Man bliver ikke bare en god studerende ved at melde sig på en uddannelse og tage afsted på første skoledag. Man skal lære at studere. Det finder de fleste for alvor først ud af på videregående uddannelser, men hvis du allerede som gymnasieelev indser det nu, har du fantastiske chancer for at klare dig rigtig godt gennem uddannelsessystemet, uanset hvad dit endemål måtte være.
Der findes nogle studieteknikker, der fungerer for skoleeleven, som det gode værktøj virker for håndværkeren. De klarer ikke arbjedet for dig, men de sørger for, at du klarer arbejdet meget bedre, end hvis du valgte at forsøge at gøre det uden. På disse sider kan du læse om nogle af disse teknikker og få hjælp til at komme i gang med at praktisere dem i den daglige undervisning.