Bioteknologi

Bioteknologi er en blanding af Biologi og teknologi. Som navnet antyder, arbejder vi i faget både naturvidenskabeligt (biologisk) og problemorienteret (teknisk), hvor vi bruger nogle af de forskellige tekniske metoder, der anvendes på arbejdsmarkedet udenfor skolens mure.

Vi arbejder også med at lære det fagsprog, man anvender indenfor bioteknologien, hvor en række nye termer bliver præsenteret, og du som elev skal lære at anvende dem i praksis.

Faglige metoder i faget:

Vi arbejder hovedsageligt praktisk i bioteknologi. I starten bruger vi resultater fra andres arbejde, men processen skal pege hen mod, at du selv skal lære, hvordan man trækker data ud af et studie, da du skal bruge dette, når du skal skrive din større skriftlige opgave på tredje år (SOP´en). Vi lærer også, hvordan man kan bruge forskellige metoder i faget, hvilket du også får brug for i SOP´en.

Nogle af metoderne vi bruger er:

Iagttagelser: Ved iagttagelser observerer man bestemte fænomener. Ofte er det meget specifikt udvalgte ting, som du skal kigge på. Hvor ofte noget sker, hvor meget noget sker, hvordan noget ser ud etc. Ved iagttagelser laver man ikke nogle ændringer, på det man ser på

Iagttagelser benyttes i sammenhæng med de andre faglige metoder.

Iagttagelser kan inddeles i kvalitative og kvantitative

Kvalitative iagttagelser er noget der kan defineres uden en målbar sammenhæng. Farven, lugten, udseendet af et objekt man undersøger. I visse tilfælde benyttes kvalitative iagttagelser som baggrund for kvantitative forsøg

Kvantitative iagttagelser er noget der er målbart. Størrelse, antal individer, antal arter, en udvalgt gruppes effekt fra indtagelse af bestemt medicin. Kvantitative iagttagelser er empiri. Hvis en teori udvikles udelukkende på baggrund af empiri, kaldes det for den induktive metode.

Epidemiologiske Undersøgelser:

Ved epidemiologiske undersøgelser, undersøger man forekomst, fordeling og hyppighed af bestemte helbredsmæssige faktorer, der udvælges. Undersøgelserne kan være generelle efter hvad der har været af tilfælde i en periode eller på et givent tidspunkt (prevalens & incidens), gjort f.eks. på et antal diagnosticeringer på et hospital. Undersøgelserne kan også være årsagssøgende, ud fra livsstilsundersøgelser eller kulturundersøgelser, hvori man prøver at opklare hvordan en sygdom er opstået eller hvordan den udvikler sig. Dette gøres f.eks. ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. En sådan undersøgelse er altid påvirket af hvem der laver den, da spørgsmålene altid former sig efter de svar man ønsker at have. De kan både være kvalitative og kvantitative, hvori de kvantitative kan føre til bias.

Laboratorieforsøg:

I bioteknologi benyttes laboratorieforsøg til at undersøge. Her får vi lov at afprøve vores teorier og også foretage nye iagttagelser. Her laver vi både biokemiske undersøgelser, hvor vi kigger på, hvordan biologiske organismer påvirkes af kemien og også mikrobiologiske/molekylærbiologiske undersøgelser, der handler om celler og mikroorganismer.

Overordnet set handler laboratorieforsøgene på at øge din viden og forståelse for, hvor stor en rolle bioteknologien har for den virkelige verden og give dig et billede af, hvordan vi rent praktisk arbejder på dette felt.

Feltundersøgelser: For at forstå biologien er det selvfølgelig vigtigt også at møde den der, hvor den har hjemme - i naturen. Derfor foretager vi også undersøgelser og laver iagttagelser udenfor laboratoriet.

Modeller: Da vi arbejder med fænomener i faget, der ikke nødvendigvis ses med det blotte øje, er det nødvendigt at anvende modeller. Ved hjælp af modellerne kan man sige, at vi simulerer virkeligheden. Vi anvender alt fra matematiske modeller til dyremodeller.

Den faglige Empiri

Ubehandlet data: Empiri i bioteknologien er data fra de faglige metoder. Ved udførsel af forsøg får man rådataen, den ubehandlede data. Rådata er data, der er indsamlet ud fra udvalgte faktorer, som man gerne vil undersøge.

Behandlet data: Her tager man andres bearbejdede empiri og arbejder ud fra deres resultater. For at finde disse data benyttes Videnskabelige artikler (google scholar), Videnskab.dk, Ingeniøren, Aktuel naturvidenskab m.m. Det er her vigtigt at være kritisk og finde mange forskellige studier der har lignende undersøgelsesområde.