Skagen kirkegårde

Sct. Laurentii Kirke

Skagens ældste kirkegård lå omkring den tilsandede kirke og har været begravelsesplads for Skagen sogn i mere end 400 år. Den blev - som kirke - ødelagt ved sandflugten i slutningen af 1700-tallet. Som afløser for denne oprettedes i 1809 to kirkegårde, en i Højen og en i Skagen (Markvej).

Sct. Laurentii Church

(The Sand Buried Church)

Skagen's oldest cemetery was located around the Sand Buried Church and has been the burial place for Skagen parish for more than 400 years. Like the church, it was destroyed by the sandstorm at the end of the 18th century. To replace it, two cemeteries were established in 1809, one in Højen and one in Skagen (Markvej).

Højen Kirkegård

blev anlagt samtidig med Skagen Kirkegård i 1809. Jorden blev, i følge Skagen Kirkegårdskontors informationsmateriale, skænket af strandingskommisionær og købmand Niels Peter Christensen som ligger begravet på Højen Kirkegård.

Niels Peter Christensen er, iflg. Lundholm Sørensens Arkiv, født den 14. august 1797, og altså kun 12-13 år gammel på det angivne tidspunkt!

Kirkegården blev iflg. C. Klitgård (p.232) taget i brug den 17. november 1810, og det første lig, der blev begravet her, var en fjende, menlig den svenske bådfører Niels Larsen fra Skærhamn, som druknede ved et forlis her.

Kirkegården bliver stadig benyttet af folk hovedsagelig med tilknytning til Højen. Kirkeklokken benyttes kun ved begravelse. Tidligere foregik begravelser på Højen Kirkegård fra daværende Missionshus indtil ca. 1972, derefter fra Skagen Kirke eller Kirkegårdskapel.

Højen Cemetery

was built at the same time as Skagen Cemetery in 1809. According to information from the Skagen Cemetery Office, the land was donated by beach commissioner and merchant Niels Peter Christensen, who is buried in Højen Cemetery.

According to the Lundholm Sørensen Archives, Niels Peter Christensen was born on 14 August 1797, and was therefore only 12-13 years old at the time mentioned!

According to C. Klitgård (p.232), the cemetery was opened on 17 November 1810, and the first body to be buried here was an enemy, namely the Swedish boat captain Niels Larsen from Skærhamn, who drowned in a shipwreck here.

The cemetery is still used by people mainly connected with Højen. The church bell is only used for burials. In the past, burials in Højen Cemetery took place from what was then the Mission House until about 1972, then from Skagen Church or the Cemetery Chapel.

https://sites.google.com/site/guidekursus/home/bygninger/skagen-kirkegaarde/jjm%20H%C3%B8jen%20kirkegaard.jpg

Højen Kirkegård, Jeckelsvej - for enden af Højensvej i Gl. Skagen

Skagen Kirkegård, Markvej

blev oprettet i 1809 til afløsning for kirkegården ved Den Tilsandede Kirke. I 1884 blev kirkegården afløst af Assistents Kirkegård, da vandstanden stod for højt. Kirkegården blev i 1979 reetableret og genanvendt til plænebegravelser. I sydvestlig hjørne ligger 8 redningsmænd fra Daphnes forlis begravet. Der findes på kirkegården mange gamle sten og kort fra før 1884.

Skagen Kirkegård blev snart for lille - den benyttedes jo også af beboerne i landssognet - og man måtte derfor se sig om efter et andet sted til begravelser. Umiddelbart syd for Skagen kirkegård fandtes et højtliggende klitområde, som man fandt velegnet. Klitterne planeredes, pladsen indhegnet og begyndelsen til Skagen Assistents Kirkegård var gjort.

Skagen Cemetery, Markvej

was established in 1809 to replace the cemetery at Den Tilsandede Kirke. In 1884 the cemetery was replaced by the Assistents Cemetery, as the water level was too high. The cemetery was re-established in 1979 and reused for lawn burials. In the southwest corner 8 rescuers from the Daphne shipwreck are buried. There are many old stones and maps in the cemetery from before 1884.

Skagen Cemetery soon became too small - it was also used by the residents of the rural parish - and another place had to be found for burials. Immediately south of Skagen cemetery there was a high dune area which was found to be suitable. The dunes were planned, the site fenced off and the beginnings of Skagen Assistents Cemetery were made.

Gravsten for byfoged Ole Lund og mindesten for Jan

Gravsted for de 8 redningsfolk fra katastrofen ved Daphnes forlis 1862

Skagen Assistens Kirkegård

Den første begravelse på Skagen Assistens Kirkegård fandt sted den 26. oktober 1884. Det var besætningen fra den strandede svenske skonnert "Siri".

Et jernkors umiddelbart øst for kunstnergraven viser stedet. Graven lå dengang i kirkegårdens nordvestre hjørne.

Siden er kirkegården udvidet flere gange - sidst i 1981 - og dækker nu et areal på 60.000 m2

Skagen Assistants Cemetery

The first burial at Skagen Assistents Cemetery took place on 26 October 1884. It was the crew of the stranded Swedish schooner "Siri".

An iron cross immediately east of the artists' grave shows the site. The grave was then located in the northwest corner of the cemetery.

Since then, the cemetery has been extended several times - most recently in 1981 - and now covers an area of 60,000 m2

Kapellet, Chr. X.s Vej 30

Allerede i 1916 var bygning af kapellet på byrådets dagsorden, men realiserinegn trak ud og blev yderligere besværliggjort, da murermester Jensen, som havde entreprisen, pludselig forlod byen.

Men i foråret 1923 blev kapellet, tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, taget i brug. Det gamle kapel lå på skolemarken ved siden af kirkegården og blev derefter anvendt som brandstation, men er efter etableringen af byparken nu nedrevet.

Den første, som blev begravet fra det nye kapel, var den 65-årige Sophie Christensen Ottesen, som døde den 2. december 1923 og var gift med fisker Poul Ottesen.

I dag (2022) foregår de fleste bisættelser fra kapellet, dog benyttes kirken, hvis der forventes et ekstra stort følge. Kilde: Hans Nielsen, Plesner i Skagen

The Chapel, Chr. X.s Vej 30

Already in 1916 the construction of the chapel was on the agenda of the city council, but the realisation was delayed and further complicated when the master mason Jensen, who had the contract, suddenly left the city.

But in the spring of 1923 the chapel, designed by architect Ulrik Plesner, was put into use. The old chapel was located on the school grounds next to the cemetery and was then used as a fire station, but has now been demolished following the establishment of the city park.

The first person to be buried from the new chapel was 65-year-old Sophie Christensen Ottesen, who died on 2 December 1923 and was married to fisherman Poul Ottesen.

Today (2022), most funerals take place from the chapel, although the church is used if an extra large crowd is expected. Source: Hans Nielsen, Plesner in Skagen

Urnefællesgraven

Umiddelbart nord for kapellet ligger urnefællesgraven.

Common Grave

Immediately north of the chapel is the common grave (Urns).

Fællesurnegraven på Skagen Assistents Kirkegård

5. De Blev Derude

Lige nord for kapellet er et monument, rejst 1948 til minde om de, der blev derude og ikke fandt en grav på det faste land. Skulpturen forestiller en synkende fiskekutter og rundt om på sokkelen står navnene på de søfolk som er druknet og aldrig fundet fra 1862 til i dag.

Havet er Skagens eksistensgrundlag, men er også en hård og ubønhørlig nabo.

Når man tænker på den karrige jordbund og den barske blæst, forbavses man over den frodighed og skønhed, der hviler over dette fredlyste sted. Den første, der er nævnt er Thomas Pedersen, som druknede ved redningsforsøg på briggen Daphne.

Monumentet ajourføres løbende, hvis ulykken igen er ude.

Monumentet er udført af billedhugger Sven Bovin

5. They stayed Out There

Just north of the chapel is a monument, erected in 1948 in memory of those who stayed out there and did not find a grave on the mainland. The sculpture depicts a sinking fishing boat and around the base are the names of the sailors who drowned and were never found from 1862 to the present day.

The sea is Skagen's livelihood, but it is also a harsh and unforgiving neighbour.

When you think of the barren soil and the harsh winds, you are amazed at the lush beauty of this peaceful place. The first to be mentioned is Thomas Pedersen, who drowned while attempting to rescue the brig Daphne.

The monument will be updated if there is another accident.

The monument was made by sculptor Sven Bovin

"De Blev Derude", Sven Bovin

Kilde: Vragguiden.dk http://www.vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=4394 :

D. 19.3.1984 Kl. 09.25 blev ANE KATHRINE, der var på fiskeri, trukket ned af den tyskbyggede ubåd SIMPSON, der som så mange andre fra værftet i Kiel, var på afsluttende øvelsesture med værftspersonel i farvandet omkring Skagen. Ubåden var bestilt af den chilenske marine.

Tre besætningsmedlemmer omkom. Lars Diget Jørgensen, Chr. Svenning Hansen og Børge Christensen. Skipperen Børge Christensen, Skagen blev senere fundet og bragt i land.

6. Ukendte fra Søen

Det meget simple gravsted har en ligeså simpel sten med indgraveret tekst: "Ukendte Mænd af Søen, men kendt af Gud"

Unknown Seamen

The very simple tomb has an equally simple tombstone with the engraved text "Unknown Men of the Sea, but Known to God"


7. Engelske flyvere fra 1945

Tæt på mindesmærket for tyskerne ligger de 7 britiske grave.

Et stykke fra det tyske mindesmærke langs en af de brede gyder ligger graven for en allieret flybesætning på 4 personer og en handelsmatros, som alle døde under 2. verdenskrig og er fundet døde på havet omkring Skagen. Denne grav er dekoreret med en ødelagt propel fra et fly.

Andet sted på kirkegården langs en af de store gange kan man finde gravsted for 4 allierede flybesætningsmedlemmer og en sømand fra handelsflåden, der alle omkom under 2. verdenskrig og er fundet i havet ved Skagen. Dette gravsted er udsmykket med en havareret flypropel.

7. British air pilots from 1945

Near the memorial to the Germans are the 7 British graves.

A short distance from the German memorial, along one of the wide alleys, is the grave of an Allied air crew of 4 and a merchant seaman, all of whom died during World War II and were found dead at sea around Skagen. This grave is decorated with a broken propeller from an aircraft.

Elsewhere in the cemetery along one of the main aisles is the grave of 4 Allied aircrew and a merchant seaman who all perished during World War II and were found in the sea around Skagen. This grave is decorated with a wrecked aircraft propeller.


8. Tyske mariner 1916

Den 31. maj og 1. juni 1916 under 1. verdenskrig udkæmpede den engelske og tyske flåde krigens største søslag udfor Jyllands vestkyst - kendt som "Søslaget ved Jylland".

Resultatet beskrives i dag som en taktisk sejr for tyskerne, men en strategisk sejr for englænderne. Det skal forstås sådan, at tyskerne formåede at sænke flest engelske skibe og påføre englænderne de største tab, men da den engelske flåde trods tabene stadig var større end den tyske, valgte tyskerne at trække sig tilbage bag mineafspærringer syd for Helgoland. Herefter stod den tyske højsøflåde ikke til søs igen under 1. verdenskrig. Tyskerne førte i stedet ubådskrig.

De engelske tab var 14 krigsskibe og 6784 mand og de tyske mistede 10 skibe og 3058 mand.

Skagen kom til at mærke dette slag, idet der i perioden 7. juni til 30. juli bjergedes i alt 29 lig, heraf var 22 tyskere og 7 englændere. De fleste kunne identificeres via uniformen eller på navn syet i tøjet.

Tre tyske lig blev sendt hjem til begravelse medens 9 blev begravet på Skagen Assistens kirkegård den 14. juni og 12 begravedes den 20. juni resten efterhånden som de blev fundet. Efterfølgende blev opsat et gravminde over de tyske marinesoldater med deres navne og navnet på det skib, som de havde gjort tjeneste på.

Stenen over de tyske marinesoldater har navnene på 17 personer 1 person fundet i 1916 og to personer fundet 1917 samt 1 person død i 1918, findes på en separat sten nedlagt nedenfor.

Tæt på gravstenen over tyskerne findes de 7 engelske grave. Her er også begravet en i 1938 omkommet engelsk marinesoldat-

8. German Marines 1916

On 31 May and 1 June 1916 during World War I, the British and German navies fought the largest naval battle of the war off the west coast of Jutland - known as the "Battle of Jutland".

The result is described today as a tactical victory for the Germans, but a strategic victory for the British. This means that the Germans managed to sink most of the British ships and inflict the greatest losses on the British, but as the British fleet was still larger than the German fleet despite the losses, the Germans chose to retreat behind mine barriers south of Heligoland. Thereafter, the German High Seas Fleet was not at sea again during World War I. Instead, the Germans waged submarine warfare.

The British losses were 14 warships and 6784 men and the Germans lost 10 ships and 3058 men.

Skagen felt the impact of this battle, as between 7 June and 30 July a total of 29 bodies were recovered, 22 of them German and 7 English. Most could be identified by their uniforms or by names sewn into their clothing.

Three German bodies were sent home for burial while 9 were buried in Skagen Assistens Cemetery on 14 June and 12 were buried on 20 June the rest as they were found. A memorial was subsequently erected to the German marines with their names and the name of the ship on which they had served.

The stone of the German marines has the names of 17 persons 1 person found in 1916 and two persons found in 1917 as well as 1 person dead in 1918, found on a separate stone laid down below.

Close to the headstone of the Germans are the 7 British graves. Also buried here is an English Marine killed in 1938.

Monument for tyske marinesoldater fra 1. verdenskrig på Skagen Assistents Kirkegård.

9. Britiske mariner 1916

Søslaget ved Jylland foregik 31. maj og 1. juni 1916. Slaget var det første og eneste totale slagskib-søslag under 1. verdenskrig mellem den tyske og den britiske flåde. Efter søslaget hævdede begge sider at have vundet.

I den engelske grav fra 1. verdenskrig er endvidere begravet en ung mariner, Ronald Mcintosh, 19 år gammel, der omkom ved et ulykkestilfælde, da det engelske slagskib "Rodney" besøgte Skagen sommeren 1938. "Rodney" var et meget stort skib - det lå på reden - og havde en 1300 mands besætning, deriblandt en præst. Han blev begravet med fuldt militærhonnør - hornorkester, som man havde med om bord og geværsalut over graven - en søndag eftermiddag i øsende regn.

9. British Marines 1916

The Battle of Jutland took place on 31 May and 1 June 1916. The battle was the first and only all-out naval battle of World War I between the German and British fleets. After the battle, both sides claimed victory.

Also buried in the British World War I grave is a young Marine, Ronald Mcintosh, 19, who died in an accident when the British battleship "Rodney" visited Skagen in the summer of 1938. The "Rodney" was a very large ship - it was lying on its nest - and had a crew of 1300, including a priest. He was buried with full military honours - a bugle band carried on board and a gun salute over the grave - on a Sunday afternoon in pouring rain.

Ronald C.G. Mcintosh, ordinary seaman, Royal Navi
16th july 1938 - age 19

10. Kunstnergravene

Agnes Brøndum

Den ældste af Brøndum søskende. Skolelærerinde og stærkt indre missionsk. Blev mentalt syg og blev "gemt" på hotellet resten af sine dage. Ekstremt sjældent afbilledet, hverken foto eller malerier.

Se mere om Agnes Brøndum her

Agnes Brøndum

The eldest of the Brøndum siblings. School teacher and intense religious believer in the Home Mission. Became mentally ill and was "hidden" in a hotel for the rest of her life. Extremely rarely depicted, neither photo or paintings.

See more about Agnes Brøndum

Marie Brøndum

Den som passede køkkenet på hotellet sammen med og efter moderen Ane Brøndum. Den længstlevende af søskendeflokken. Døde som den sidste i 1945.

Se mere om Marie Brøndum her

Marie Brøndum

One of the siblings who looked after the kitchen at the hotel together with and after her mother Ane Brøndum. The longest living of the siblings. Died last in 1945.

Read more about Marie Brøndum

Degn Brøndum

Den som overtog købmandsforretning og gæstgiveri/hotel efter faderen Erik Brøndum. Særdeles velhavende. Efterlod stort set al formue og hotellet til Skagens Museum.

Se mere om Degn Brøndum her

Degn Brøndum

The man who took over the grocery store and inn/hotel from his father Erik Brøndum. Very wealthy. Left almost all his fortune and the hotel to Skagen Museum.

Read more about Degn Brøndum here

John Brøndum

Johan Henrik Brøndum - kaldet Jon - kælenavn Admiralen - den yngste af Brøndumbørnene. Var styrmand på verdenshavene, men fik et slagtilfælde, i dag et stroke. Opholdt sig på hotellet resten af sine dage.

Se mere om John Brøndum her

John Brøndum

Johan Henrik Brøndum - called Jon - nickname The Admiral - the youngest of the Brøndum children. Was a navigator on the world's oceans, but suffered a stroke. Stayed in the hotel for the rest of his life.

Read more about John Brøndum here

Ulrik Plesner

Byens navnkundige arkitekt, som tegnede 40-50 bygninger i Skagen og blev en del af kunstnerkolonien. Døde på Brøndums hotel, netop som han rejste sig for at spise til aften.

Se mere om Ulrik Plesner her

Ulrik Plesner

The town's renowned architect, who designed 40-50 buildings in Skagen and became part of the artists' colony. Died at Brøndum's hotel, just as he was getting up for dinner.

Read more about Ulrik Plesner here

Helga Ancher

Datter af Anna og Michael Ancher og den absolut sidste af Brøndum/Ancher slægten. Kunstmaler som forældrene. Overlod familiens hjem på Markvej til en fond, nu museet Anchers Hus.

Helga Ancher

Daughter of Anna and Michael Ancher and the very last of the Brøndum/Ancher family. Painter like her parents. Left the family home on Markvej to a foundation, now the Anchers Hus museum.

Anchers House

Anna Ancher

Født Anna Brøndum i 1859 mens H.C.Andersen boede på gæstgiveriet. Anna oplæres af de tilrejsende kunstnere og kommer på Vilhelm Kyhns malerskole for kvinder.

Se mere om Anna Ancher her

Michael Ancher

Kunstmaler fra Bornholm, som kom til Skagen og her mødte Anna Brøndum. Forelsket, forlovet og gift. Blev i Skagen resten af livet.

Se mere om Michael Ancher her

Anna Ancher

Born Anna Brøndum in 1859 while Hans Christian Andersen lived at the inn. Anna is educated by the visiting artists and attends Vilhelm Kyhn's painting school for women.

Read more about Anna Ancher here

Michael Ancher

Painter from Bornholm, who came to Skagen and met Anna Brøndum. In love, engaged and married. Stayed in Skagen for the rest of her life.

See more about Michael Ancher here

P.S. Krøyer

En af Danmarks mest berømte og dyreste kunstmalere efter Hammershøi. Kom til Skagen på opfordring fra Ancher og kom til at sætte stort præg på kunstnerkolonien i Skagen. Gift med Marie, far til Vibeke, skilt og død i Skagen 1908 som den først i Kunstnergravene. Gravsten designet af Thorvald Bindesbøll.

Se mere om P. S. Krøyer her

P.S. Krøyer

One of Denmark's most famous and expensive painters after Hammershøi. Came to Skagen at the invitation of Ancher and left his mark on the artists' colony in Skagen. Married Marie, became father of Vibeke, divorced Marie and died in Skagen in 1908 as the first in the Kunstnergravene. Tombstone designed by Thorvald Bindesbøll.

Read more about P. S. Krøyer here

Familien Brodersen

Johan Brodersen med hustru Henny kom til Skagen med 4 børn og fik yderligere et barn, Fin, her. Byens kæmner indtil han begik underslæb, derefter biografdirektør.

Henny tog sig af P.S. Krøyer på hans sidste dage.

Byggede Det Hvide Hus. Venlig og gæstfri familie, som både Drachmann og Krøyer ofte søgte tilflugt hos.

Se mere om familien Brodersen


The Brodersen family

Johan Brodersen and his wife Henny came to Skagen with 4 children and had another child, Fin, here. Town chamberlain until he committed embezzlement, then cinema manager.

Henny took care of P.S. Krøyer in his last days.

Built the White House. Friendly and hospitable family, with whom both Drachmann and Krøyer often sought refuge.

Read more about the Brodersen family


Marinemaler Carl Locher

Carl Locher kom første gang til Skagen i 1872 på anbefaling af Holger Drachmann.

Han var et af den voksende kunstnerkolonis tidligste medlemmer, og kammeratskabet og den genside udveksling af ideer og erfaringer med især Karl Madsen gav ham den selvtillid og tro på egne evner, som bragte ham videre

Se mere om Carl Locher her

Marine painter Carl Locher

Carl Locher first came to Skagen in 1872 on the recommendation of Holger Drachmann.

He was one of the earliest members of the growing artists' colony, and the camaraderie and mutual exchange of ideas and experiences with Karl Madsen in particular gave him the self-confidence and belief in his own abilities that carried him on

See more about Carl Locher here

Axel Locher og hustru Jo Hahn Locher

Axel er søn af Carl Locher - kendt for teaterstatuetter og statuette i bronze som er opstillet i Museets have: "Den lille havfrue" Model solodanserinde Ulla Poulsen.

Efter Axel Lochers død levede hustruen Jo Hahn beskedent i huset i Østerby, hvor hun producerede gaveartikler til en hel generation af skagboer.

Statuetter udført af Axel Locher og farvelagt af Jo var meget populære, især en stående redningsmand vandt stor udbredelse.

Se mere om Axel Locher her og Locher, Jo Hahn her

Gipsfigur: Christoffer Redningsmand, Skagen, sign.

Axel Locher and wife Jo Hahn Locher

Axel is the son of Carl Locher - known for the theatre statuettes and the bronze statuette in the Museum's garden: "The Little Mermaid" Model solo dancer Ulla Poulsen.

After Axel Locher's death, his wife Jo Hahn lived modestly in the house in Østerby, where she produced gift articles for a whole generation of Skag residents.

Statuettes made by Axel Locher and coloured by Jo were very popular, especially a standing lifeguard.

See more about Axel Locher here and Jo Hahn here

11. "Speed" Norsk skibsbesætning 1909

"Natten mellem 30 og 31 januar 1909 strandede briggen Speed af Sandefjord øst for Spirbakken. Af besætningen druknede 7 mand. Kun 1 kom levende i land"

Her hviler

Styrmand fra Hvaløerne
Johs. Jacobsen
Matros fra Värmland
Knut Gustavson
Matros fra Norrkøbing
Edvin F. Anderson
Letmatros fra Oslo
Ejnar Lauritsen

Historien om Speed og Johan Olaf Dahler

Hans Chr. Ruth var opsynsmand ved redningsstationen i Gl. Skagen og hans hustru Emma var ansat på Jeckels badehotel. Efter uoverensstemmelser med fru Jeckel i forbindelse med Emmas mors sygdom og død i København får samarbejdet en brat afslutning. Familien Ruth tager derfor i 1904 det første skridt og åbner for sommergæster på "Badepensionatet Vesterhus".

Redningsaktionen

Den 30. januar 1909 blæser det en nordøsten orkanagtig snestorm og bølgerne ved kysten er meter høje. Strandvagterne er sendt afsted på udkig og ved 9-tiden om aftenen bemærker de et sejlskib som er tæt på revlerne, og en stranding er uundgåelig. Strandvagten telefonerer fra nærmeste alarmeringsstation til redningsstationen i Gl. Skagen, hvor Hans Christian Ruth er opsynsmand.

Det var briggen ”Speed” af Sandefjord som var, tom, på vej fra Goole (Hull) i England til Frederiksstad i Norge.

Raketapparaterne blev læsset på vogne og kørt gennem ufremkommelig klitter, for det var umuligt at køre på stranden, hvor bølgerne slog helt op til klitterne. Af samme grund brugte man ikke redningsbåden i Gl. Skagen, men en vestligere placeret redningsbåd, som man 4 gange forsøgte at sætte ud, men den høje sø slog den gang på gang tilbage. Der blev tilkaldt assistance fra de tilstedeværende fisker, hvor af en var nær blevet knust under båden.

Det lykkedes at sætte båden ud i vindsiden (luvart) af ”Speed”, hvis 8 mand store besætning havde surret sig fast i rigningen. Man kastede anker, men strømmen var forstærk og redningsbåden drev forbi briggen og måtte sættes i land igen længere nede af kysten, køres tilbage til vindsiden og sættes ud igen.

Klokken var nu elleve og man tilkaldte nu assistance fra redningsbåden i Kandestederne. Raketapparaterne var nu endelig fremme efter en hård tur gennem klitterne. Første raket nåede ikke ud til skibet på grund af vinden. Det gjorde den anden, men besætningen og mandskabet i land formåede ikke at holde linen på grund af den stærke strøm, så man måtte opgive at anvende redning ved raketapparater.

Man tilkaldte nu også Skagens redningsbåd, ligesom man tidligere havde tilkaldt redningsbåden fra Kandestederne.

Igen forsøger man at transportere redningsbåden til vindsiden langs stranden, men den kører fast og må efterlades på stranden og mændene bringes i sikkerhed i klitterne ved hjælp af tove.

Spirbakkens redningsbåd nåedes trods en hård og besværlig transport op mod den hårde snestorm, frem til strandingstedet kl. 1.30 om natten. Mandskabet fra Gl. Skagen redningsbåd tilbød at gå ud med Spirbakkens båd, da de nu kendte forholdende derude. En enkelt mand var dog så udmattet at han blev erstattet af en mand fra Kanderstedernes mandskab.

Ved fælles hjælp blev båden bragt flot, og der blev kæmpet hårdt for at komme ud til de stakkels søfolk, som de kunne høre råbe om hjælp. Men heller ikke denne gang lykkedes det og kl. 3 om morgenen, måtte man igen søge i land.

Et sidst forsøg blev gjort, men det var vanskeligt at komme over revlerne og flere årer knækkede i forsøget. Der kom nu bud, at det strandede skib var begyndt at splittes og alle 8 søfolk blev kastet i havet iført redningsveste, hvorfor de hurtigt drev i land, hvor lokale stod klar til at tage i mod dem. De dannede kæder og fik de livløse mennesker op på stranden, hvor man forsøgte at få liv i dem, men forgæves.

Johan Olaf Dahler

Kun én mand var i live, nemlig skibets 1. styrmand Johan Olaf Dahler som hurtigt blev kørt hjem til tilsynsmanden Hans Christian Ruths hjem i Gl. Skagen, hvor han sov i 16 timer. Det fortælles, at da han vågner og ser en gammel mand med hvidt skæg som våger over ham, tror at han er død og udbryder: ”Er du Sankt Peter?”

Johan Olaf plejes kærligt af husets datter Dagmar og sød romantik opstår..... Men Dagmar er på dette tidspunkt blot 16 år og Johan Olaf tager igen på havet - efter kraftige formaninger fra farmand Ruth! Han lover dog at komme tilbage, han holder sit løfte overfor Dagmar og i 1912 gifter Dagmar og Johan Olaf sig.

Johan Olaf får nu sin daglige gang hos Gl. Skagens redningsstation, hvor Hans Christian nu er daglig leder, og deltager derudover i de mange opgaver på Ruths Hotel som nu er blevet udvidet.

I 1917 får Dagmar og Johan Olaf muligheden for selv at blive hotelejere. De køber Strandhotellet - nabohotel til Ruths Hotel - som Fru Marie Schmidt Kristensen havde bygget i 1910. Senere overtager de også driften af Ruths Hotel. I mere end 60 år indtager "Mama Dahler", som Dagmar elskværdigt blev kaldt af familie såvel som lokale samt af gentagende sommergæster, en central rolle i Gl. Skagen idyllen.

Ved hendes død i 1974 blev ejerskabet af hotellerne splittet op. De to hoteller er i dag, takket være Jørgen Phillip-Sørensen, igen under samme tag. Det historiske og karismatiske Strandhotellet Gl. Skagen hedder nu Ruths Strandhotel.

(Kilde: Ruths Hotel m.fl.)

The story of Speed and Johan Olaf Dahler

Hans Chr. Ruth was a supervisor at the rescue station in Gl. Skagen and his wife Emma was employed at Jeckels Badehotel. After disagreements with Mrs Jeckel in connection with Emma's mother's illness and death in Copenhagen, the partnership comes to an abrupt end. In 1904, the Ruth family takes the first step and opens the "Badepensionatet Vesterhus" for summer guests.

The rescue

On 30 January 1909, a north-easterly hurricane-like snowstorm blows and the waves on the coast are metres high. The lifeguards are sent out to look and at 9 o'clock in the evening they notice a sailing ship close to the reefs and a stranding is inevitable. The lifeguard calls from the nearest alarm station to the rescue station in Gl. Skagen, where Hans Christian Ruth is the supervisor.

It was the brig "Speed" of Sandefjord which was, empty, on its way from Goole (Hull) in England to Frederiksstad in Norway.

The rockets were loaded on wagons and driven through impassable dunes, for it was impossible to drive on the beach, where the waves beat right up to the dunes. For the same reason the lifeboat was not used in Gl. Skagen, but a more westerly located lifeboat, which they tried to launch 4 times, but the high sea knocked it back time after time. Assistance was called in from the fishermen present, one of whom was nearly crushed under the boat.

The boat was successfully launched into the windward side of the "Speed", whose crew of 8 had lashed themselves to the rigging. Anchors were dropped, but the current was strong and the lifeboat drifted past the brig and had to be put ashore again further down the coast, driven back to the windward side and put out again.

It was now eleven o'clock and assistance was called from the lifeboat at Kandestederne. The rockets had now finally arrived after a tough trip through the dunes. The first rocket did not reach the ship because of the wind. The second did, but the crew and shore crew were unable to hold the line due to the strong current, so rescue by rocket apparatus had to be abandoned.

The Skagen lifeboat was also called in, just as the lifeboat from Kandestederne had been called in earlier.

Again an attempt was made to transport the lifeboat to the windward side of the beach, but it ran aground and had to be left on the beach, the men being brought to safety in the dunes by rope.

The Spirbakkens lifeboat, despite a hard and difficult transport up against the heavy snowstorm, reached the stranding site at 1.30 am. The crew from Gl. Skagen lifeboat offered to go out with Spirbakkens boat, as they now knew the conditions out there. However, one man was so exhausted that he was replaced by a man from the Kandersteder crew.

By common help the boat was brought afloat, and a hard struggle was made to get out to the poor sailors, whom they could hear crying for help. But again they were unsuccessful, and at 3 o'clock in the morning they had to search ashore again.

A last attempt was made, but it was difficult to get over the reefs and several oars broke in the attempt. Word now came that the stranded ship had begun to split and all 8 sailors were thrown into the sea wearing life jackets, so they quickly drifted ashore where locals were standing by to receive them. They formed chains and got the lifeless people onto the beach, where attempts were made to revive them, but to no avail.

Johan Olaf Dahler

Only one man was alive, the ship's first mate Johan Olaf Dahler, who was quickly taken home to the home of the supervisor Hans Christian Ruth in Gl. Skagen, where he slept for 16 hours. It is said that when he wakes up and sees an old man with a white beard watching over him, he thinks he is dead and exclaims: "Are you Saint Peter?"

Johan Olaf is lovingly cared for by the house's daughter Dagmar and sweet romance occurs..... But Dagmar is only 16 at this point and Johan Olaf sets sail again - after strong admonitions from his grandfather Ruth! However, he promises to return, he keeps his promise to Dagmar and in 1912 Dagmar and Johan Olaf marry.

Johan Olaf now has his daily routine at Gl. Skagen's rescue station, where Hans Christian is now the daily manager, and also takes part in the many tasks at Ruth's Hotel, which has now been expanded.

In 1917 Dagmar and Johan Olaf have the opportunity to become hotel owners themselves. They buy the Strandhotel - the hotel next door to Ruth's Hotel - which Mrs Marie Schmidt Kristensen had built in 1910. Later, they also take over the running of Ruth's Hotel. For more than 60 years, "Mama Dahler", as Dagmar was affectionately called by family and locals alike, as well as by repeat summer guests, plays a central role in Gl. Skagen idyll.

On her death in 1974, ownership of the hotels was split. Today, thanks to Jørgen Phillip-Sørensen, the two hotels are once again under the same roof. The historic and charismatic Strandhotellet Gl. Skagen is now called Ruths Strandhotel.

(Source: Ruths Hotel and others)

12. Lars Kruse, redningsmand

Lars Kruse deltog i sin første redning som 21-årig i 1848.


Efter katastrofen ved Daphnes forlis i 1862, hvor Lars Kruse efterfølgende var med til at redde besætningen, blev han valgt til bådfører og udnævnt til Dannebrogsmand. Det var den højeste udmærkelse en redningsmand kunne få.

Men Lars fik hverken kors eller bånd. Det fine sølvkors var ganske vist blevet sendt til byfogeden, for at han skulle give det til Lars. Men han havde sendt det retur. Byfogeden havde nemlig set i den tykke domsbog at Lars var blevet straffet som ung i 1844 for at tage et stykke blåtræ på stranden og solgt det - og så var han ikke værdig til at bære dannebrogs-korset.

Holger Drachmann skrev om det og mange andre, herunder Michael Ancher støttede Lars Kruse. Ja, der kom protester fra hele landet. Men lige lidt hjalp det - byfogeden fastholdt sit. Det var en hårdt slag for Lars Kruse og pinte ham i mange år.

I 1882 kom langt om længe den hæder, som han havde ventet på i mange år. Endelig blev han udnævnt til Dannebrogsmand og nu kom det frem, at den lov, han i sin tid var blevet dømt efter, for længst var ophævet. De syv skilling skulle ikke plage ham mere. Han var en ærlig mand.

Lars Kruse havde gennem de 31 år som redningsmand, været med til at redde 180 søfolk fra at drukne.

Den 9. marts 1894 var han med sit bådelag ude for at sætte garn. Han var 66 år, men stadig en rask og rørig mand. På vej ind over revlen blev de pludselig ramt af en forkert sø og båden kæntrede. Lars og drengen Bertel druknede og drev i land senere på dagen.

Selv internationale pressebureauer som Reuters skrev om hans død.

Af Holger Drachmann

Om revlens brus forstummed
Saa mæler denne sten
Her bleges under klittens sand
En modig sømands ben
Men Skagens rev og revler
Erkender deres pligt
Og synger om Lars Kruses liv
et højlydt heltedigt.

Lars Kruse took part in his first rescue at the age of 21 in 1848.

After the disaster at the Daphne in 1862, where Lars Kruse subsequently helped to save the crew, he was elected boatmaster and appointed Dannebrogsmand. This was the highest honour a rescuer could receive.

But Lars received neither cross nor ribbon. The fine silver cross had been sent to the town bailiff to give to Lars. But he had sent it back. The town bailiff had seen in the thick book of judgments that Lars had been punished as a young man in 1844 for taking a piece of blue wood from the beach and selling it - and so he was not worthy to wear the Dannebrogs cross.

Holger Drachmann wrote about it and many others, including Michael Ancher supported Lars Kruse. Yes, there were protests from all over the country. But just a little helped - the town magistrate maintained his. It was a hard blow for Lars Kruse and tormented him for many years.

In 1882, the honour he had been waiting for for many years finally came. Finally he was appointed a Dannebrogsmand and now it came to light that the law he had been convicted under had long since been repealed. The seven shillings would trouble him no more. He was an honest man.

During his 31 years as a lifeguard, Lars Kruse had helped save 180 sailors from drowning.

On 9 March 1894 he was out with his boat crew to set nets. He was 66 years old, but still a fit and healthy man. On their way across the reef, they were suddenly hit by the wrong sea and the boat capsized. Lars and the boy Bertel drowned and drifted ashore later that day.

Even international news agencies like Reuters wrote about his death.

13. Første begravelse 1884, "Siri" 6 sømænd

Den første begravelse her fandt sted den 26. oktober 1884. Graven lå dengang i det nordvestlige hjørne. Et jernkors umiddelbart øst for kunstnergravene viser stedet, hvor de 6 sømænd fra den strandede svenske skonnert "Siri" lå.

Den svenske skonnert Siri fra Bergkvara syd for Kalmar med skipper Erik Petterson var på vej fra Hull til Ystad lastet med stenkul, da den undervejs blev læk og i 4 dage holdtes på pumperne indtil den natten til 18. oktober 1884 strandede ud for Gammel Skagens redningsstation.

Fra skibet blussedes kl. 5, men besætningen var tilsyneladende ikke opmærksom på, at hjælp var på vej, for snart inddrev skibets 2 joller, nogle kister med tøj og en tavle med optegnelser til skibsjournalen senest ført kl. 4, da Skagen Fyr var i sigte.

Samme eftermiddag fandtes i strandkanten vest for Gl. Skagen liget af en ubekendt ca. 40-årig sømand, antagelig fra besætningen. I dagene 20.-23. oktober fandtes yderligere 5 lig, deraf 3 i fiskernes vod og hvoraf den ene formodes at have heddet Carl Baastad og muligvis var nordmand. De omkomne begravedes 26. oktober på Skagens kirkegård med deltagelse af 6-700 mennesker. Kilde: Ribewiki.dk

13. First burial 1884, "Siri" 6 sailors

The first burial here took place on 26 October 1884. The grave was located in the northwest corner. An iron cross immediately east of the artists' graves shows the place where the 6 sailors of the stranded Swedish schooner "Siri" lay.

The Swedish schooner Siri from Bergkvara south of Kalmar with skipper Erik Petterson was on her way from Hull to Ystad loaded with coal when she leaked on the way and was kept on the pumps for 4 days until she ran aground off Gammel Skagen's rescue station on the night of 18 October 1884.

The ship sounded at 5am, but the crew were apparently unaware that help was on the way, for soon the ship's 2 dinghies, some chests of clothes and a board with records for the ship's log were recovered by 4am, when Skagen Lighthouse was in sight.

That same afternoon, a ship was found on the shore west of Gl. Skagen the body of an unknown seaman of about 40 years of age, presumably from the crew. In the days 20-23 October, five more bodies were found, three of them in the fishermen's raft, one of which is presumed to have been named Carl Baastad and possibly a northerner. The deceased were buried on 26 October in Skagen cemetery with 6-700 people in attendance. Source: Ribewiki.dk

14. Tyske mariner 1895


Torpedobåd S 41 Jammerbugt 1895

En eskadre af 16 tyske torpedobåde var 28. august 1895 i stormvejr på øvelse i Nordsøen ud for Jammerbugt, hvor S 41 kæntrede og øjeblikkelig sank, så de 13 under dæk værende ikke havde en chance for at komme ud og de gik under med skibet. Kun de 3 mand på dækket, deriblandt chefen, slyngedes i vandet og reddedes alle levende op.

Ligene af flere af de omkomne fandtes en måneds tid senere på Karred og Starholm forstrand (Strande i Hulsig ved Skagen) og begravedes på Skagen Assistens kirkegård, hvor der opstilledes en mindesten. Kilde: Ribewiki.dk

14. German Marines 1895

Torpedo boat S 41 Jammerbugt 1895

A squadron of 16 German torpedo boats was on exercise in the North Sea off Jammerbugt in stormy weather on 28 August 1895, when S 41 capsized and immediately sank, leaving the 13 below deck no chance of getting out and they went down with the ship. Only the 3 men on deck, including the captain, were thrown into the water and all were rescued alive.

The bodies of several of the dead were found a month later on Karred and Starholm foreshore (beaches in Hulsig near Skagen) and buried in Skagen Assistens cemetery, where a memorial stone was erected. Source: Ribewiki.dk


Peter Andersen, "klog mand"

En høj sten med bronzerelief - syd for længdegangen - er rejst over fiskeeksportør og kiropraktor Peter Andersen Kruse.

På stenen står blandt andet "Du lindrede glad din næstes nød, vi fromt dig takker ved din død".

Peter Andersen havde en meget fin følesans, han kunne mærke, når en sene var kommet ud af leje eller et brud var sat forkert sammen og magtede så at få det på plads igen. Mange mennesker er kommet til ham på krykker og er gået fra ham med krykkerne på nakken. Han var kendt og agtet over hele landet, og den smukke sten er skænket af taknemmelige mennesker, som han har hjulpet.

Peter Andersens Vej er opkaldt efter ham.

Peter Andersen, "wise man"

A high stone with a bronze relief - south of the long corridor - has been erected over fish exporter Peter Andersen.

The stone reads, among other things, "You gladly relieved your neighbour's distress, we piously thank you at your death".

Peter Andersen had a very fine sense of touch, he could feel when a tendon was out of place or a fracture was put together wrongly and then managed to put it back together again. Many people came to him on crutches and left him with crutches on their necks. He was known and respected all over the country, and the beautiful stone was donated by grateful people whom he helped.

Peter Andersens Vej is named after him.

Erik, Ane og Hulda Brøndum

Anna Anchers forældre og den ene søster er ikke begravet i Kunstnergravene, men lidt længere øster.

Erik Brøndum

I 1846 blev han gift med Ane Hedvig Møller og deres vilkår var vanskelige de første mange år. En truende fallit 1850 blev afværget af hans svigerfar, Søren Møllebygger, og i 1861 fik han hvervet som overformynder. I 1859 fik han tillige borgerskab som gæstgiver, og under hans ledelse og med hustruens og tre børns (Chresten Degn, Marie og Hulda) indsats voksede Brøndums Gæstgivergård i takt med kunstnerkolonien i Skagen.

Se mere om Erik Brøndum her

Ane Brøndum

Stedets fattige gik ikke forgæves til fru Brøndum. Hun var dybt religiøs og sluttede sig sammen med tre af sine døtre til Indre Mission (Agnes, Marie og Hulda).

Samtidig accepterede hun datteren Annas engagement i den kulturradikale kunstnerkreds og sønnernes (Degn og Jon) til tider udsvævende liv.

Omkring år 1900 trak hun sig tilbage og overlod hotellets drift til børnene. Hun trak sig til den blå stue, hvor hun klædt i hvide kapper og sjaler tilbragte tiden med bibellæsning og skrivning.

Se mere om Ane Brøndum her

Hulda Brøndum

Efter moderens død overtog hun ansvaret for Brøndums Hotels køkken. Af sind var hun mildere end søsteren Marie (som havde ansvaret for hotellets personale), værdsat af mange, også udenfor den nærmeste familie.

Hun levede et langt liv uden en sygedag. Da hun "omsider" - i 1935 - fik lungebetændelse, gik der otte dage, før man fik lov til at sende bud efter lægen. Selv med høj feber passede hun sine ænder.

Se mere om Hulda Brøndum her

Erik, Ane and Hulda Brøndum

Anna Ancher's parents and one sister are not buried in Kunstnergravene, but a little further east.

Erik Brøndum

In 1846 he married Ane Hedvig Møller and their circumstances were difficult for the first many years. A threatened bankruptcy in 1850 was averted by his father-in-law, Søren Møllebygger, and in 1861 he was appointed as head guardian. In 1859 he was also granted citizenship as a host, and under his leadership and with the efforts of his wife and three children (Chresten Degn, Marie and Hulda), Brøndum's host farm grew in step with the artists' colony in Skagen.

Read more about Erik Brøndum here

Ane Brøndum

The poor of the place did not go in vain to Mrs Brøndum. She was deeply religious and joined the Inner Mission with three of her daughters (Agnes, Marie and Hulda).

At the same time, she accepted her daughter Anna's involvement in the radical cultural circle of artists and the sometimes extravagant lives of her sons (Degn and Jon).

Around 1900 she retired and left the running of the hotel to her children. She retired to the Blue Room, where, dressed in white robes and shawls, she spent her time reading the Bible and writing.

Read more about Ane Brøndum here

Hulda Brøndum

After her mother's death, she took charge of the Brøndums Hotel kitchen. In spirit she was milder than her sister Marie (who was in charge of the hotel staff), appreciated by many, even outside the immediate family.

She lived a long life without a day's illness. When she "finally" - in 1935 - contracted pneumonia, it took eight days before they were allowed to send for the doctor. Even with a high fever she looked after her ducks.

Read more about Hulda Brøndum here

Gravsted for Erik Brøndum, hustru Ane Hedvig Brøndum, født Møller og datteren Hulda Brøndum.

Link og litteratur

Kilde: folderen " En vandretur på Skagens Kirkegårde", januar 2011. Skagen Kirkegårdskontor

Kilder Krigsgrave: Wikipedia / www.commonwealthwargraves.com / Skagen kirkebog for 1916, opslag 303, 304, 305 og 306

"Siri" forlis: Skagen, af Pernille Stensgaard (2004). ISBN 9788702020892

War Graves in Skagen Assistens Graveyard

On May 31st and June 1st 1916 during the Great War (in which Denmark succeeded in remaining neutral), the British and the German fleet fought the largest sea battle of the war off Jutland’s west coast from Hanstholm (Horns Rev) and down to Esbjerg. Nowadays the historians describe the result as a tactical victory for the Germans and a stratetical victory for the British. This means that the Germans were able to destroy the highest number of British ships and cause the biggest loss in personnel, as, however, in spite of the losses the British navy still was the bigger and the Germans chose to withdraw to the areas behind the minefields south of Helgoland. The German high sea fleet never came to sea again during the Great War. In stead the Germans carried on a U- boat war during the remaining part of the war.

The British losses were 14 men of war and 6784 men, and the Germans lost 10 men of war and 3058 men.

This battle was felt in Skagen as 29 dead bodies were salvaged in the period June 7th to July 30th, 27 at sea from Hirtshals to Skagen and 2 found on the beach at Højen. Nationality: 22 were Germans and 7 Brits. Most of the bodies could be identified by the uniform or by the name sewn onto the clothes. 3 of the German dead bodies were sent to Germany for a funeral service whereas 9 were buried in the Skagen Assistens Graveyard on June 14th and 12 were buried on June 20th the remaining bodies were buried as they were found. Subsequently, a memorial of the German mariners was erected with their names and the names of the ship on which they were in service. It may be seen in the graveyard to-day. The German monument has the names of 17 persons. On a separate tombstone at the foot of the memorial are 4 persons who have been brought to land later, 1 person 1916, 2 persons 1917 and 1 person 1918.

Close to the memorial of the Germans are the 7 British graves. Here is also buried a British mariner drowned 1938

A short distance from the German memorial along one of the wide alleys is the grave of an allied flight crew of 4 and a merchant seaman, who all died during World War 2 and have been found dead at sea around Skagen. This grave is decorated with a ruined propeller of an aircraft.