Christensen, Helene

Helene Frederikke Christensen 1857-1922

Født: 9. april 1857 i Skagen. Datter af lærer og kirkesanger Henrik Snabe Christensen (1822-1879) og hustru Euphemia Snabe Christensen, født Spliid (1826-1903)

Ugift

Død: 6. august 1922 i Skagen

Aneblad i Lundholm Sørensens Arkiv

Lokationer i Skagen

  • Privat realskole Sct. Laurentiivej 85

Relationer

Michael Ancher: Helene Christensen (Anna og Michael Anchers Hus - Nordstuen)

Biografi i relation til Skagen

Helene var veninde med søstrene Henriette og Martha Møller samt Anna Ancher.

1875-1876 studerede hun musik og sprog i København, hvor hun boede sammen med Henriette, Martha, deres mor og Karl Madsen.

Efterfølgende blev hun ansat som lærerinde på en privat realskole i Skagen som blev åbnet i april 1879 på adressen Sct. Laurentiivej 85. Leder af skolen var Agnes Brøndum.

Da Agnes bliver syg går det tilbage for skolen og i slutningen af 1880 må Helene se sig om efter andet arbejde. Det bliver i Kalundborg.

Hun var P.S.Krøyers veninde i Skagen frem til 1888, men om det bare var venskab og akkompagnatør til hans italienske sange, eller hun var elskerinde - det ved vi ikke. Og om historien med barnet har noget med P.S. at gøre ved vi heller ikke.

Som ven med Anna og Michael Ancher og Brøndums m.fl. var hun en naturlig del af kunstnerkolonien. Helene Christensen er med på Krøyers "Hip, Hip, Hurra"

I 1890 bor hun i København hos Martha og Viggo Johansen, hvor hun hjælper Martha med de 6 børn. Om dette har indflydelse på uvenskabet mellem Johansen og Krøyer må man selv konkludere ud fra korrespondancen mellem Johansen og Krøyer, som blandt andet kan findes i Ib Søgaards bog, se nedenfor.

I efteråret emigrerede Helene Christensen til Amerika, hvor hun skulle være lærerinde for en dansk families børn. Hvornår hun rejser hjem igen vides ikke, men i april 1894 er hun tilbage i skagen igen.

Blev senere i 1907 privatlærer for Krøyers datter, Vibeke og besøgte jævnligt Krøyer, mens han lå for døden.

Hun bliver senere organist i Skagen kirke og får også i 1914 en lotterikollektion.

Under besøg hos Brøndums får Helene som 65-årig en hjerneblødning den 6. august 1922 og er død ved ankomsten til sygehuset.

Biography in relation to Skagen

Helene was friends with the sisters Henriette and Martha Møller and Anna Ancher.

1875-1876 she studied music and language in Copenhagen, where she lived with Henriette, Martha, their mother and Karl Madsen.

Afterwards she was employed as a teacher at a private secondary school in Skagen, which was opened in April 1879 at the address Sct. Laurentiivej 85. The head of the school was Agnes Brøndum.

When Agnes became ill, the school suffered a setback and at the end of 1880 Helene had to look for other work. It was in Kalundborg.

She was P.S. Krøyer's friend in Skagen until 1888, but whether it was just friendship and accompanist to his Italian songs, or she was a mistress - we do not know. Nor do we know whether the story of the child has anything to do with P.S.

As a friend of Anna and Michael Ancher and Brøndums and others, she was a natural part of the artists' colony. Helene Christensen is featured on Krøyer's "Hip, Hip, Hurra"

In 1890 she lives in Copenhagen with Martha and Viggo Johansen, where she helps Martha with her six children. Whether this has an influence on the enmity between Johansen and Krøyer must be concluded from the correspondence between Johansen and Krøyer, which can be found in Ib Søgaard's book, see below.

In the autumn Helene Christensen emigrated to America, where she was to be a teacher to the children of a Danish family. It is not known when she returned home, but in April 1894 she was back in Skagen.

Later, in 1907, she became a tutor to Krøyer's daughter, Vibeke, and regularly visited Krøyer while he was dying.

She later became organist at Skagen Church and also acquired a lottery collection in 1914.

While visiting the Brøndums, Helene suffered a cerebral haemorrhage at the age of 65 on 6 August 1922 and died on arrival at the hospital.

Links og litteratur

Lise Svanholm: Damerne på Skagen

Ib Søgaard: Krøyer - bag facaden. Skagen Lokalhistoriske forening 2012