Leton, Jan
Jan Leton, 1771-1827, slave/tjener
Født: 1771 på De Vestindiske Øer
Slave fra South Carolina
Død: 28.4.1827. Begravet i plantagen, men mindesten sat på Skagen Kirkegård ved siden af Byfoged Ole Lund
Lokationer i Skagen
Byfogedgården (Krøyers Hus, Sct. Laurentiivej 145)
Relationer
Byfoged Ole Lund
Jan Leton, 1771-1827, slave/servant
Born: 1771 in the West Indies
Slave from South Carolina
Died: 28.4.1827. Buried in the plantation, but memorial stone placed in Skagen Cemetery next to Ole Lund
Locations in Skagen
The town bailiff's farm (Krøyer's House, Sct. Laurentiivej 145)
Relations
Bailiff Ole Lund
Biografi i relation til Skagen
Se også Krøyers Hus
Camillo Bruun fortæller i "Hvad marehalmen fortalte" at Jan var rigtig god til at drikke den danske brændevin og ryge piben, som aldrig var ude af munden på ham.
En dag sendte Ole Lund Jan afsted for at afhente og betale en købt genstand, men kom undervejs i godt selskab og brugte pengene til brændevin. Ole Lund blev sur, men Jan argumenterede at når han gentagne gange lod sig traktere af fiskerne, så måtte han vel også selv traktere. Den købte Ole Lund og de blev gode venner igen.
Jan havde en brasiliansk abe ved navn Jocko.
Historien om byfoged Lund i Skagen og Jan Leton har været kendt på disse kanter siden Camillo Bruun i 1866 udgav en samling skitser og rejseskildringer, hvor man blandt andet kunne læse den fantastiske beretning om Jan Leton, som en amerikansk skibskaptajn forærede til den farverige cancelliråd i den forpinte fiskerby.
Og det er ikke bare en skrøne. Vi kan genfinde Jan Leton i kirkebogen, og i skiftet efter byfoged Lund står også opført den abekat, som efter sigende var Jan Letons bedste kammerat.
Siden er historien blevet fortalt mange gange i dagspressen, og Jan Leton har naturligvis også stået på rollelisten ved egnsspillene på Svallerbakken.
Men først 2009 udkom Dødemandsbjerget, hvor forfatteren Henrik Ventzel benytter stoffet til at skabe en flot, historisk roman, hvor man også kan møde fiskedatteren Marie, og hvor der er druknedød, søulykker, døve halvbrødre, sorg og græmmelse samt en gribende beskrivelse af det ubarmhjertige liv i Skagen i begyndelsen af 1800-tallet.
Biography in relation to Skagen
See also Krøyer's House
Camillo Bruun tells in "What the Marsh Tales" that Jan was very good at drinking the Danish brandy and smoking the pipe, which was never out of his mouth.
One day Ole Lund sent Jan to pick up and pay for a purchased item, but on the way he got into good company and spent the money on brandy. Ole Lund was angry, but Jan argued that if he repeatedly let himself be pampered by the fishermen, he must surely pamper himself too. Ole Lund bought it and they became good friends again.
Jan had a Brazilian monkey called Jocko.
The story of Lund, the town bailiff in Skagen, and Jan Leton has been known around these parts since Camillo Bruun published a collection of sketches and travelogues in 1866, which included the fantastic story of Jan Leton, given by an American ship captain to the colourful canceller in the tormented fishing town.
And it's not just a hoax. We can find Jan Leton in the church register, and the register of Lund, the town bailiff, also lists the monkey who was said to be Jan Leton's best mate.
Since then, the story has been told many times in the newspapers, and Jan Leton has of course also been on the cast list at the local plays on Svallerbakken.
But it wasn't until 2009 that Dødemandsbjerget was published, in which author Henrik Ventzel uses the material to create a fine historical novel, in which you can also meet Marie, the fisherman's daughter, and in which there are drownings, maritime accidents, deaf half-brothers, grief and sorrow, as well as a gripping description of the ruthless life in Skagen at the beginning of the 19th century.
Links og litteratur
http://akira.ruc.dk/~vincent/nordjyske.pdf
http://www.rethinking-nordic-colonialism.org/files/pdf/Tamar%20Guimaraes.Hand-out.pdf
http://www.rethinking-nordic-colonialism.org/files/video/janleton.mov
Camillo Bruun: "Hvad marehalmen fortalte" (I - 1877)
Henrik Ventzel: Dødemandsbjerget