På sporet af Skagens historie

Michael kom til Skagen i 1994, blev museumsleder (By- og egnsmuseet) i 1999 og museumsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum i 2012.

Slides vedhæftet sidst i dokumentet

Skagen Odde, landskabsudvikling og forhistorie:

Havet har altid været hovedfærdselsåren i Skandinavien. Skagen ligger placeret midt i det hele og den centrum rolle har gennem hele historien og også været mere kendetegnende end den udkantsrollen, som nogen har tildelt blandt andet Skagen i de senere år.

Skagen Odde er et dynamisk landskab, der fortsat udvikler sig. Det kan ofte i kilderne være svært at skelne om der tales om Skagen Odde komplekset eller om byen Skagen. Odden som landskabeligt fænomen er relativt ungt. Den er dannet efter 10.000 fkr. – altså efter sidste istid. Det diskuteres om der faktisk var en form for landskabsdannelse før sidste istid. Da isen var væk, forsvandt også trykket på jorden og det gav mulighed for landskabshævninger sammenholdt med store materialetransporter langs vestkysten mod nord og ned i Aalbæk bugt. Nogle geologer hævder, at der nord for istidsranden var et massiv eller en ler ø, som de første aflejringer kunne lægge sig op ad. Rimme/doppe systemet - i lavningerne/dopperne dannes tørv og humus, græs og småbuske. Rimmerne dannes som strandvolde. Rimme/doppesystemerne kan dateres som årringe i træ. Når dopperne tilsander dannes der tørv i disse. Hvis man daterer på tørv dannet bag strandvoldene/rimmerne kan man se, hvornår landet er dannet. Det, der gør Skagen Odde speciel, er sammensætningen af sandaflejringer, rimme/doppesystemet og landhævningerne. Der sker en landhævning i Vendsyssel på 1mm om året.

Ved Frederikshavn og syd for Skagen findes vippelinjer eller forkastninger. Det drøftes, om der faktisk sker en mindre landsænkning i Skagen. Uanset, så er der stadig en generel landhævning i det nordlige Danmark. Der foretages stadig GPS-målinger ved Skagen angående en eventuel landsænkning – dels på Skagen og Hirtshals havne samt ved Skagen By- og Egnsmuseum. Disse målinger antyder en tendens til landsænkning i den centrale del af Skagen by samt ved havnen.

Forhistorien kort fortalt

Landet har rent fysisk ændret sig siden Jægerstenalderen som sættes til 7.000 f.Kr., hvor der var en meget høj vandstand som følge af eftervirkningerne fra istiden. Vendsyssel bestod da kun af en stor landmasse i det nuværende centrale Vendsyssel. Der var beboere – jægere og fiskere. Ved Lyngby har man fundet efterladenskaber fra jægere helt tilbage fra 12.000 f.Kr. – fra den såkaldte Ærtebøllekultur – på køkkenmøddingerne kan man se, at det var kystfolk, som boede langs den daværende nordkyst og vestkyst. Nordkysten var dengang en linje som strakte sig fra Frederikshavn til Hirtshals. Skagen Odde eksisterede ikke på den tid.

Gennem hele forhistorien kan man se, at østkysten af Vendsyssel har været tættest befolket. I Bondestenalderen var beboelserne koncentreret omkring især Frederikshavn.

Der findes Bronzealder stenhøje mange steder i Vendsyssel f.eks. ved Dronninglund og Frederikshavn. I Jernalderen boede der i Vendsyssel en lokal befolkning, som adskilte sig fra andre steder i landet, hvilket ses af efterladte lerarbejder. Man mener, at Jylland har været befolket af 3 stammer, hvoraf den ene boede i Vendsyssel. Man begyndte allerede på det tidspunkt at udnytte marginaljorderne, men først omkring år 1200 kan man tale om de første faste landsbyer.

Fra Vikingetiden har man Lindholm Høje samt Viking gravpladser ved Sæby.

Oddeudvikling:

Grundlaget for opbygningen af Skagen Odde er materialetransport og landhævning. Materialet blev fragtet af havet langs vestkysten og aflejret. Kulstof 14 prøver i tørvelagene langs vestkysten viser, at Odden har udviklet sig i samme takt siden 4.000 f.Kr. og til vor tid på den nordre side.

Nye undersøgelsesmetoder har vist, at der allerede 7.200 f.Kr. var en form for lagunesystem, hvor materialer kunne aflejres og dermed starte Odden. Odden eroderer på vestsiden og lægger til på det nordlige og til dels den østlige side. Indenfor de sidste år har man fundet en lille gravplads – Slåbakken – som kan dateres tilbage til 7.500 f.Kr. Bronzealder fund fra tørvemose ved Hulsig. Ligeledes fundet keramik fra begyndelsen af 500 f.Kr. – romersk jernalder. Odden har været beboet allerede ret tidligt.

Ca. 7.200 år før vor tidsregning mener man at kunne se, at der har været en mild tzunami mellem Kandestederne og Studeli Rende. Dette ses af fund af forskellige muslingearter, som ellers ikke findes ´her, og som kun kan være kommet på land som følge af en kraftig bølge.

Man formoder, at der har været en lille ø ved Råbjerg Stene før landhævningen efter sidste istid. Dynamikkerne fra den tid kan være årsagen til, at materialeaflejringerne begyndte.

Der er fundet spor fra Jægerstenalderen (4.500 år fkr.)på Skagen Odde. Man har fundet den største jagtplads ved Slåbakke ved Skiveren.

Det unge land har tiltrukket sig mennesker. Det ses blandt andet af fund af pilespidser 1. km. nord for Skiveren. Pilespidserne antages at være fra 5.500 år fkr.og har sikkert været brugt til jagt. Fundet af disse antyder, at der har været en form for beboelse – måske en lille Yoldia ø ved Skiveren.

Oddeudvikling

Bronzealdermennesket var også på Skagen Odde, hvilket indikerer, at området havde en bred vifte af ressourcer, der gav mulighed for jagt og fiskeri. Der er også fund fra den ældre del af jernalderen – fra Spirbakken ved Hulsig Hede. Af fundene kan man se, at der har boet mennesker permanent på Odden både i Bronzealderen og i jernalderen (500 fkr.-700ekr.) Bronzealder smykkerne fundet ved Hulsig og Kandestederne er nogle af de rigeste fund i Danmark fra den tid – ældre Bronzealder = 1800-800 fkr. Forskere mener, at Skagen Odde i Bronzealderen religiøst kan ses i sammenhæng med Vestsverige. Bronzealderfundene på Skagen Odde adskiller sig fra øvrige fund fra den tid i Danmark, idet man der typisk har mange gravhøje og gravpladser. Det har man ikke fundet på Skagen Odde.

Eksistensgrundlaget var de marine ressourcer og jagt. Nyere forskning fra andre steder i DK viser, at fiskeri har haft en meget større betydning end hidtil antaget. Fiskeben fra Sjælland viser, at man kunne fange torsk helt op til 1,5 meter og da torsken lever på dybt vand, så må danskerne dengang have været gode søfolk. I slutningen af 1940’erne fandt man ved en udgravning ved Gaardbo Sø rester af et anlæg til opbevaring af fisk – et slags hyttefad – fra ældre Bronzealder – fundet vidner om, at der blev drevet erhvervsfiskeri.

Der er fundet potteskår ved Hulsig, som kan dateres til 500 år fkr.- perioden mellem bronzealder og jernalder. Odden har altså været beboet det meste af forhistorisk tid.

Mosejordsprøver viser endvidere, at der har været både ferskvandssøer og løvtræer på Skagen Odde.

Forhistorisk tidsregning stopper år 700 efter Kristus

Fundet af en Thors hammer i rav samt skår af fedtsten fra et kogekar vidner om beboelse i Vikingetiden. Potteskårene er fra et kogekar, der er importeret fra Norge. Der er også fundet jernnagler – klinknagler fra mindre både fra Vikingetiden. Det har måske været en udkigspost for en mindre hær.

Vendsyssel i Danmarkshistorien

Historisk tid betyder tid, hvorfra historiske kilder stammer.

Første gang Vendsyssel optræder som lokalitet er i Vikingetiden omk. År 1.000. Her udnævnes en biskop i Vendsyssel, som deraf formodes at have været opfattet som en særlig provins. Der fandtes en kongsgård i Vendsyssel i nærheden af Børglum Kloster. Kongen rejste på den tid rundt i landet hele tiden for at overvåge sit rige. Knud den Hellige skulle have opholdt sig der på et tidspunkt i.f.m. sine krigsplaner mod England, men vendelboerne jog ham ud af Vendsyssel.

Vendsyssel optræder i Saga litteraturen som Vendila Skaga = Vendsyssels gren.

Kilder fra 1200 årene skrevet af en arabisk historiker omtaler også Vendsyssels spids. Herfra var en af landets bedste havne for sejladsen mod Norge – vareudveksling m.v. denne havn kan have ligget tæt på det nuværende Skagen. der var ikke tale om en anlagt havn, men om naturlige læforhold eller muligheder for at trække skibene op på stranden.

Søfart og sejlads:

I 1500 tallet var der en intensiv sejlads. Der var handelsudveksling mellem Baltikum og den øvrige verden. Fyrtårne skulle opstilles. Midt i 1500 tallet opstillede man et brændefyr på Skagen Odde – Vippefyret. For mange søfolk har det været forbundet med livsfare at sejle omkring Skagen Rev – det var et meget vanskeligt navigabelt farvand.

Man har kendt til strandinger ved Skagen siden Stenalderen, og der verserer mange myter om folks grådighed i den forbindelse – falske fyrtårne, drab på sømænd og tyvagtige bisper.

Allerede i 1200 tallet laver man en lovgivning omkring ejerskabet til strandingsgods. Tronen tilfalder det strandede. Det er det samme som Danefæ – det som ingen ejer, det ejer kongen.

Senere bliver strandingerne en væsentlig indtægtskilde for lokalbefolkningen.

Skagen på landkortet

Vi skal til slutningen af Vikingetiden og begyndelsen af Middelalderen før vi kan datere aktivitet i Skagen-området. Gode kilder er f.eks. landkort fra 1508, søkort fra 1585. Reesens kort fra 1677 viser bydannelse – bebyggelsesstruktur med Østerby og Vesterby. Skagen var én købstad men bestående af flere byer i byen. Dette er særegent ift. andre steder.

På kort fra 1787 kan man se et relativt stort Vesterby samt et mindre Østerby. Det hvide fyr ses også.

Skagen i kilderne

1327 – Skagen opfattes i Middelalderen et vigtigt søfartspunkt. Hele Aalbæk bugten var formodentlig anvendt som beskyttet liggeplads 1355 – Tingsvidne. Kilden over alle kilder. Thorkild Skarpæe og hyrden Thronder opholder sig på Skagen Odde. Thronder ernærer sig ved fiskeri. Kilden beskriver en situation fra før år 1355. Kilden viser at traditionen med fiskeri ved Skagen har ældgamle rødder. Samtidig viser den, at det ikke med bestemthed kan siges, hvornår Skarpæe/Thronder har været her, men formodentlig i beg. Af 1300 tallet. 1387 – Første vidnesbyrd om, at Skt. Laurentii Kirke var bygget på det tidspunkt, men præcist hvornår kirken blev opført vides ikke med sikkerhed. Flere er interesserede i at lave en grundig undersøgelse for at stadfæste opførelsestidspunktet og i hvilke tempi, det skete. Det var i Vendsyssel ikke ualmindeligt, at kirkerne var placeret midt mellem de bysamfund, som de skulle betjene.

Én af teorierne går på, at Gl. Skagen er ældre end Skagen, men det er ikke korrekt. Højen er der ældste navn for Gl. Skagen. I 1587 optræder Gl. Skagen som navn, og da på et hollandsk søkort. På kortet, der viser landtoning ses både Skt. Laurentii Kirke samt et fyr på spidsen. Ingrid Nielsen og Jørgen Lønstrup mener, at det refererer til Gl. Skagen Kirke/den tilsandede kirke, der har været et maritimt pejlemærke. Senere kort har medtaget Gl. Skagen som et stednavn. Ax mener, at Lønstrup/Nielsen har ret.

Indenfor de seneste 100-150 år har man måttet revurdere sin viden om kirken. Oprindeligt gik man ud fra, at kirken var bygget i et hug, men tingene har vist sig anderledes. Resterne af kirkeskibets mur er synlig ved hjørnet af kirketårnet. Denne mur ses at være bygget som en massiv mur i munkesten, medens der andre steder i kirken ses kassemur, hvilket altså viser, at kirken er bygget i flere tempi. Skulle man grave et sted, ville overgangen mellem kirkeskibet og koret være det mest spændende sted, da det må formodes at være ældst.

Før 1394 – Herregården Lunholm. Man ved ikke, hvor den har ligget, men det var en gård med store jordtilligender, som senere blev opdelt i mindre jordlodder. Den var meget betydningsfuld i 1300-1400 tallet. Måske har den ligget 100 meter vest for Højen eller i Skagen plantage ved Kildeklit. For nylig har folk peget på et sted ved Hulsig Hede/Spirbakken, idet man her mener, at klitformationerne ser unaturlige ud her.

1413 Skagen får købstadsrettigheder af Kong Erik af Pommern til trods for, at Skagen ikke var en typisk købstad med torve m.v.. Skagen havde intet opland, men kun opvand!

1787 Udsnit af kort fra Videnskabernes Selskab – Første kort baseret på faktiske opmålinger af landskabet.

Håndgribelige vidnesbyrd

Vi ved, at der har eksisteret en ret stor kirke om end kun lidt er tilbage af den. Skagen koggen strandede ved det hvide fyr tæt ved det daværende Nordstrand. Koggen blev fundet i 1960’erne i forbindelse med kloakeringsarbejder.

Der blev da taget kontakt til Nationalmuseet, som ikke viste den store interesse herfor, men de kontaktede igen Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring og den legendariske Holger Friis, men det ses ikke nogen steder, at Friis har været i Skagen og kigge på vraget. De kommunale ingeniører bad da om, at spanterne blev taget op før kloakarbejdet fortsatte. Koggen ligger for en stor dels vedkommende inde på privat jorder ved Fyrvej. Først mange år senere fandt man vraget interessant ifm. arbejdet med at udforske oddens udvikling. Lønstrup/Nielsen gik midt i 1990’erne igang med en større eftersøgning efter de forsvundne spanter, som var at finde hos private m.v. Man lånte dem og udtog prøver fra disse, som viste, at tømmeret var fældet senest i 1197. Man foretog derfor fornyede undersøgelser i området, som viste, at konstruktionen var en kogge, der som transporttype afløse Vikingeskibene i 1300-1400 tallet. Der er kun fundet 3 eksemplarer af den ældste koggetype i Danmark – Kollerupkoggen fra ca. 1157, Koldingkoggen fra Kolding fjord fra ca. 1180 og endelig Skagen koggen fra 1197. Man kan sandsynliggøre, hvor tømmeret kom fra. Oprindelig troede man, at skibstømmer på den tid kom fra Nordtyskland og Holland, men koggerne er nærmere bygget af tømmer fra det sydlige Danmark – nærmere bestemt skovene ved Åbenrå. Skagen koggen ligger ca. 80cm nede i jorden forseglet i sand. Det er lidt mystisk, hvorfor den ligger lige der og hvorfor der er så meget tilbage af den, men måske er strandingen sket ifm. med kraftig sandflugt. Det er dog ikke bevist. Tømmeret er meget velbevaret, hvilket kan skyldes, at den har ligget i sand. Fundet af koggen er ligeledes et bevis på, at Ommelandfarten er gået rundt om Skagen. At skibet er tømt er tegn på, at der har været folk på land, der har kunnet tage sig af det, der har været i skibet.

Keramik fra Reven – opsamlet som overfladefund ved Fyrbakken og ud mod Betty Nansens villa. De ældste fund er fra perioden midt i 1200-1630-1640’erne

Sandflugt og krise

Fra midten af 1600 og til op i 1700 tallet oplever Skagen en voldsom krise. Skt. Laurentii Kirke tilsander. Der bliver taget initiativer til dæmpning af sandflugten i form af beplantninger, men det er vanskeligt at styre elementerne. Samtidig forekommer også biologiske nedgange i fiskeriet, så der er færre fisk i havene. Endvidere kan de danske fiskere ikke følge med på det havgående fiskeri, hvor f.eks. hollænderne fisker ved New Foundland. Skagen bliver også ramt på handelsrettighederne, idet Aalborg får rettighederne til udenrigshandel. Det betyder, at Skagen ikke længere må drive handel på Norge, Sverige, England og Nordtyskland.

Indbyggertal

Man har ikke sikre oplysninger om Skagens indbyggertal før 1600 tallet. I 1587 var der ca. 3.000 indbyggere, så det var en stor by alt taget i betragtning, men ikke sammenlignet med København som var væsentlig større. Tallet er dog usikkert, da det er baseret på udtaget af soldater. Det kan tænkes at der blev udskrevet forholdsmæssigt flere fra Skagen på grund af deres kvalifikationer inden for søfart og sejlads.

Men Skagen var en af de største byer i Vendsyssel på det tidspunkt.

I løbet af de næste hundrede år sker der en halvering af indbyggertallet, således er der i 1672 kun ca. 1.000 indbyggere. Sandflugten får skylden for alt, men det er ikke i sig selv nok. At kulleren forsvinder og nedgangen i fiskeriet og erhvervsmulighederne i øvrigt, har også være medvirkende.

Indbyggertallet finder et leje på 7-900 indbyggere op gennem 1700 tallet, men i slutningen af dette århundrede kommer der en vækstperiode, hvor det hele begynder at vende igen. Der sker en jævn stigning i antallet af indbyggere op gennem 1800 tallet og en stor stigning fra begyndelsen af 1900 tallet, hvilket skal ses i sammenhæng med den erhvervsmæssige udvikling – Skagen Havns komme i 1907 m.v.

Sandflugt og krise – del 2

Man har kendt til sandflugt altid selv i forhistorisk tid. Sandflugten tilskrives ofte ”Den lille istid” fra primo 1500 – ca. 1850., hvor der skete klimaændringer, kom en anden vegetation. det var også en periode med mere menneskeligt pres på naturen – der skete mere græsning, så der blev frigjort materiale, som kunne flyve.

Fiskeriet havde en afgørende betydning for byens ve og vel. Konjunkturerne her indenfor var og er stadig altafgørende for Skagen! Det, der udløste den store katastrofe for Skagen ultimo 1600 tallet var ændringerne i fiskerimulighederne – det kan have været klimatisk, men man ser også udsving i fiskebestandene, som altid har ændret sig frem og tilbage.

Omkring år 1600 var der et borgerskab i Skagen med borgmester og rådmænd.

Hauerbach 1983-92

Hauerbach baserer sin teori om oddens udvikling på aflæsninger af rimme/doppesystemet. Han mener på den baggrund at kunne fastslå, at den nordlige kystlinje i stenalderen lå ved Råbjerg Stene. I Bronzealderen ved Hulsig Hede og i Jernalderen ved Højen.

Lønstrup/Nielsen 1995-99

De mener at kunne påvise, at kystlinjen i 120-1600 tallet lå nærmest Fyrbakken og senere ved Betty Nansens Villa. På baggrund af arkæologisk materiale kan man se, at Østerbys forgænger var området kaldet Reven. Materialet viser omfattende aktivitet i området. I 1600 tallet flyttes bebyggelsen Reven ind i det, der i dag er Østerby. Formodentlig bebyggelse i Vesterby i samme periode.

På baggrund af kilder fra slutningen af 1500 og beg. Af 1600 tallet kan man se, at det, der omtales som Toldergården er den samme som Holsts Gård. I fund ved Fyrbakken er der også fundet mønter som bekræfter de keramiske dateringer.

Nye undersøgelser 2000-2004

Her lavede man dybere undersøgelser i form af f.eks. geo-radarundersøgelser, hvor man tager et røntgenbillede af sandlagene. Disse kan vise skift mellem sand og strandvoldslagene under overfladen. Dels geotekniske boreprøver og OSL-dateringer, som måler radioaktiviteten i sandkorn og sten – viser, hvornår disse sidst var belyst. Disse kan meget præcist datere hvornår en strandvold er dannet.

Arkæologiske undersøgelser

På Skagen By- og Egnsmuseums område - på Svallerbakken kan man se bevarede kulturlag (mørkt lag). Fund fra et prøvehul viser Middelalderlig hård gråvarekeramik fra 1300 tallet. Westerwald stentøj fra efter ca. 1575. Hornmalet keramik fra Danmark fra perioden efter 1575 samt kridtpiber fra Danmark fra tiden efter 1610.

Kortlægning af gammel oddekerne

Indenfor de ældste dele af Skagen by ligger rester af gammel oddekerne, som forløber for den yngre del af Grenen, der har lejret sig ovenpå den gamle kerne. Den gamle oddekerne kan dateres til ca. 650-750 i Østerby og ved kirken. Derfor formodentlig menneskelig aktivitet i Skagen allerede fra omkring 700 tallet.

Det handler om fisk

Af lensregnskaber kan man se, at Skagen var en kvalitetsbetegnelse allerede i 1566-57. En by, der som Skagen ernærer sig ved fiskeri har handlekraft til at tilkøbe gode ting. Derfor formodentlig fund af keramik af en vis værdi.

Kontakter

Oldtidsfund viser kontakt til Sverige og Norge. Skudefart og handel ud i Europa. Den Tilsandede kirke krævede sten fra Tyskland (Lübeck)Skagen var ikke isoleret og langt væk fra alting. Der er en lang tradition heroppe for kulturmøder og kontakt med den store verden. Langt mere faktisk end det øvrige Danmark grundet skudehandlen. Der var en handels- og søfartstradition i Skagen indtil ultimo 1600 tallet, hvor Aalborg fik eneretten i Nordjylland til udenrigshandlen. Dette fik stor betydning for Skagen, som dog stadig handlede med udlandet i en vis udstrækning. Aalborgs rettigheder var måske også årsagen til, at skagboerne ikke søgte efter nye fiskepladser. Der skete således en større centralisering (lyder det bekendt i disse år!!)

Strandinger og ”import” – kulturmøder

Noget af det, der gør Skagen speciel er, at det ikke er en samlet by, men forskellige kvarterer, der samlet set udgør byen siden middelalderen - Højen, Vesterby og Østerby.

Højen – Gl. Skagen opstår samtidig med de andre bydele. At det er blevet kaldt Gl. Skagen skyldes formodentlig en fejllæsning fra et hollandsk søkort. Ordet ”gammel” Skagen knytter sig til en landtoning og ikke en bestemt lokalitet.

Alle 3 bydele er middelalderlige og de er flyttet flere gange.

Oplandet

Selvom landbrugsjorden på odden var mager, var der alligevel basis for gårde rundt omkring.

Pensionater og sommerhuse

I Kandestederne dukkede flere hoteller og badepensionater op samt sommerhuse. Udtryk for at folk ønskede fred og ro. Skagen har aldrig haft et opland, men har haft turismen og fiskeeksporten.

Havn, folk og by

Med havnens komme i 1907 skete der også fremgang i fiskeriet, hvilket fik stor betydning for Skagens udvikling. Nye fangstteknikker blev udviklet og motoren kom til. I mellemkrigstiden blev der etableret modtageforhold for fisk på havnen.

Præsentation Skagen - Lokalhistorie 2014 Michael Ax