Aalbækvejen

Veje i Danmark

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt.Først et netværk af sogneveje mellem landsbyer med kirker, derefter mellem købstæderne. Vejene var oftest udvidelser af ældre sogneveje og kaldtes landeveje, alfare veje eller hærveje, og de tilhørte kongen ligesom mange af købstædernes torve. Langs disse veje anlagdes herberger med to miles afstand til betjening af de rejsende. Vejene administreredes af kongens lensmænd og senere af amterne.

I slutningen af 1500-t. anlagde Frederik 2. sine kongeveje, som den almindelige befolkning først senere fik adgang til. Ved de store vejreformer i slutningen af 1700-t. anlagdes efter fransk mønster de snorlige hovedlandeveje (chauséer) mellem landsdelene til almindelig trafik.

Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/veje

Knasborg Å

I 1830 skrives der om, at flere mennesker har været i livsfare ved Knasborg Å, når vandmasserne skulle forceres. Omvejen ad stranden er forbundet med fare på grund af kviksand og desuden er det en omvej på omkring en halv mil (omkring 3 kilometer). Der sket intet, men amtmand Graah holder sig passiv, stiv og urokkelig i sin holdning om at "flodnymferne" ikke skulle "lægges i lænker."

I året 1842 blev der efter mange overvejelser endelig opført en bro på stedet. En løsning alle åbenbart var meget godt tilfredse med, for efterhånden forstummede al jammer og klage. - Det skal her indskydes, at broen først blev en realitet, efter at amtmand Graah under en inspektionstur havde været så uheldig at falde i vandet!

Kilde: Arnold Andersen: Fra dampelefant til dollargrin

Vej fra Frederikshavn til Skagen

I 1845 anlagde Hjørring Amt en primitiv vej fra Frederikshavn til Skagen. Jo, længere trafikanterne kom mod nord, jo mere primitiv. Fra Hulsig og mod nord fik den et noget snoet forløb ud og ind mellem klitterne.

Skagboerne var ikke tilfredse med deres del af strækningen.

Kilde: Arnold Andersen: Fra dampelefant til dollargrin

Licitation vedrørende Aalbækvejen

Den 15. juni 1857 udbydes arbejde med Aalbæk vejen i licitation. Der skal anlægges vej, med og uden grøfter, gennem Skagens klitter på en strækning af 12,4 kilometer (6.660 favne).

En del af vejen skal belægges med lyng, bygges bro og vejvisere af skibsvrag.

Alle de indkomne tilbud bliver dog kasseret, idet arbejdet igen udbydes i licitation den 13. juli samme år.

Kilde: Nordjyske Arkiv, Frederikshavn Avis

Roads in Denmark

In Denmark, the road network has been linked to settlement and traffic over time, because the flat landscape has made it possible to travel almost everywhere, first between villages with churches, then between the market towns. The roads were usually extensions of older parish roads and were called country roads, alfare roads or army roads, and they belonged to the king, as did many of the town squares. Along these roads, inns were built two miles apart to serve travellers. The roads were administered by the king's lords and later by the counties.

At the end of the 16th century, Frederik II built his royal roads, which were only later opened to the general public. The major road reforms at the end of the 18th century saw the construction of the main interurban roads (chausé) for general traffic, following the French model.

Source: https://denstoredanske.lex.dk/veje

Knasborg Å (stream)

In 1830 it is written that several people have been in mortal danger at Knasborg Å when the water masses had to be forded. The detour along the bank is dangerous because of quicksand and it is also a detour of about half a mile (about 3 kilometres). Nothing happened, but County Commissioner Graah remains passive, rigid and steadfast in his position that the "river nymphs" should not be "put in chains."

In 1842, after much deliberation, a bridge was finally built on the site. It should be noted that the bridge only became a reality after County Commissioner Graah had had the misfortune to fall into the water during an inspection tour!

Source: Arnold Andersen: Fra dampelefant til dollargrin


Road from Frederikshavn to Skagen

In 1845 Hjørring County built a primitive road from Frederikshavn to Skagen. The further north the road travelled, the more primitive it became. From Hulsig and northwards, the road twisted ind and out between the dunes.

The people of Skagen were not happy with their part of the route.


Tendering for the Aalbæk road

On 15 June 1857, work on the Aalbæk road is put out to tender. The road is to be built, with and without ditches, through the dunes of Skagen over a distance of 12.4 kilometres (6,660 fathoms).

Part of the road is to be paved with heather, a bridge built and signposts made of shipwrecks.

However, all the bids received were rejected as the work was put out to tender again on 13 July of the same year.

Source: Nordjyske Archives, Frederikshavn Avis

Licitationsudbud Aalbækvejen 15. juni 1857 (Frederikshavns Avis den 26. juni 1857.

Nyt licitationsudbud på Aalbækvejer den 1. august 1857 i Frederikshavns Avis.

Ageposten

I 1800 tallet var vejen mellem Frederikshavn og Skagen særdeles ufarbar, specielt det sidste stykke fra Aalbæk til Skagen, hvorfor landtransport som oftest skete med den hestetrukne postvogn, Ageposten, som fra Aalbæk som regel valgte at følge stranden langs Kattegat til Skagen og forlade stranden i Vesterby.

Alternativt var transporten langs kysten ved Skagerrak til Nordstrand og så følge den nyanlagte vej Batterivej til Østerby.

Marinemaleren Carl Locher skildrer Ageposten på dette maleri tilhørende Skagens Kunstmuseer.

I 1874/75 søgte man forgæves Hjørring Amtsråd og Indenrigsministeriet om midler til forbedring af vejen.

Ageposten

In the 1800s, the road between Frederikshavn and Skagen was extremely impassable, especially the last stretch from Aalbæk to Skagen, so land transport was usually by horse-drawn mail wagon, the Ageposten, which from Aalbæk usually chose to follow the beach along the Kattegat to Skagen and leave the beach in Vesterby.

Alternatively, transport was along the coast at Skagerrak to Nordstrand and then follow the newly built road Batterivej to Østerby.

The marine painter Carl Locher depicts Ageposten in this painting belonging to the Skagen Art Museums.

In 1874/75 Skagen unsuccessfully applied Hjørring County Council and the Ministry of the Interior for funds to improve the road.

Carl Locher: Ageposten, 1885, (beskåret) Skagens Kunstmuseer

I 1890 er Aalbækvejen ifølge over-vejinspektørens beretning, så dårlig og sandet at der bør gøres noget ved den - det sker bare ikke og de følgende 40 år fyldes aviserne med skrækberetninger om vejens tilstand.

Med den smalsporede jernbane til Skagen i 1890 blev Ageposten indstillet.

I 1906 indregistreredes det første motorkøretøj i Skagen. Det var urmager Thomas Christensens motorcykel (med registreringsnummer P 1), som han siges at løbe ved siden af når han "kørte".

Først i 1913 blev den første bil indregistreret i Skagen, nemlig Christian Sørrigs taxabil, regnr. P 3. Lidt efter lidt dukkede flere køretøjer op hos de lokale, men også sommergæsterne kom kørende i deres automobiler.

I 1919 klager kantor Hansen Larsen over at der går en udmærket, vel vedligeholdt, makadamiseret chaussé fra Gedser til Aalbæk, men det sidste stykke frem til Danmarks største og mest mondæne badested henligger en hullet opkørt lyngvej!

Kilde: Aalbækvejen, Lokalhistorisk Forening

In 1890, according to the report of the inspector, the Aalbæk road is so bad and sandy that something should be done about it - it just didn't happen and the following 40 years the newspapers are filled with horror stories about the condition of the road.

With the narrow-gauge railway to Skagen in 1890, the Ageposten was discontinued.

In 1906 the first motor vehicle was registered in Skagen. It was Thomas Christensen's motorcycle (with licens number P 1), which he is said to run alongside when "driving".

It was not until 1913 that the first car was registered in Skagen, Christian Sørrig's taxi car, licens number P 3. Little by little more vehicles appeared among the locals, but also the summer visitors came driving in their automobiles.

In 1919, Cantor Hansen Larsen complained that there was an excellent, well-maintained, macadamised causeway from Gedser to Aalbæk, but the last stretch to Denmark's largest and most fashionable seaside resort was a potholed heather road!

Source: Aalbækvejen, Local History Association

Makadam (engelsk: macadam) er en type vejbelægning bestående af grus og sten i forskellige størrelser.

I slutningen af 1700-tallet, da vejbygningen tog fart i Europa, var det en væsentlig motivationsfaktor, at man kunne reducere stenforbruget.

I 1794 foreslog den engelske ingeniør John Lochhead at bygge vejbanen helt af skærver, og hans idé blev videreført fra 1820 af skotten John Loudon McAdam, som ved sin indsats for at udbrede kendskabet for denne konstruktion fik sit navn knyttet til alle skærveveje (makadamiserede veje).

I Danmark blev metoden først indført i 1826. Navnet er gennem tiden forenklet fra MacAdam-belægning til blot at hedde makadam.

Efterhånden som motorkøretøjer blev mere almindelige, begyndte støv at være et problem med denne vejtype, idet de hurtige biler (sammenlignet med hestevogne) hvirvler de fineste partikler på overfladen op på grund af det vakuum, der dannes under og bag bilen.

Dette problem fandt man ud af at løse ved at oversprøjte vejen med tjære. Denne belægning kaldte man i engelsksprogede områder tarmac som en forkortelse af tar (engelsk for tjære) og macadam (engelsk stavemåde).

Makadamteknikken blev i Danmark 1960'erne og 1970'erne efterhånden erstattet med vejbefæstelser af stabilt grus og bundsikring. Problemer med at skaffe tilstrækkelige sand-, grus- og stenmaterialer har imidlertid betydet, at den gamle makadamteknik er ved at få en renæssance.

Macadam is a type of road construction, pioneered by Scottish engineer John Loudon McAdam around 1820, in which single-sized crushed stone layers of small angular stones are placed in shallow lifts and compacted thoroughly. A binding layer of stone dust (crushed stone from the original material) may form; it may also, after rolling, be covered with a binder to keep dust and stones together. The method simplified what had been considered state-of-the-art at that point.

In Denmark, the method was first introduced in 1826. The name has been simplified over time from MacAdam paving to simply macadam.

As motor vehicles became more common, dust began to be a problem with this type of road, the fast cars (compared to horse-drawn carriages) whirling up the finest particles on the surface due to the vacuum created under and behind the car.

This problem was found to be solved by spraying the road with tar. In English-speaking areas, this coating was called tarmac, an abbreviation of tar and macadam.

The macadam technique was gradually replaced in Denmark in the 1960s and 1970s by road pavements of stable gravel and base protection. However, problems in obtaining sufficient sand, gravel and stone materials have meant that the old macadam technique is enjoying a renaissance.

Købmand Peter Saxbergs bil P15 sidder uhjælpeligt fast på Aalbækvejen den natten til den 22. november 1928.

P. Saxberg

Natten mellem den 21. og 22. november 1928 kørte købmand Peter Saxberg fast på strækningen mellem Hulsig og Skagen. Han måtte forlade bilen og gå hjem ad vejen om natten. Han anlagde sag mod Skagen Landsogn og Hjørring Amtsråd for at få betalt udgifterne - kr. 67,00 - ved vognens bjergning den følgende dag.

Retssagen, som Saxberg i øvrigt tabte, blev referet i alle dagblade og var stærkt medvirkende til et forlig mellem ministerium, kommune og amt om vejens istandsættelse og allerede i november 1929 havde kommunen 40 mand i gang med det arbejde som førte til at Aalbækvejen kunne indvies i november 1932.

P. Saxberg

During the night between 21 and 22 November 1928, the merchant Peter Saxberg was stranded on the stretch between Hulsig and Skagen. He had to leave his car and walk home by road at night. He brought an action against Skagen Landsogn and Hjørring County Council to recover the costs - DKK 67.00 - of salvaging the car the following day.

The lawsuit, which Saxberg lost, was reported in all the newspapers and was a major factor in a settlement between the ministry, the municipality and the county on the road's renovation, and by November 1929 the municipality had 40 men at work on the project, which led to the inauguration of the Aalbæk road in November 1932.

Links og litteratur:

Vendsyssel Årbog 1992 p. 135 ff - Aalbækvejen af Niels Schwarts

Ålbækvejen og Skagensbanens busser , Lokalhistoriske forening, se nedenfor

http://www.skagensiden.dk/skagensiden/asp/page.asp?id=63

http://blog.hesselholt.com/?p=1145

Jens Tønnesen: Det svundne Skagen fortæller p273

Arnold Andersen: Fra dampelefant til dollargrin