvor den mandlige protagonist (hovedperson) er identifikations og – handlingsbærende figur for den mandlige tilskuer, mens kvinden i filmen opleves som (sex)objekt. Metoden er særligt benyttet i forhold til film noir genren hvor teoretikeren Laura Mulvey har udviklet analysemetoden.

Tematisk analyse: Du lægger i denne analyse vægt på begreber og temaer (ondskab, hævn osv.) Samtidig er det relevant at se på perioden hvorunder filmen er skabt, for at kunne foretage en perspektivering til filmens behandling af temaet. Det kan med fordel knyttes til en genreanalyse, da genrer ofte også vil bære præg af den historiske periode hvori de er lavet.

Komparativ analyse: Du foretager en sammenlignende analyse mellem 2 filmværker, der i en eller anden forstand har noget til fælles. Det kan være tema, æstetik, genrekoder etc. Metoden har til formål at styrke forståelsen af det enkelte værk og er i sig selv perspektiverende.

Gennemgangen af disse analyser dækker kun det arbejde, der gælder den teoretiske del af faget. I den praktiske del skal du vise, at du formår at omsætte nogle af de teoretiske metoder til praksis og i sidste ende reflektere kritisk over din brug af dem.