Skagen besat 1940-45

"Norden" af Hamburg sejlede normalt malm fra Göteborg til tysk havn, men havde haft en returlast med salt til Finsk Folkeforsynings fiskesalteri i Skagen.

Skibets vagtmand fortalte at han havde bemærket en sort jolle med to mand i. Han råbte dem an og spurgte, hvad de lavede midt om natten og fik svaret, at "de fangede ål". De to mand i båden viste sig senere at være lokale sabotører Svend Marling og Tage Hansen. De havde fra engelske faldskærmsfolk modtaget en såkaldt "skildpadde" , en bombe med magneter som kunne sættes på en skibsside og indstilles til at eksplodere på et bestemt tidspunkt. De havde "lånt" den sorte jolle og udstyret sig med fiskegrejer, som bomben kunne monteres på.

De lod som de fangede ål og kom helt frem til "Norden" hvor de fik en sludder med vagtmanden, som de lovede et måltid ål mod betaling i cigaretter. Under samtalen fik de hæftet skildpadden på skibssiden under vandlinjen, hvorefter de roede væk

.

Skildpadden var indstillet til at eksplodere mens skibet var i rum sø, men forskellige omstændigheder gjorde at eksplosionen skete i havnen. "Norden" kom til Frederikshavns Værft til reparation og alla maskindele blev velsmurte, dog med rigeligt carborundum (siliciumkarbid - slibemiddel) i olien, så det varede ikke længe før skibet igen var under reparation.

Skagen i august 1943

August 1943 blev vendepunktet for den danske samarbejdspolitik med tyskerne. I Skagen blev der opfordret til generalstrejke. De virksomheder, der ikke ville følge strejkeparolen, fik en diskret opringning fra "sabotør Hansen" (forment redaktør Knud Bidstrup), og så lukkede de også.

Butiksruder tilhørende forretningsdrivende som - med eller uden grund - opfattedes som "værnemagere" blev knust og en lastbil blev sat i brand.

Efter tre dage med lukkede forretninger kunne forretningsfolkene efterfølgende sammenligne tilstrømningen med dagen før juleaften - spisekamrene skulle fyldes op (selv om nogle handlende havde solgt ad bagdøren til faste kunder)

Søndag den 29. august kl. 4.00 var det hele forbi. Tyskerne satte vagter ved offentlige værker, spærrede byen af ved jernbaneoverskæringen på Højensvej, så man ikke engang kunne komme til Højen.

Da tyskerne overtog

Den 29. august blev den dato, da den danske regering brød med tyskerne. Baggrunden var, at urolighederne landet over tog til.

Montgomerys sejr ved El Alamein i efteråret 1942 og russernes sejr ved Stalingrad nogle måneder senere, gjorde, at befolkningen nu begyndte at tro på at modstand var nyttig og mulig. Sabotagen tog til.

Den 28. august havde tyskerne stillet den danske regering et ultimatum om indførelse af undtagelsestilstand med udgangsforbud, mødeforbud, strejkeforbud og indførelse af danske standretter /hurtigdomstole), der skulle pådømme blandt andet sabotagehandlinger og med mulighed for afsigelse af dødsdomme.

Der skulle svares inden kl. 16 samme dag og kl. 15.45, svarede regeringen, at den fandt det uforsvarligt at gå ind på tyskernes krav.

Næste dag kl. 04.00 påbegyndte tyskerne "Operation Safari" som blandt andet betød afvæbning af den danske flåde og hær

Planen for Skagens evakuering

Mange bysamfund - også Skagen - måtte forberede sig på, at det kunne blive nødvendigt at lade byerne evakuere.

Skagen Kommune blev pålagt at planlægge en fjern-evakuering. Det første, der ville ske, var at politiet alarmerede befolkningen gennem en højttaler opstillet på Banegårdspladsen. Denne skulle suppleres med to trommeslagere fra FDF, der sammen med to politibetjente skulle gå gennem byen og for hver 75 meter udråde meddelelsen. Derud over skulle der opsættes plakater.

Kunne man ikke transportere sig selv, kunne man henvende sig til Kommunekontoret, og man ville så, så vidt muligt, blive afhentet i bil.

Det var planlagt, at der langs ruten skulle oprettes hjælpestationer, hvor man kunne få mad, lægehjælp m.v. Efter endt dagsmarch (15 km) ville man få anvist natkvarter.

Det er tvivlsomt, om det overhovedet kunne lade sig gøre at transportere alle disse mennesker - jernbanen kunne ikke anvendes, eller om man kunne skaffe indkvartering i landbrugsejendomme syd og vest for Aalbæk.

Det blev heldigvis aldrig aktuelt.

Skagen i den politiløse tid

Efter den 29. august 1943 var tyskerne bange for, at de ikke kunne stole på det danske politi - specielt om det ville falde tyskerne i ryggen i tilfælde af en allieret invasion i Jylland. Det betød at tyskerne den 19. september 1944 erklærede politimæssig undtagelsestilstand og afvæbnede dansk politi. Omkring 1500 københavnske politibetjente og 400 fra provinsen blev anholdt, interneret og overført til koncentrationslejre.

Over hele landet dannedes der nu "borgerværn"

I Skagen skete der ikke noget til at begynde med, men fik man dog etableret et civilt vagtværn som trådte i funktion den 13. november. Borgmesteren holdt en tale og indskærpede vægtværnets pligter til høflighed, hjælpsomhed, taktfuld optræden, tavshed, ubestikkelighed og ædruelighed.

Station fik man i den vestre ende af det daværende bibliotek, den tidligere realskole, hvor nu Virkelyst ligger. Og en telefon fra den lukkede politistation med politiets hemmelige nummer: 567.

Henimod slutningen af krigen blev Skagen hjemsøgt af en bølge af indbrud og tyverier hos blandt andre bagere og kolonialforretninger. Det drejede sig om fødevarer af enhver art. Alle vidste hvem tyvene var: tyskerne.

Da en tysker havde forsvaret sig mod en vagthund med sin bajonet og havde skudt med maskinpistol efter en vagtværnsmand, kunne vagtværnet næste dag aflevere bajonetten til havnekaptajnens kontor, og tyverierne fik en ende.

Rejsen til England

Efter invasionen i Normandiet (6. juni 1944) ønskede de allierede ikke fremmede fartøjer for tæt på den engelske kyst. Man var dog holdt op med at beskyde danske kuttere fra engelsk side, men minefaren var der stadigvæk.

Under fiskeri i Nordsøen ville fiskeskipper Jens Anker Gaihede på "Helene Saxberg" have rødspætter og ikke kuller, det var der nemlig flere penge i. Så han gik længere mod øst, hvor han prajede en Esbjerg-kutter for at høre om der var fisk der?. Det eneste svar han fik var: "Nu kommer I til at gå til England" og et øjeblik efter kom der engelske marinesoldater på dækket sammen med en officer som var dansk. Han pointerede at de ikke skulle sejle øster igen, for så ville de blive skudt i sænk at flyvere.

Besætningen på "Helene Saxberg" diskuterede mulighederne for at stikke af, men blev enige om at risikoen var for stor. De måtte til England, hvor de måtte blive til krigen var slut. Jens Anker kom hjem igen og fik at vide at han havde fået en datter, mens han havde været væk. Det havde knebet lidt med Røde Kors-brevene.

Hvad man i den store verden fik at vide om Skagen

(Udeladt)

De glade dage

"I dette øjeblik meddeles det, at feltmarskal Montgommery har meddelt den allierede overkommando, at alle fjendtlige styrker ..."

Denne meddelelse i BBCs danske udsendelse den 4. maj 1945 kl. 20.30 var der vist mange der hørte.

Der kom lys i vinduerne og modstandsbevægelsen fandt våben frem fra skjulene. Og så kom 5. maj kl. 8.00. Kirkeklokkerne ringede, flagene blev hejst og modstandsfolkene kom på gaden for at arrestere de såkaldte landssvigere. I Skagen blev det heldigvis ikke til så forfærdelig mange, en 15 stykker, hvoraf nogle blot var mistænkt for værnemageri og nogle havde været lidt provokerende under besættelsen. Men det gik fredeligt til.

Pøblen mente at nogle piger som havde været lidt for venlige overfor tyskerne, skulle straffes med klipning og opsøgte pigerne. Det var absolut utilstedeligt, og modstandsbevægelsen rykkede ud for at redde pigerne - for sent.

I kirken nævnte præsten i sin prædiken de 12 Skagen-kuttere, der gik tabt under krigen og de 13 fiskere og andre skagboer, der havde sat livet til.

Først den 21. maj kom englænderene. Det var kun 14-15 mand i fire pansrede biler fra The Royal Dragoons.

Da Norge blev befriet den 8. maj gik det op for danskerne, hvor slemt det havde været deroppe, og der blev indsamlet fødevarer, også i Skagen, som blev sendt til Norge - specielt store mængder af havregryn, hvor de danske rationer var rigelige. Fiskerne som bragte maden til Norge, blev belønnet med cigaretter, sæbe og margarine - de sidste to varer lavet af hvalolie!

Flygtningene

I februar/marts 1945 kom strømmen af tyske flygtninge fra Østpreussen - på flugt fra russerne. Skagen fik også deres del af flygtningene.

Der var forlægninger på hotellerne i Højen, i lejren ved Fyrbakken, i Skoven og på Hotel Royal. Ja, selv på Det Grå Fyr var der flygtninge.

Ved Fyrbakken og Det grå Fyr: 80

I Skoven: 99

På Hotel Royal: 55

På hotellerne i Højen: 315

(I alt 549)

Tyskerne måtte maksimalt få 1800 kalorier havde den allierede overkommando bestemt, men danske myndigheder forhøjede det til 2000 pr. dag. Syge og svage kunne godkendes til ekstra. I Skagen fik flygtningene desuden mindst to gange om ugen fisk og børn og gravide kvinder fik hver dag en halv liter mælk.

Boligforholdene var særdeles beskedne, og de skulle være isolerede fra det danske samfund - det var strafbart for danskere at tage kontakt med dem.