1878 Skagen Rev Fyrskib

Skagen Rev

Skagens Rev er et sandrev, der som en forlængelse af Grenen strækker sig omkring 4 km mod østnordøst, hvor de to have Skagerrak mod vest, og Kattegat mod øst, mødes. Revet ligger ikke fast, men kan ændre kontur ved storme. Revet har altid været farlig for skibsfarten.

Fyrskibenes historie kan føres tilbage til 1829, hvor det første fyrskib blev placeret ud for Læsø i Kattegat. Med tiden har man bygget 25 skibe, der alle, med undtagelse af et, var af træ. Skrogene har altid været røde med hvidt kors som Dannebrog. De første ni skibe var mellem 70 og 72 fod lange og dansk konstrueret. I 1877 påbegyndtes en serie skibe efter engelske tegninger. Skibene var 96 fod lange og mere "rolige" i søen end de forudgående. Da der var bygget 7 skibe, startede man i 1895 med at bygge en lidt større type på 107 fod. Med kun få ændringer blev serien fremstillet i de følgende 25 år.

"Skagen Rev" fyrskib er af denne type, og det havde motor og var selvsejlende og blev fastholdt til positionen med et 1 ton tungt anker. Disse skibe var utrolig stærke og solidt bygget i meget kraftigt tømmer, hvilket gjorde dem rolige og bløde i bevægelserne, specielt i hård søgang. En anden "bevægelseshæmmende" foranstaltning var en ret høj køl samt 2 slingerkøle. Samtlige fyrskibe i danske farvande er i dag udskiftet med fyr eller bøjer. Blandt vore sidste fyrskibe var "Skagen Rev" og "Lappegrund" i Øresund.

Under Englandskrigen slukkede man fyrene for at fjenden ikke skulle kunne navigere efter dem. Det Røde Fyr gik den 20. november 1808 ind i Englandskrigen under en kraftig storm af sydvest, hvor det engelske handelsskib “The John” strander på Skagen Rev. Hun var på rejse fra Leith til Göteborg med en ladning sukker, kaffe, tobak, læder mv. Strandingen skete fordi man tog fejl af lyset fra det engelske flydefyr ved Skagen Rev, “The Fury Bomb” og lyset fra Det Røde Fyr, der denne nat var tændt for at vildlede fjenden.

Den 10 mand store besætning blev under stormen reddet af frygtløse og modige lokale redningsmænd.

Da Skagen Fyr normalt var slukket og ikke kunne advare de engelske skibe mod revet, placerede englænderne i august 1809 et andet flydefyr ved revet, briggen ”The Minx”, der med en fyrlygte i mesanmasten vejledte skibene fri af revet. Synsvidden var hele 40 kilometer.

”Det fyr måtte slukkes”! Tre kanonbåde og tre kanonjoller fra roflotillen i Fladstrand roede til Skagen og den 2. september angreb de briggen, som efter tre timers ildkamp overgav sig. Så var det fyr fjernet uden tab i flotillen, men efter en hård tørn på 30 timers uafbrudt roning.

Der anlægges i 1810 et batteri på Nordstrand til beskyttelse af fyret, der med blus af og til går aktivt ind i krigen!

Det første fyrskib i Danmark blev udlagt på Læsø Trindel i 1829.

I 1850 skrev Marineministeriet til fyrinspektør Stockfleth og spurgte, hvad han syntes om ideen med fyrskib ved Skagen rev. Det var han ikke indforstået med, men ville høre om der i Skagen var fartøjer som kunne bugsere en jerntønde på 1600 pund (800 kilo) til udlægning yderst på revet.

Nu fik man jo også snart et nyt fyr (Det Grå Fyr, 1858), så sagen gik i sig selv igen.

Om foråret 1878 udlagde man et spritnyt fyrskib bygget efter engelsk model ved Skagen rev på 20 favne vand. (20 favne = 36 meter)

I 1878 blev Skagens Rev Fyrskib udlagt som flydende anduvningsfyr, der skulle sikre, at skibstrafikken kunne holde fri af revet. Det første Skagens Rev Fyrskib, skib ”Nr. X”, var bygget i 1877 på Christianshavn efter engelske tegninger af solidt egetømmer. Dimensionerne var: Længde: 31,5 m, Bredde: 5,8 m, Dybgang: 3,2 m og havde et deplacement på 139 BRT. Det var forsynet med en mesanmast og en stormast med fyrapparatet, der var et roterende spejlapparat med rødt blink hvert 30. sekund. Ombord var også en maskindreven sirene til tågesignaler.

Nu bestod den lokale støtte fra Det Grå Fyr og Skagens Rev Fyrskib. ”Nu må skibene da komme rundt kysterne ved Skagen uden problemer”! Men nej, 1879 satte rekord med 30 strandinger!

Efter otte år på revet blev det flyttet til en anden position og erstattet af det nyere skib ”Nr. XIV” med samme udrustning, samt nu med radiostation og undervandsklokke til tågesignal. Det lå der kun fire år, så blev det erstattet af det nybyggede ”Nr. XVI”, som lå på revet til 1916, hvor det blev afløst af Skib ”Nr. XX”, der havde ligget et år på Læsø Trindel. ”Nr. XX” var bygget i 1908 i Fåborg og var noget større. Ud over fyrapparatet og sirene har skibet forsynet med radiostation og udstyr til undervandspejle-signal. Det blev flyttet tilbage til Læsø Trindel i 1921, hvor det lå til 1926. I de år blev fyrskib ”Nr. XIX” placeret på positionen. Det var bygget i 1907 og forsynet med spejlapparat og tågesignal, der drives af to petroleumsmotorer. Det blev fra starten forsynet med en radiostation, der i 1920 blev ombyttet med en tone-gnist station. Skibet blev på revet til 1926, hvor skib ”Nr. XX” kom tilbage og blev på positionen helt frem til udfasningen i 1980, hvor fyrskibenes æra var slut og alle blev udfaset. Høje omkostninger og ny navigationsteknologi havde gjort deres virkning.

Fyrskibet rapporterede, at mere end 70.000 skibe har passeret Skagen i løbet af 1909.

Der er fra 1920 og de følgende 20 år frem til 2. verdenskrig fuldt blus fra Det Grå Fyr, Højen Fyr og Skagens Rev Fyrskib, og alligevel er der skibsførere, der mister orienteringen og skibe der strander eller grundstøder hvert år, i alt omkring 80 skibe.

Skagen Rev Fyrskib fik besøg af flere prominente gæster som Holger Drachmann sammen med fruen Emmy og maleren P.S.Krøyer. Læs historien om dette besøg under Holger Drachmann.

Senere besøger marinemaler Riis Carstensen (1893) og i 1930 billedhugger Axel Locher (søn af Carl Locher) også fyrskibet

Carl Locher maler Skagen Rev fyrskib, 1892, Brøndums Spisesal, Skagens Kunstmuseer

Maleriet er Carl Lochers andet bidrag til udsmykningen af Brøndums spisesal. Lochers far, Jens Thielsen Locher (1825-69), levede af at male skibsportrætter, et erhverv som Locher i sine fattigste ungdomsår mod sin vilje også praktiserede.

På billedet er Skagen Rev fyrskib næsten placeret i centrum liggende på horisontlinjen, der deler billedet i næsten to lige store dele. Havet i forgrunden er mørkegrønt og blåt, og på himlen ses truende mørkegrå skyer, bag hvilke solen synes at kunne bryde frem hvert øjeblik, det skal være. I baggrunden ses sejlene af to skibe.

Lochers maleri er et af de sjældne billeder af den moderne udvikling i Skagen. Skagensmalerne foretrak at male det oprindelige og uspolerede liv i Skagen, hvilket i kunstnernes optik udelukkede skildringer af modernitet.

Fyrskibet blev bygget 1911 på Rasmus møllers Værft i Fåborg, som tre år tidligere også havde bygget "Fyrskib XX" . Dengang var fyrskibene som tidl. nævnt ikke forsynet med motor, men havde kun nød-sejl som drivmiddel i tilfælde af, at ankerkæden sprang. Det var derfor Farvandsvæsenets inspektionsskibe, som måtte slæbe fyrskibene til og fra deres fastlagte positioner.

Fyrskib XXI med kendingsbogstaverne OYHY, 167 BRT, uden fremdritsmotor, er bygget 1911 på Faaborg værft af skibsbygmester Rasmus Møller, regnr. M-180 – efter samme tegning som Fyrskib nr. XVII. Bestilt af Marineministeriet, Fyr- og Vagervæsenet, København. Data: Længde 33.58 m - Brede 6.35 m - dybde 3.28 m - 321 t. Prisen var 136.000 kr.

Fyrskib nr. XXI bliver ombygget i 1935

Fyrskibet var forankret til havbunden, der var 30 meter dybt vand her, med en 350 meter lang kæde, der lå i en stor bue under skibet. Anker og kæde vejede 7-8 ton. For at båden ikke skulle vippe for meget, var der store jernplader på skibets sider under vandlinjen.

Umiddelbart efter den tyske besættelse af Danmark i 1940 blev landets fyrskib inddraget, oplagt i Esbjerg Havn og efterfølgende blev Skagen Rev Fyrskib placeret i Storebælt for at bistå statsbanernes færger.

I dagene op til den tyske invasion af Norge og Danmark indrapporterede de danske fyrskibe til forsvarsministeriet deres observationer om mange tyske krigsfartøjers sejlads op gennem Kattegat.

Under et besøg på Skagen Rev Fyrskib af journalist Frits Høyrup og fotograf William Lerche i december 1945 fortalte to af besætningsmedlemmerne om de første bevægede dage efter den tyske invasion af Danmark.

”Få dage efter den 9. april kom nogle tyske ubåde og spurgte, om vi havde set engelske ubåde. De havde os mistænkt for at være base for engelske ubåde. Det var noget grundigt vrøvl, men dagen efter dette besøg kom de igen. De troede ganske bestemt, at der lå fjendtlige ubåde ved skibet. Pludselig begyndte de et bombardement med dybvandsbomber ikke langt fra fyrskibet. Det kan nok være, at skibet rystede, når bomberne eksploderede i havet, men der skete heldigvis ikke skibet noget. Under disse bevægede dage var der for øvrigt også en razzia om bord. En tysk hurtigbåd lagde til, og 10 mand kom ombord. De fandt dog hverken englændere eller ubåde".

Tyskerne ville imidlertid ikke have Skagen Rev Fyrskib liggende på dets sædvanlige position nord for Skagen, og fyrskibet blev sammen med andre danske fyrskibe inddraget. 5 af disse fyrskibe herunder Skagen Rev Fyrskib blev placeret i en lang række ved Sprogø i Storebælt for at markere en minefri sejlrute. I stedet for fyrskibet udlagde tyskerne en lysbøje.

I september 1945 blev fyrskibet bugseret på sin gamle plads på Skagen Rev

Fyrskibet Skagens Rev lå nogle få km nordøst for Skagen i årene 1878-1980. Besætningen var 2 x 6 mænd, der skiftede hver 4. uge i først omgang, senere hver 2. uge. Kaldesignal er OZ7DAL.

I den efterfølgende periode blev landets fyrskibe udfaset og Skagen Rev fyrskib blev inddraget i 1980 og erstattet af en bøje.

Læs flere historier om skibsforlis, sammenstød, redningsaktioner og uærlige fyrskibsfører Steinmann i Hans Nielsens bog om Skagens Fyr.

Fra 1988-1991 var Skagens Rev oplagt i på Holmen i København og i blev i november 1991 solgt for 150.000 kroner via skibsreder Per Henriksen og frue og henlagt til den Selvejende Institution Fregatten Jylland, hvor det fungerer som sommer café i Ebeltoft.

Dette gamle skib kunne nu omsider imødese en tryg og sikker fremtid, idet det er blevet indlemmet i den lille gruppe skibe, som udgør Ebeltoft Veteranskibssamling.

Det er dermed blevet nabo til Fregatten "Jylland". "Fyrskib XXI" blev gjort i stand indvendig og tilsluttet vand og kloak, hvorfor det fremover kunne være "Hotelskib" for personer, der i kortere periode arbejder på et skib ved værftet, idet disse fremover kan leje sig ind i en af det gamle fyrskibs kahytter med fælles bad og toilet.

I lang tid har man forsøgt at afhænde fyrskibet, og i 2022 synes der at komme skred i tingene.

Fyrskib no. XXI sælges

Fyrskibet blev bygget på Rasmus Møllers Værft i Fåborg i 1910 Det blev bygget som Danmarks sidste fyrskib rigget som sejlskib. I 1969-1971 blev det ombygget til sit nuværende udseende.

Skroget er egetræ og forsynet med kobberforhudet bund.

Længde 33,5 meter Største bredde 6,5 meter Dybgang 3,2 meter Deplacement 321 tons

Fyrskibet har brug for gennemgribende renovering.

Henvendelse til:

Claus Skotte-Lund

Værftleder/Head of shipyard

Fregatten Jyllands træskibsværft

Mobil: +45 40 63 47 38

Mail: claus@fregatten-jylland.dk

Lokalavisen.dk www.lokalavisen.dk skriver den 27/01/2022 KL. 09:00

Fra skrog til kendis: Lokalt fyrskib kan ende i hipt havnemiljø i Aarhus

Historien om fyrskibet i Ebeltoft, der er til salg for kun en krone, er gået landet rundt. Nu skal det lyse op på pier 2 i Aarhus, hvis det står til foreningen Living Boats. Jørn Grønkjær og Tommy Bøgehøj håber begge, at det gamle fyrskib finder en fredelig placering i havnemiljøet i Aarhus.

Går man på havnefronten i Ebeltoft lander blikket uundgåeligt på den store og smukke fregat. Lige bag ved ligger dog et andet maritimt klenodie, som måske lidt uretfærdigt på ingen måde får samme opmærksomhed. Rusten, med slagside og uden at gøre meget væsen af sig selv. Ikke før nu. Historien om fyrskibet i Ebeltoft, som er til salg for kun en krone, har nemlig turneret rundt i medierne hen over weekenden.

Det 110 år gamle fyrskib i dag kun en birolle ved havnen i Ebeltoft.

Der skal gøres noget nu

I 1991 forærede skibsredder Per Henriksen fyrskibet Skagen Rev som en gave til Fregatten Jylland. Men som bekendt er det ikke alle gaver, der gavner.

De første år struttede Skagen Rev ellers ved havnekanten i Ebeltoft. Den fik fine gæster i sin lille cafe, men efterhånden, som skibets tilstand forværredes, faldt interessen og ikke mindst midlerne til at vedligeholde det.

»Vi kæmper i forvejen for alle de penge, vi samler ind, og det hele bruges på Fregatten Jylland. Vi spenderer 4-5 millioner kroner om året på at vedligeholde den. Den er vores flagskib, så at sige, så det har desværre betydet, at der ikke har været ressourcer til fyrskibet,« forklarer formand for fregattens bestyrelse, Tommy Bøgehøj.

Fyrskibet, som er ét ud af kun 6-7 stykker tilbage i Danmark, er nu i så ringe forfatning, at der skal gøres noget nu, hvis det skal reddes. Heldigvis findes der ildsjæle, der hellere end gerne gør netop dét: Redder forliste skibe.

Fra øjebæ til hovedrolle

Måske spiller det 110 år gamle fyrskib i dag kun en birolle ved havnen i Ebeltoft, men hvis det står til Jørn Grønkjær, formand for foreningen Living Boats i Aarhus, så ændrer det sig, så det gamle fyrskib fremover kommer til at spille en vaskeægte hovedrolle i et nyt og lækkert havnemiljø i Aarhus. Han ser nemlig et stort lys i fyrskibet.

»For mig er et fyrskib et stykke maritimt Danmarkshistorie, et nationalt klenodie, som skal bevares. Hvis vi skal redde Skagen Rev, er det sidste chance, og den kan forvandles til noget helt fantastisk.«

De optimistiske ord kommer i en lind strøm fra århusianeren, mens han går rundt på skibets våde gulve, over skibsplanker, der er halvrådne og under lofter, der hvert øjeblik kan falde ned om ørerne på ham. At tro, at skibet her kan forvandles til et flydende kulturhus med blandt andet bar, B&B værelser og museum kræver en ja-hat større end kongeskibet.

Jørn Grønkjær, som har haft sommerhus ved Ebeltoft og er kommet meget i byen, har altid interesseret sig for skibsfart, og især fyrtårne. Han har besøgt et hav af dem rundt om i verden, og også de fleste danske fyrskibe. Han forklarer, at Ebeltofts Svartlöga skib jo faktisk er et symbol på hans passion for at redde skibe, der, så at sige, befinder sig på kanten.

»Det skib har jo ligget på bunden, og se, hvad der er kommet ud af det. Selv sunkne skibe kan komme til at flyde igen,« siger han eftertænksomt, mens han kigger passioneret op på fyret for enden af masten på Skagen Rev.

10 millioner kroner

Selve fyrskibet kan altså erhverves for den symbolske sum af en krone, men hvis Jørn Grønkjærs projekt skal lykkes uden al for megen bølgegang, så skal der rejses ti millioner kroner.

»Først skal skibet stabiliseres på et værft. Det kræver at vi kan finde nogen, der vil bugsere det, og det er en udfordring i forhold til det forsikringsmæssige,« forklarer han. Han er dog overbevist om, at det løser sig, og så er der alt det sjove tilbage. At få indrettet skibet, så det er klar til besøgende ved pier 2 i Aarhus. Det er navnet på havneområdet mellem Dokk1 og Navitas. Et område, som Jørn Grønkjær ikke har mange pæne ord at sige om. Han mener, at det er en af de kedeligste havnefronter, han har set i sit liv, og han har set mange. Til gengæld er der masser af muligheder for at skabe liv. Liv på havnen..

»Forestil dig miljøet i Christianshavn eller Amsterdam med husbåde og cafeer, lys og god stemning. Det er det, vi arbejder for at skabe i foreningen Living Boats. En havnekant med liv. Og Skagen Rev skal være fyrskibet for projektet. Et maritimt samlingspunkt, og gerne med en lille duft af tjære. «

Jørn Grønkjær ønsker nemlig ikke at shine fyrskibet op til uigenkendelighed. Han vil gerne bevare alt, hvad bevares kan, så der bliver en god blanding af gammel og nyt. En maritim arv med moderne funktionalitet.

Restaureringen af Skagen Rev vil Living Boats Aarhus søge fondsmidler til, og samtidig håber de, at de private virksomheder, de allerede samarbejder med, også vil støtte projektet.

Tommy Bøgehøj ser meget gerne, at Living Boats lykkes med at skaffe finansieringen, så skibet ender i Aarhus.

»Det ville da være dejligt, hvis fyrskibet kunne gøre gavn så tæt på os, men lige nu er der flere interesserede købere, så det bliver spændende at følge, hvilken kaj det ender med at lægge til ved.«

Men fiskeskipper og museumsejer (Maskinrummet) Henning Kjeldsen kommer åbenbart først.

29.1.2022 skriver Henning Kjeldsen på Maskinrummet Skagen/Fra Sømusen Til Kathrine Sulbæk:

”Jeg har netop lavet aftale med Fregatværftet i Ebeltoft om at overtage Skagen rev fyrskib nu begynder projektet med at slæbe skibet til en bedding /dok det er lidt vanskelig at få det forsikret under bugsering har en eller anden en løsning så høre jeg gerne Fyrskibet er bygget i 1911 i Fåborg har vi en flydekran i de danske farvande der kan snuppe den og sejle den til Svendborg??”

Nu bliver det spændende, hvad der så sker med Skagen Rev Fyrskib nr. XXI?

Kilder:

Kilde Hans Nielsen: Skagens Fyr – Fra Papegøjefyret til Skagen West, p71ff

Andreas Andreassen: Skagens Fyrs kronologi

Skagenkrig.dk www.skagenkrig.dk

Skagen i Gamle Dage - Skagensiden.dk www.skagensiden.dk

Skagens Kunstmuseer www.skagenskunstmuseer.dk

Danske Fyrskibe www.fyrskibet-esbjerg.dk

Jørgen Marcussen: Maritim og historisk information www.jmarcussen.dk

Fregatten Jylland: www.fregatten-jylland.dk/

Arkiv Nordjyllands Kystmuseum https://arkiv.dk

Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Skagens_Rev

Træskibs sammenslutningen – landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer www.ts-skib.dk

Lokalavisen.dk www.lokalavisen.dk den 27/01/2022

Henning Kjeldsen på Facebook Maskinrummet Skagen/Fra Sømusen Til Kathrine Sulbæk