Begravelsesskikke i Skagen

Burial customs in Skagen

Anna Ancher "En begravelse", 1891, SMK

Stine Bollerhuus er død. Pastor Boeck prædiker og ægtemanden Per Bollerhuus står med ryggen til os.

Anna Ancher "A Funeral", 1891, Statens Museum for Kunst

Stine Bollerhuus has died. Pastor Boeck preaches and her husband Per Bollerhuus stands with his back to us.

Krøyers begravelse 1909, SKM

Bud efter præsten

Når døden indtraf, blev der sendt bud efter præsten. Han satte sig måske på sengen og sang en enkelt samle, men derudover foretoges intet, bortset fra almindelig snak om vejr og fiskeri.

Liget klargøres

Liget blev klargjort af afdødes nærmeste. Hvis øjenlågene stod åbne, lagde man kronestykker på. Under hagen lagde man en samlebog.

Når en redningsmand lå lig, var han pyntet med sine medaljer. Disse blev fjernet, før låget blev lagt på.

I den stue, hvor liget stod, blev der hængt lagner for vinduerne og uret blev stillet i ro.

Ligtøjet

Ligtøjet var en hvid skjorte. Man kendte ikke til specielt ligtøj, men brugte det bedste der var efter afdøde.

Inden kisten var færdig

Indtil snedkeren fik lavet kisten, lå liget på et bord lavet af brædder på et par bukke og dækket med halm. Sommerdage, hvor liget kunne begynde at lugte, satte man et par tjærepøse under bordet.

Mænd blev barberet gratis af byens barber som en gestus overfor familien.

Kisten

Kisten var af fyrretræ, sortmalet og smykket med et kors. Håndtag lavet af reb. Kisten var som regel ikke færdig før dagen før begravelsen og denne var som regel på ugedagen for dødsfaldet.

Dagen før begravelsen kom de nærmeste sammen med snedkeren. Kisten blev anbragt i den pæne stue (vester stue). Vinduer og billeder var dækket af lærred og stuen smykket med lidt gran.

Lit de parade

Det var almindelig skik, at de der kom til huset skulle se liget, selv børn.

Overtro

For at døden ikke skulle finde ind i huset igen, bar man den afdøde ud af vinduet - derfor er det ene vindue i den pæne stue uden midterpost (se den rige fiskers hus på Kystmuseet Skagen)

Ringer og graver blev betalt direkte af afdødes efterladte.

Beredskab

På Rådhuset stod 2-3 færdige kister til ilanddrevne lig.

Man vågede også over strandvasker i Rådstuen. Dette varetoges af en fra fattighuset.

Sending for the priest

When death occurred, messengers were sent for the priest. He might sit on the bed and sing a single carol, but beyond that nothing was done, except ordinary talk about the weather and fishing.

The body is prepared

The body was prepared by those closest to the deceased. If the eyelids were open, crowns were put on. A collection book was placed under the chin.

When a rescuer lay dead, he was decorated with his medals. These were removed before the lid was put on.

In the room where the corpse was, sheets were hung over the windows and the clock was put to rest.

The corpse

The corpse was dressed in a white shirt. No special linen was known, but the best available for the deceased was used.

Before the coffin was finished

Until the coffin was made by the carpenter, the body lay on a table made of boards on a couple of trestles and covered with straw. On summer days, when the corpse might start to smell, a few tar bags were put under the table.

Men were shaved for free by the town barber as a gesture to the family.

The coffin

The coffin was made of pine, painted black and decorated with a cross. Handles made of rope. The coffin was not usually finished until the day before the funeral and this was usually on the day of the week of the death.

The day before the funeral the next of kin came with the carpenter. The coffin was placed in the nice living room (vester stue). The windows and pictures were covered with canvas and the room was decorated with spruce.

Lit de parade

It was customary for those who came to the house to see the body, even children.

Superstition

To prevent death from entering the house again, the deceased was carried out of the window - hence one of the windows in the neat living room has no mullion (see the rich fisherman's house at the Skagen Coastal Museum)

Ringer and gravedigger were paid directly by the deceased's survivors.

Preparedness

At the Town Hall there were 2-3 ready-made coffins for disembarked corpses.

They also kept watch over beach washes in the Council Chamber. This was taken care of by someone from the poorhouse.

Litteratur: og kilde:

Laura Kammer, Nu ligger han på strå, begravelsesskikke i Skagen, Vendsyssel årbog 1992 p 113ff, nedskrevet af Arne Larsen (Oste-Larsen)

https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/frilandsmuseet/pdf-filer/Undervisningsmateriale_-_Doed_og_begravet.pdf

https://denstoredanske.lex.dk/begravelse_(Begravelsesskikke_-_Danske_skikke_i_1800-_og_1900-t)